BUPL MENER: Åh nej, ikke endnu et udviklingsprogram

Sådan vil vi sikkert høre mange pædagoger reagere i forbindelse med det nye udviklingsprogram, som børne og undervisningsminister Christine Antorini (S) har lanceret på daginstitutionsområdet.

Og med god grund. Vi har gennem de seneste 25 år set en lang række udviklingsprogrammer og projekter i institutionerne. Med den viden, vi har om disse projekter, kan vi konstatere, at der har været mange enkeltstående projekter, som ikke er blevet en del af hverdagens praksis, at det har været svært at fastholde udviklingen efter udviklingsperiodens udløb, at de sjældent har haft en rækkevidde ud over de deltagende institutioner, og at projekterne samlet set har haft ringe eller ingen varig effekt. Derfor er skepsis en naturlig reaktion.

Men står Christine Antorinis intentioner til troende, vil dette udviklingsprogram i tråd med idéerne bag Ny Nordisk Skole og Daginstitution bygge på institutionernes egen drivkraft, den eksisterende viden og de konkrete erfaringer med specifikke børn og familier. Med et sådant udgangspunkt kan programmet blive en stærk faktor i den fremtidige udvikling af feltet. Og dermed kan skepsis måske vendes til engagement og involvering.

Det var i hvert fald vores bud til ministeren på et symposium, der blev afholdt i denne uge om programmet. BUPL forslog med inspiration fra tænkningen om aktionslæring, at institutionerne får mulighed for at sætte fokus på et dilemma, et udviklingsønske eller en problematik, som de finder centrale for at styrke og udvikle arbejdet med børn.

Udviklingsprogrammet skal bygge på et samarbejde mellem ministeriet, kommunerne, organisationerne og de deltagende institutions­fællesskaber. Det fælles mål må være at skabe en organisering, som løbende kan støtte den fagligt funderede kvalitetsudvikling, som institutionerne vælger at arbejde med. Derfor foreslog BUPL, at kommuner i samspil i med de deltagende pædagoger og ledere etablerer læringsfællesskaber på tværs af 3-5 institutioner på baggrund af institutionernes selvvalgte områder, for eksempel arbejdet med 0-3-årige, bevægelse, kreativitet, musik, natur eller lignende.

Idéen er, at der skabes mulighed for erfaringsudveksling og udviklingsdialoger i netværkene på tværs af institutionerne. Målet er at dele erfaringer, blive bevidst om egen viden og udvikle nye handlemuligheder. Efterfølgende omsættes denne gensidige faglige dialog til konkrete tiltag på egen institution. Med udgangspunkt i målet for indsatsen, de gennemførte observationer/besøg og erfaringsudvekslingen på tværs, evaluerer institutionerne den gennemførte aktivitet.

Med sådan en ramme og sådan en organisering skabes betingelserne for en udvikling, som bæres og udvikles af pædagogerne selv. Det vil være et markant og tiltrængt brud med de seneste mange års topstyring af området. Og ikke mindst vil chancen for succes være markant større, fordi udvikling skabes gennem ejerskab af proces og indhold.



Læs mere om programmet på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: uvm.dk