Børns seksualitet: Fortielse er fjenden

En britisk forsker opfordrer til seksualundervisning i børnehaven, og danske eksperter bakker op. Men de færreste danske børnehaver gør noget aktivt for at søge viden og tale med børnene om seksualitet. Mangel på viden og pædofilskræk er de største forhindringer.

Børn er seksuelle væsner, og børns naturlige seksualitet bør understøttes, så de vokser op som hele mennesker og lærer at nyde livet.

Det mener Mogens A. Lund, der er privatpraktiserende børnepsykiater og familieterapeut. Men børneseksualitet er stadig et stort tabu, også i daginstitutioner.



Pædofilsager i børnehaver, som den seneste i Århus, hvor en 29-årig pædagogmedhjælper blev anklaget og dømt for at have misbrugt små børn, gør emnet endnu vanskeligere at gå til for ansatte i dagtilbud.

"Der har været en bølge af pædofilsager i de seneste par år, som har gjort, at forældre og pædagoger er blevet meget skræmte, og det har gjort emnet mere sprængfarligt," siger Mogens A. Lund.



Han har gjort sig til talsmand for, at børn ned til femårsalderen skal have alderssvarende seksualundervisning. I praksis vil det sige, at de skal undervises af pædagoger, mens de går i børnehave.

Inspirationen kommer fra en af Storbritanniens førende medicinske eksperter, formanden for den skotske afdeling af The British Medical Association, doktor Charles Saunders, der har argumenteret for seksualundervisning til små børn. De to læger mener, at det er for sent at vente med undervisning i seksuallivets mysterier, til børnene er 10-12 år gamle.



Et stort tabu. Den nyeste - og meget grove - pædofilsag i Århus kan risikere at have den effekt, at den snører et endnu strammere greb omkring tabuet børn og seksualitet. Sådan at al snak om små børns seksualitet forstummer i daginstitutionerne i stedet for at blusse op.

Men Anna Louise Stevnhøj, som er journalist, forfatter og børnefaglig medarbejder hos Børns Vilkår håber, at Århus-sagen vil minde os om, at det her er et emne, som er vigtigt at få talt om.



"Det er vigtigt at fremhæve, at overgreb begået af pædagoger eller undervisere hører til sjældenhederne, selvom medierne giver et andet indtryk. Langt de fleste overgreb på børn foregår i hjemmene, men de når sjældent avisoverskrifterne. Faktisk mener nogen, at vi kun har set toppen af isbjerget, når vi taler om overgreb på børn. Men det er vanskeligt at få tal på, for forudsætningen for at overgreb kan finde sted, er at de foregår i al hemmelighed. Pædagogerne er i mange tilfælde børnenes eneste chance for, at det bliver opdaget. Og viden om, hvad der ikke er normal seksuel adfærd hos et barn, er den eneste vej frem," siger Anna Louise Stevnhøj.

Forskere er begyndt at interessere sig for børns normale seksualitet inden for de seneste årtier for at kunne bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.

"Det har vist sig at være et rigtig godt redskab at kunne skelne mellem normal og ikke normal seksuel leg hos børn, når man skal finde ud af, om børn har været udsat for overgreb eller en anden grænseoverskridende oplevelse", siger Anna Louise Stevnhøj.



Hvorfor blande sig? Pædagoger og forældre er ofte bange for selv at blive beskyldt for at foretage sig eller tillade noget grænseoverskridende, når de blander sig i børns seksuelle lege.

Men børn bliver ikke traumatiserede af, at man stopper en seksuel leg, hvis man ved, hvad man gør. Hvis et barn er meget seksuelt fokuseret i perioder, behøver det heller ikke være tegn på overgreb. Barnet kan også have hørt ældre søskendes erotiske beretninger. De kan have slået over på de forbudte kanaler på satellitboksen eller have overværet forældrenes samleje. Tilsyneladende uskyldige oplevelser, som mange børn kan komme ud for, men som ikke desto mindre påvirker dem og er en grænseoverskridende oplevelse for et barn i børnehavealderen.



Hvis voksne fanger signaler om seksuelle lege, som børnene ikke burde kende til, kan et interesseret spørgsmål om, hvorfor barnet syntes, at det var en sjov leg, give anledning til en snak.

"Det er let at komme i tvivl, når vi observerer en fireårig pige bruge det meste af dagen i børnehaven på at gnide sig mellem benene med en pude. Skal man blande sig udenom, eller er det tegn på at noget har forstyrret hendes udvikling?", skriver Anna Louise Stevnhøj i sin bog Børn og Seksualitet. Hvis man kender til børns normale seksuelle adfærd, så er det lettere at vide hvornår man skal være på vagt, hvornår man skal lade barnet være i fred, og hvornår man måske bare skal foreslå, at barnet også leger nogle andre lege, mener Anna Louise Stevnhøj.



Et barn, som har været udsat for overgreb kræver indgriben og speciel omsorg. Udover en viden om, hvad der er normal og unormal seksuel adfærd for børn i børnehavealderen, så er åbenhed og viljen til at tale med kolleger og forældre om børnenes seksuelle adfærd en forudsætning for at komme overgrebene til livs. Hvis man gør det til en norm at tale om børnenes normale seksuelle adfærd, så bliver de enkelte henvendelser heller ikke nødvendigvis betragtet som anklager. Men åbenhed er nødvendigt, mener eksperterne.



"Fortielsen er børneseksualitetens ene fjende, og overgreb er den anden. Overgreb kan finde sted, når børnene ikke føler sig sikre nok til at kunne henvende sig til de voksne, og når de voksne ikke tør konfrontere hinanden. Åbenhed om seksualitet mellem både voksne og børn modarbejder overgrebene," mener børnepsykiater og familieterapeut Mogens A. Lund.



Pædagogers tavse viden. Er det alderssvarende, når en dreng opfordrer en anden dreng til at pille ved hans tissemand, eller begår det ene barn overgreb på det andet? Hvordan sætter man grænser for børnenes seksuelle lege og taler med børnene og forældrene om det? Viden om børns seksualitet er første skridt, og en opgradering af viden kræver ikke nødvendigvis massiv efteruddannelse.



"Pædagoger har generelt en stor tavs viden om børns seksualitet, som skal aktiveres. De bruger deres viden til at lære børnene at sætte grænser, at fortælle en voksen når et andet barn slår og at acceptere andre børns grænser. Når børn leger seksuelle lege, gælder de samme spilleregler, men her bliver mange mere usikre," fortæller Anna Louise Stevnhøj.

"Når jeg holder temadage for pædagoger, oplever mange, at de er blevet bestyrket i den viden, de egentlig allerede havde. Bare det at få sat ord på og få talt med andre ligesindede kan gøre en stor forskel," siger hun.

Anna Louise Stevnhøj råder personalegruppen til at snakke om grænser og holdninger. Det er langt lettere for den enkelte medarbejder at tackle et problem med en forælder, hvis medarbejderen føler, at han eller hun taler ud fra en fælles politik på området.



"Hvis en forælder beklager sig over, at barnet altid kommer hjem med beskidt tøj på, vil de fleste pædagoger ikke have problemer med at argumentere ud fra deres faglighed og forklare forældrene, at fysisk udfoldelse er vigtig for børnenes udvikling. Men når der er tale om seksualitet, bliver mange usikre og går over på den personlige bane. Mange bliver bange for, om de har de forkerte normer, når de ikke kan forklare forældrene, hvorfor der ikke er grund til bekymring over, at Per leger bollelege med Katrine. Det er derfor, det er vigtigt at søge viden. Og at komme over på den faglige bane," siger Anna Louise Stevnhøj.







Mere viden og fælles praksis

- Kontakt for eksempel den pædagogiske konsulent i jeres kommune og spørg til temadage om børn og seksualitet. Hvis de ikke findes, så efterlys dem.

- Søg selv viden via litteratur eller artikler og tag emnet op på et temapersonalemøde. Emner kunne være eksempler på situationer, hvor børn har leget seksuelle lege, eksempler på spørgsmål, som børn har henvendt sig med, og eksempler på episoder med forældrene.

- Få alt på bordet og diskuter, hvilke skrevne og uskrevne regler I har brug for.

- Få en foredragsholder ud til et forældremøde, hvis der opstår konflikter og usikkerhed i forældregruppen.





Tal med børnene

• Den bedste forebyggelse er viden: Hvornår og hvordan skal I stoppe en seksuel leg, og hvordan skal I reagere, hvis børnene henvender sig med grænseoverskridende spørgsmål eller beretninger?

• Der kan opstå meget fokus på seksuelle lege i institutioner, hvor I vurderer, at børnene har behov for at få svar på nogle spørgsmål. Her kan I for eksempel lave temaer om kroppen eller rollespil om ja og nej følelser.

• Det er altid en god ide at have børnebøger om krop og seksualitet stående fremme, så børnene selv kan hente dem.

• Puslespil med kroppen fra inderst til yderst kan også inspirere til samtaler om, hvordan vi ser ud og fungerer.







Læs mere Artikler:

Accepter uskyldige lege artikel i Børn&Unge 40/2005, ww.boernogunge.dk

Børns seksuelle lege af Dorthe Lippert i Psyke & Logos, 20, 1999

Information og litteratur om seksuelle overgreb mod børn, w.siso-boern.dk

Bøger:

Om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb af Anna Louise Stevnhøj.

Børnebøger:

Mor har lagt et æg af Babette Cole, Agertofts Forlag 1993

Hvor kommer jeg fra? af Peter Mayle, tegnet af Arthur Robins, gendigtet af Johannes Møllehave, Lademann 2000

Babyfrøet af Thierry Lenain, Sesam 2004

Sådan blev jeg til af Katerina Janouch, Klematis 2004

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.