Børnedødeligheden i brat fald

Dødeligheden blandt danske børn er faldet så markant de sidste 25 år, at man skal helt tilbage til gennembruddet for penicillinen i slutningen af 40erne for at finde et tilsvarende statistisk fald i børnedødeligheden.

At dødeligheden hos spædbørn er faldet siden slutningen af 70erne er ikke nogen egentlig nyhed. Men mindre kendt er det, at også antallet af dødsfald blandt større børn op til 14 år er mere end halveret siden 1975, hvor Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har hentet data til en omfattende kortlægning af danske børns sundhed.

De seneste opgørelser fra det såkaldte "Dødsårsagsregister" viser, at omfanget af dødsfald er faldet fra et niveau på omkring 1200 børn under 14 år til nu under 500 om året, og at faldet har været konstant gennem årene.

Især de bedre behandlingsmetoder for spædbørn og for tidligt fødte børn får meget af æren for de glædelige tal, samtidig med at omfanget af vuggedød - en af de væsentlige dødsårsager - er reduceret markant, efter at forskerne anbefalede at lægge spædbørn på ryggen og ikke på maven. Alene på baggrund af denne nye viden er spædbørnedødeligheden faldet fra 116 tilfælde af vuggedød i 1991 til 23 i 1995.

Men også blandt de større børn er der sket et betydeligt fald i dødeligheden. Hos drenge i alderen 10-14 år er faldet mere end 75 procent, og pigerne i samme alder når næsten op på denne rate.



Færre ulykker og bedre behandling. Umiddelbart er der ikke én forklaring på den positive udvikling, men flere elementer har fået kurven med de bedrøvelige tal til at falde.

»En af de væsentlige årsager til faldet er færre ulykker hos børn i alle aldre. Det gælder både i trafikken og i fritiden. Nye boligområder er ofte planlagt med adskillelse mellem hårde og bløde trafikanter, og der er foretaget trafiksaneringer i en del ældre boligområder. Bilerne er blevet mere sikre, og det er blevet lovpligtigt at bruge sikkerhedssele. Mange forældre bruger også sikkerhedsstole og andet udstyr til mindre børn. Hastigheden er også sat ned siden midten af 70erne, og det forklarer en del af faldet,« fortæller forsker i børnesundhed på Statens Institut for Folkesundhed, Anne Nielsen.

Hun er hovedforfatter til den omfattende undersøgelse "Børns sundhed i Danmark", som blandt andet giver flere bud på den lavere dødelighed blandt børn.

Cykelulykker med dødelig udgang er stadig en af de sorte pletter, som koster mange børn livet.

»Fra 1975 til midten af 80ñerne skete der et betydeligt fald i dødsulykker, der skyldes uheld med cykler, men desværre ikke fra midten af 80erne og de næste ti år frem. Og her er brug for en øget indsats,« mener Anne Nielsen.



Kræft og drab. Tidligere kostede knallertulykker en del unge liv, men i en lang periode har det været umoderne at køre på knallert. Aldersgrænsen for knallertkørsel blev hævet til 16 år i slutningen af 70erne, og der blev stillet krav om køreuddannelse og styrthjelm. Disse regler har sparet unge liv.

Behandlingen af syge børn er også blevet bedre op gennem den sidste del af 1900-tallet.

»Vi ser heller ikke så mange dødsfald på grund af infektioner og andre dødsårsager, selv om det også i 1975 kun udgjorde en lille gruppe. Det samme er tilfældet med kræftsygdomme hos børn. Der er ikke blevet færre børn med kræftsygdomme, behandlingen er blot blevet bedre, så flere børn overlever med kræftsygdomme i dag,« siger Anne Nielsen.

Eneste undtagelse fra den positive spiral er omfanget af dødsfald blandt børn som følge af voldelig død, der i undersøgelsen omfatter drab, selvmord og uafklaret dødsmåde, hvilket vil sige, at det ikke er endeligt afklaret, om der var tale om drab, ulykke, selvmord eller andet. Her ligger dødstallene uændret på mellem 10 og 15 børn om året. Heraf udgør selvmord kun ganske få tilfælde om året.



Dødeligheden hos børn 1975-1997

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Dødårsagsregistret