BUPL får historisk gennembrud for ligeløn

Ekstra penge til at rette op på det ligelønsproblem, som blandt andet rammer pædagoger. Det krav vil arbejdsgiverne fra Kommunernes Landsforening (KL) blive mødt med, når overenskomstforhandlingerne 12. december begynder med, at parterne udveksler krav til en ny overenskomst.

Et andet krav er, at der skal sættes penge af til et lønløft for lavtlønsgrupper, primært møntet på ufaglærte offentligt ansatte.

Det er første gang, de offentligt ansattes fagforeninger finder sammen om at få taget hul på det ligelønsproblem, som blandt andre pædagoger og sygeplejersker er ramt af.

»Det er et historisk vigtigt skridt,« siger BUPL’s formand, Elisa Bergmann.

Og det er et skridt, det har været svært at få godkendt i Forhandlingsfællesskabet, som BUPL er en del af. Men i samarbejde med Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne er det nu lykkedes at få opbakning fra alle 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som forhandler de generelle løn- og arbejdsvilkår for 564.000 offentligt ansatte.

Det var langt fra givet, at det skulle komme dertil.

»Der var en, der kom hen til mig bagefter og sagde: ’Jeg har aldrig turdet drømme om, at vi denne gang kunne nå så langt, at vi fik en anerkendelse fra de andre fagforeninger om, at det her er et problem’,« fortæller Elisa Bergmann.

I skrivende stund er der kun enighed om at tage et første skridt på vej mod en mere retfærdig løn. Den præcise udformning af kravet og økonomien var ikke på plads før Børn&Unges deadline. Meget afhænger også af arbejdsgiverne og deres udspil til en samlet økonomisk ramme for overenskomsterne.



Et lille skridt. Når det er så svært at finde enighed i Forhandlingsfællesskabet om at gøre noget ved ligelønsproblemet, skyldes det netop den økonomiske ramme, der angiveligt lander på omkring syv procent af lønnen denne gang.

Langt det meste af rammen bruges til de generelle lønstigninger, der skal sikre reallønnen. De gives som hovedregel som procentvise stigninger. Hvis pædagogerne skal have en ekstra lønstigning ved overenskomstforhandlingerne, skal andre faggrupper have mindre. Derfor er det et krav fra Forhandlingsfællesskabet, at alle får en forbedring af reallønnen, inden der kan snakkes ligeløn.

»Vi skal sikre, at alle får del i det økonomiske opsving. Hvis alle skal have det, så er der altså kun småpenge tilbage. Så det er et historisk vigtigt skridt, vi tager nu, men det er et lille skridt,« konstaterer Elisa Bergmann.

Men det er et skridt med et stærkt budskab, mener BUPL's formand.

»Vi sender et vigtigt signal til politikerne. Vi står nu sammen som arbejdstagere i det offentlige om at få bugt med ligelønsproblemet.«

Elisa Bergmann understreger, at enigheden i Forhandlingsfællesskabet ikke er ensbetydende med, at pædagoger får et ligelønsløft nu:

»Den er ikke i hus endnu, der kan stadig ske mange ting.«



Vigtigt signal. Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, er enig i, at kravet er et vigtigt skridt.

»Det er et signal om, at man i fagbevægelsen anerkender, at nogle grupper lønmæssigt eller kønsmæssigt har behov for noget ekstra. Og det signal kan være vigtigt i sig selv for at bygge videre på projektet. I kroner og ører er det sjældent store beløb, der er tale om.«

Han understreger, at arbejdsgiverne i KL også skal acceptere kravet om et ligeløns- og et lavtlønsprojekt.

»Der er risiko for, at det bliver hældt ned ad brættet af arbejdsgiverne. Det er ikke altid, de synes, det er så god en idé med en skævdeling, der tilgodeser én gruppe.«



Tre knaster. Mikkel Mailand forudser, at tre områder især vil skabe uenighed under overenskomstforhandlingerne:

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt de statsansatte har ret til frokost som en del af arbejdstiden. Arbejdsgiverne mener, at det ikke er et overenskomstspørgsmål, men at det alene er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads at give medarbejderne betalt frokost. Lønmodtagerne vil have spørgsmålet afklaret ved forhandlingerne – og sikret den betalte frokost.

Det andet område er reguleringsordningen, som i princippet skal sikre, at det offentlige og det private arbejdsmarkeds løn følges ad. Her er arbejdsgiverens påstand, at reguleringsordningen ikke har forhindret, at de offentligt ansattes løn er steget for meget siden 2008. Arbejdstagerne vil omvendt hævde, at hvis man tager udgangspunkt i et andet år end 2008, så har reguleringsordningen ikke givet for meget. Samtidig vil lønmodtagerne gerne af med det såkaldte privatlønsværn, der er en ændring af reguleringsordningen i arbejdsgiverens favør.

Det tredje område er problemet med lærernes arbejdstid. Her har hele Forhandlingsfællesskabet givet håndslag på, at underviserne skal have fair og frie forhandlinger om arbejdstid, ellers kommer der ikke fremdrift i vinterens overenskomstforhandlinger. Underviserne og KL tyvstartede på de vanskelige forhandlinger allerede 4. december.

»De tre elementer er alle ret vanskelige, og der er blevet markeret kraftigt på begge sider af forhandlingsbordet, så det kan være meget svært at se, hvordan det kan gå med forhandlingerne,« siger Mikkel Mailand.



Børn&Unge ville gerne have haft en kommentar fra Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL), men han har ikke ønsket at udtale sig, før parterne formelt har udvekslet krav.



BUPL’s krav til en ny overenskomst

Her er et lille uddrag af BUPL’s krav til en ny overenskomst.



● Forbedring af reallønnen

● Højere pension

● Et ligelønsprojekt, der giver blandt andre pædagoger et særligt lønløft.

● Højere pension

● Arbejdsmiljø

Bedre vilkår for arbejdsmiljø­repræsentanter. Ledere skal have uddannelse i arbejdsmiljø.

● Arbejdstid

Præcisering af, at pædagogernes arbejde forudsætter tid til planlægning, udvikling og evaluering. Arbejdstidsregler for pædagoger i SFO/skolen skal sikre, at der er tid til det pædagogiske arbejde og understøtte samarbejdet med lærere og øvrige kolleger.