Budget 2007 - en ren gyser

Fire ud af ti kommuner næste år vil bruge færre penge end i år per barn i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO og klubber. Men antallet af kommuner, som svinger sparekniven over deres børneinstitutioner, kan vise sig at blive endnu højere.

Det viser en rundspørge hos kommunerne, som Synovate Vilstrup foretog for BUPL i løbet af de sidste 14 dage af august.

Formodningen bygger på den kendsgerning, at 28 ud af 98 kommuner på grund af tidspres ikke er blevet spurgt, og at andre 15 kommuner har svaret "ved ikke" til spørgsmålet, om de næste år kommer til at bruge færre penge per barn i dagpasning.

De 28 kommuner, som vedgår, at de vil bruge færre penge, kan teoretisk set altså få selskab af 41 andre. I så fald er det ikke fire, men syv ud af 10 kommuner, som går i minus.

Kilden til oplysningerne er i alle tilfælde højt placerede kommunale chefer med fingrene dybt nede i budgetarbejdet, så de må regnes for pålidelige.



Sammenlægning koster. Vilstrup-undersøgelsen viser, at det er bedre at være barn - og pædagog - i en kommune, som fortsætter i sin hidtidige skikkelse efter 1. januar 2007, end det er at høre til i en kommune, som sammenlægges med en eller flere andre. Mens nemlig "kun" 23 procent af fortsætterkommunerne vil skære ned, er andelen blandt sammenlægningskommunerne 50 procent.

Vurderingen af, hvorvidt en sammenlægningskommune skærer ned eller ej, beror på, om udgiften per barn i 2007 bliver lavere end gennemsnittet var i 2006 i de "gamle" kommuner.

Taget hver for sig indebærer budgettet for disse "gamle" kommuner, at 39 procent af dem får institutioner, som med sikkerhed skal drives for færre midler end i dag.

Forklaringen på forskellen mellem de to kommunetyper er blandt andet, at en stor del af sammenlægningskommunerne i deres budgetlægning tager for givet, at der er en effektiviseringsgevinst ved at blive større. Gevinstgraden varierer fra én til seks procent.



Fyringer. I kommuner, hvor der budgetlægges med en mindreudgift per barn i 2007, berøres alle institutionstyper, men det sker med forskellig styrke. Hårdest ramt bliver børnehaverne, mens fritidshjem og klubber slipper relativt billigst.

Undersøgelsen viser tillige, at kommunerne drejer på mange håndtag, når de skal nedbringe deres udgifter på børne- og ungeområdet.

Den under ét mest anvendte metode går i undersøgelsen under betegnelsen "nedsat normering". Det betyder på et mindre distanceret dansk fyring af personale.

Andre kilder er udtynding i korpset af støttepædagoger, uanset at der er det samme antal støttekrævende børn, længere ferielukning, flere lukkedage, nedsat ugentlig åbningstid samt ingen eller kun delvis fremskrivning af budgetterne med den forventede udvikling i priser og lønninger. Endelig optræder en faktor, som går under fællesbetegnelsen "anden ændring". En sådan anden ændring kan typisk være indførelse af modulordninger samt omlægning af institutions- og ledelsesstrukturen.



Værre end forventet. Forbundformand Henning Pedersen siger til Børn&Unge, at det billede, som Vilstrup-undersøgelsen tegner, ser værre ud, end han havde forventet.

"Vi har tidligere oplevet, at kommunerne i stort tal har skåret ned på vores område, men aldrig i et så massivt omfang, som der nu lægges op til. Denne gang retter nedskæringerne sig desuden direkte mod personalenormeringen. Et andet giftigt aspekt er, at man i sammenlægningskommunerne har harmoniseret strandarden under gennemsnittet og samtidig beregnet sig en såkaldt effektiviseringsgevinst. Men uanset hvad de pågældende kommuner måtte kalde det, så vil det ude på institutionerne blive oplevet som nedskæringer."

- Hvor ved du fra, at nedskæringerne blive så massive. Det siger Vilstrup-undersøgelsen ikke noget om?

"Det ved jeg fra de indberetninger, vi får fra de lokale fagforeninger, som jo har et indgående kendskab til de budgetforslag, der arbejdes med i kommunerne. Tro mig, det ser mange steder meget, meget alvorligt ud," siger Henning Pedersen.



Mother Teresas blinde øje



Diskussionen om serviceniveauet i kommunerne er dukket op igen i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, skriver Berlingske Tidende. Og selvom statistikker viser, at der samlet set siden valget i 2001 er blevet flere hænder til at passe de ældre og børnene ude i landets kommuner under VK-regeringen, så er kommunerne og borgerne stadig utilfredse. Meningsmålinger viser, at 60 procent af befolkningen mener, at regeringen har skåret ned på ældrepleje og børnepasning, og eksperter kan godt forstå den opfattelse.

Peter Munk Christiansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, påpeger, at mange kommuner kan mærke konsekvenserne af, at blandt andet kommunalreformen er meget dyr at føre ud i livet.

"Den kommunale sektor under et er i princippet blevet kompenseret for dens merudgifter. Men det rammer skævt, og derfor er der nogle kommuner som vitterligt har problemer," siger han til Berlingske Tidende.

Samtidigt er mange kommuner presset af lav vækstramme, regeringens udligningsreform samt skrappe restriktioner på brug af opsparede midler.

Imidlertid mener regeringen, at kommunerne har masser af penge. Finansminister Thor Pedersen (V) har kaldt sig selv for en mellemting mellem Mother Teresa og Frelsens Hær, og han får støtte i statistikker, der for eksempel på børneområdet viser, at der er kommet færre børn per pædagog i både dagplejen, børnehaverne og integrerede institutioner. Kun i vuggestuerne er der blevet lidt flere børn for hver pædagog. Thor Pedersen kalder derfor meningsmålingernes billede af nedskæringer lodret forkert, men det lader til at Mother Teresa dermed vender et blindt øje til.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V) giver ministeren ret i, at kommunerne har lige så mange penge til offentlig service som vanligt, men at det ikke betyder, at alle kommuner har alt, hvad de kan ønske sig. Og når man i medierne hører kommuner klage over økonomien, kan det derfor være med god grund, for der er stor forskel på situationen i de enkelte kommuner, mener KL-formanden.