Børnebøger: At undersøge verden

Hjemme, ude ... og vel hjemme igen

Der er mod og barnehjerte i tre billedbøger med format - en svensk, en dansk og en norsk. Om søskende, der holder sammen og udforsker den farlige og spændende verden. Vi bevæger os fra den svenske hverdagsfortælling 'Da vi var alene i verden', som på realismens vinger bærer os med ind i en historie om at miste noget af det vigtigste, man har: sine forældre. Og om at finde dem igen samme eftermiddag efter at have overvejet alle mulige overlevelsesstrategier. Vi bevæger os videre til et dansk tegneserieagtigt univers i 'Min storebror og jeg går ud', der handler om at gå ud i verden, følge en flod og om ikke at være bange. Universet flytter sig fra bybilledet ud i sommerlandet. Og hvilket sommerland! Vi bevæger os sidst til det mest eventyrlige af de tre søskendefortællinger, nemlig den norske 'Giv den gas, Ine'.



Svensk hverdag

Et barn har lige lært klokken: 'Ni, ti, et, to'. Klokken tre plejer far at komme og hente i børnehaven. Men det gør han ikke i dag. 'Til sidst gik jeg alene hjem'. Der er ingen hjemme, og efter at have siddet og grædt henter hovedpersonen sin lillebror i vuggestuen, og det store problem må løses. Forældrene er nok kørt over af en lastbil og døde, er han overbevist om. De to børn prøver at klare sig, bygger et hus, låner at par æg hos naboen, sætter et fjernsyn sammen af en papkasse og en lille tom æske som fjernbetjening. Da forældrene ankommer, er alt snart, som det plejer. 'Hvad med lastbilen?' spurgte jeg. 'Hvilken lastbil?' sagde mor. Mere siges der ikke om det.

Bogen rummer store følelser, man ikke er ubekendt med, når man er tre-fire år. Det har en stor appel til børn, at de voksne kan forsvinde, og man selv må finde ud af, hvad man så skal gøre. Vi kender denne problemløsning i fantasien fra Pippi Langstrømpe og andre. Her er også meget stof til fantasileg og leg med sprog.

Undervejs bliver den redningsaktion, den ældre søskende udøver over for lillebroren til legen 'Vi var fattige børn'. Legen om at skulle klare sig uden voksne, som vi kender den fra mange fortællinger, for eksempel om at overleve på en øde ø.

'Da vi var alene i verden' af

Ulf Nilsson, illustration

Eva Eriksson. Oversættelse Mette Jørgensen. Forlaget Klematis, 2009, vejl. pris 248 kroner. Fra 3 år.



Et dansk popsommerland

I 'Min storebror og jeg går ud' er vi sammen med to drenge, der drager ud i verden og følger floden gennem byen, ud af byen, ud i verden og ind i en anden verden. Gennem den frygtindgydende skov, over det store hav og ind i et paradisisk sommerland med kæmpemæssige ænder. Dér er godt at være. Teksten er minimal, men det er tegningerne ikke! De er bare topdollar! I byen spankulerer Andeby Citys borgere rundt mellem københavnske busser og broer, imellem andre dyr og mennesker. Er der skriftudtryk i denne by, er det 'duck' og 'eden' og 'pop'. Tre ord, der giver forvarsler om en Edens have, som vi møder til slut. Kun på overfladen er der tale om et særligt barnligt univers, for der er som nævnt mange hentydninger til den voksne medlæser. Men man ligger godt i ændernes rede! Og måske er sandheden på overfladen? Billedbogen er tegneren Rasmus Bregnøis debut som forfatter. Hold øje med ham!

'Min storebror og jeg går ud' af Rasmus Bregnhøi. Forlaget Gyldendal, vejl. pris 230 kroner. Fra 3 år.



En norsk magi

Ine og Hasse er søskende. I denne bog kommer også udelukkende børn og dyr på banen. Det ene barn er Ine: 'Hun har lyst hår, som svinger, når hun går, hun har tabt en tand i undermunden, hun er let til bens og sej i hjertet og hun hedder Ine ... Og den, hun bedst kan lide at være sammen med, er en lillebror, der hedder Hasse'.

Bogen igennem er der en fin og morsom dialog mellem de to figurer, men vi bliver ikke i det hjemlige og realistiske univers. Vi kommer ind i det fantastiske og magiske, hen over isen, ud i skoven, hvor Ine er den sejeste til at bruge en økse, hør bare:

'Så begynder Ine at svinge øksen. Wow! Det skulle du bare have set! Når Ine svinger øksen! Det ser rigtig godt ud!'.

Tekst og billede er en forunderlig blanding af et barnligt sprog, der forbliver tæt på den snævre hverdagsdialog, samtidig med at den flyver på eventyrets vinger hen over den store sø. Vand bliver nemlig til is om vinteren, og en ørn flyver ildevarslende hen over børnene, der bevæger sig længere og længere ind skoven med tusind træer, hvoraf et skal fældes med Ines økse. Der kommer tilskuere, og alle skovens dyr ser, når Ine fælder træet. 'Giv den gas, Ine, råber de alle sammen'. Det er et drama med en magisk og medfortællende billedside. Collager med små figurer, der underspiller en smule. Meget dejlig norsk bog.

'Giv den gas, Ine' af Tore Renbeerg,

illustration Øyvind Torseter. Oversættelse Nanna Gyldenkærne. Forlaget Høst og søn, 2011,



SET indefra

At fantasien er et landskab, hvor alt kan ske, er man i den grad med på, når man er børnehavebarn. Det skal man også være med på som oplever af billedbøger. I disse tre bøger er synsvinklen indre. Behøver der at være ekstra meget fantasi eller evne til abstraktion for at kunne opleve det? Den stille pige får stemme, så det kan HØRES i en norsk billedbog om en pige, der er så silkesød, at der næsten ikke er plads til hende, og hun må gå i ét med tapetet sammen med alle de andre stille piger. I rimebogen har diverse kropslige funktioner fået et digt med på vejen. Og endelig får evnen til at kunne opleve det fantastiske et godt billede ved alle de fælles fantasirejser, to drenge oplever, mens de sidder på en bænk i en park



Stillepige empowerment

Silke er sød. En pæn pige, der taler, når hun bliver spurgt og aldrig putter sine fingre ind i kroppens beskidte huller. En dag går hun så meget i ét med tapetet, at hun må forvandle sig til at saks for at bryde ud. Betragter man billedbogen som et vidnesbyrd om opdragelse, er der ikke sket meget siden 1950'ernes opdragelsesidealer. Men de stille piger kommer ikke af sig selv. De er udtryk for et ideal om måder at være på. Et ideal, som omgivelserne stiller op. Har I for mange stille piger omkring jer, kan Silkesød være et godt projekt at læse igen og igen. Billedsiden er ikke langt fra gammeldags. Den norske tegner Svein Nyhus har illustreret sin kones tekst, og det et godt professionelt makkerskab. De to har noget på hjerte.

'Silkesød' af Gro Dahle, illustration Svein Nyhus.

Oversættelse Jeanne Dahlgaard og Bjarne Michael Jensen. Forlaget Alfa, 2011, vejl. pris 200 kroner.



Hjemme hos Molly

Molly elsker at sove mellem mor og far. Hun får et nyt værelse og en masse nye ting. Hendes veninde fra børnehaven kommer på besøg. Bogen har indlagt spørgsmål, hvor man kan gætte på svarene. Bogens design er en luk op og kig-bog. Bag flapperne gemmer sig svar på de indlagte spørgsmål. Ud over at fungere som opgavebog med spørgsmål og svar, er der en fortælling, man fint kan bruge i forbindelse med besøg hjemme hos vuggestuens forskellige børn. Molly er en charmerende menneskeliggjort gæsling, som ingen af de små vil være i tvivl om, er et barn. Prøv at spørge dem!

'Molly og det nye værelse' af Ulrik T. Skafte, illustration Kamilla Wichmann. Forlaget Turbine, 2010, vejl. pris 230 kroner. Fra 2 år.



Kroppens stemme

Fra kroppens organer lyder digte og ord. Anne Vandekande og Nina Næsvis og Førstehjælper Fredriksen er nogle af de mange figurer, der rimer om kroppens funktioner. Der er rim om at sanse, regulere temperaturer, lære ord og køre blodbaner og fedtceller rundt i kroppen.

Jeg ved ikke, om man kan lære så meget, men det er sjovt. Og tegningerne er hel uovertrufne. Pernelle Laulund er en rigtig tegner. God fornøjelse, især til de børn, der på egen hånd vil fordybe sig i tegningerne.

'Hr. Gummihammr ... og andre børnerim om kroppen af Karen Filskov, illustration Pernelle Laulund. Forlaget Turbine, 2011, vejl. pris 240 kroner. Fra 3-4 år.



Spørg, peg, svar og gør

Som regel har de bøger, vi bruger til at udpege verden med sammen med de mindste, af gode grunde fokus på begreber og ting, altså navneord. Denne bog er en rigtig gørebog med fokus på handlingernes ord, udsagnsordene. Man læser op og følger instruktioner, hvilket får handlingen til at ske. Det er sjovt, især for mindre børn, og så har det den gevinst, at der opstår en sammenhæng mellem bogen og den situation, man skaber omkring bogen. At skabe en sammenhæng mellem bog og hverdag er en vigtig del af det litteraturpædagogiske arbejde med små børn. Læser du bogen for de alleryngste, så stop, mens legen er god. Det er med til at skabe en positiv forventning.

Efter endt læsning kan alle gøre-ordene bruges igen og igen og i forskellig sammenhæng. Det styrker ordforrådet. Der er mange ord på banen i denne bog, her et udvalg:

Banke, ske, synge, løbe, begynde, vende, blade, redde, flyve, puffe, have, blive, rulle, vippe, trille, kigge, finde, kede, kvikke op (i bogen kvække, da det er frøer), se, få, kysse, forelske sig, tænde, stikke (af).

Det sjove ved disse ord er at lære dem, mens man gør dem. Det kan man med de fleste udsagnsord. Alligevel henviser nogle udsagnsord til erfaringer og handlinger, som det nok er ens egen sag, hvornår man gør. Et eksempel er 'forelskelse', et ord, hvis betydning, man kan have til gode. Men nogen kan måske alligevel fortælle om det?

'Den bevægelige bog' af Krickelkrakels. Forlaget Klematis, 2011, vejl. pris 270 kroner. Fra 1 år.



Fantasy på en bænk

En jeg-figur og hans kammerat, Theo, sidder på en bænk i en park og kigger på ting, der kommer forbi. Mest transportmidler. De er tegnet af Aarhus-tegneren Søren Jessen, og for det arbejde har han modtaget den østrigske billedbogspris i 2010. Det forstår man, for her er der tale om en sand perle. Ud over transportmidlerne passerer andre overraskelser forbi. Der er ikke ret meget tekst i bogen, og billederne er en blanding af realisme og surrealisme. Man kan genkende alt, det er bare sat sammen på temmelig alternative og sjove måder. Og det meste er dimensioneret helt anderledes. Som toget og turbosneglen, der er megastore. Et billedsprog, der appellerer til genfortælling, viderefortælling og leg. Ud over det fantasimæssige er der også en appel til at arbejde videre med det beskrivende sprog. Eventyret er, hvor du vil have, at det skal være. På en bænk i parken. Overalt, hvor man venter, kan man blive lukket ind i et fantastisk fortælleunivers.

'Jumbojet' af Heinz Janisch, illustration Søren Jessen. Oversættelse Søren

Jessen. Forlaget Klematis, 2011, vejl. pris 250 kroner. Fra 3 år.



Nye fagbøger

Det sker ikke så tit, at der kommer fagbøger om børnelitteratur, men der udkommer mange bøger om sprog. Selvom glæden ved børnelitteraturen og den gode historie kan være både en glæde og en udfordring i sig selv, kan de faglige overvejelser hente en del idéer i faglitteraturen om sprog.

Mødet med skriften

og den pædagogiske tilrettelæggelse

Det er daginstitutionen og ikke skolen, der er den mest nærliggende arena for børns møde med skriftsproget. Det slår denne bog fast på forskellige måder. Bogen rummer argumenter og fagligt stof om, hvordan mødet med de tætte læsestunder, kaldet 'de litterære ammestunder', kan være en del af de pædagogiske overvejelser fra syvmånedersalderen. Bogen redegør nemt og overskueligt for den skriftsproglige udvikling. Ikke mindst overvejelsen over, hvad man vil med sin højtlæsning, kan være en hjælp til didaktiske og pædagogiske tanker. Velskrevet og tilrettelagt med henblik på at inspirere i børnehave og vuggestue og i mødet med de mangeartede skriftsproglige udtryk.

'Små børns sprog og læsning - fra nul til syv år' af Connie Boye og Kirsten Rasmussen. Akademisk

forlag, 2011, vejl. pris 250 kroner.



Inspiration

Dvd om dialogisk oplæsning

Dialogisk oplæsning arbejder mange med, og der er konstant brug for inspiration. Aarhus Kommune har som en del af en satsning på alle børns fremtid kørt et projekt om at læse dialogisk med børn. Til projektet er udarbejdet et materiale, der kan bruges af alle.

'Dialogisk oplæsning - inspiration til vuggestuer og børnehaver'. Dvd fra Aarhus kommune, Børn og Unge, pædagogisk afdeling.

Til materialet hører en skriftlig vejledning, udarbejdet af Jette Løntoft. Filmen kan fungere uafhængigt af vejledningen, som dog er temmelig brugbar. www.aarhus.dk/pi



De mange sprog

Pædagog Anne Marie Marquardsen inspirerer børnehaver til arbejdet med sprog. Hun har redigeret en inspirerende bog, der har mange forskellige faglige hjørner og kroge. Drejer det sig om den skriftsproglige udvikling, kan særligt anbefales et interview med forfatter Trine Søndergaard og tegner Peter Dam samt kapitlet 'At bygge bro til en god skriftsproglig udvikling'. I de to højst forskellige kapitler er der godt stof at hente. Bogens styrke er også dens begrænsning: Den kommer vidt omkring. At der er så mange forskellige blomster i buketten, betyder, at man ikke gaber let over det hele. Men man kan formentlig finde noget, der giver svaret på netop dét spørgsmål, man sidder med. Skulle jeg anbefale nogle 'blomster' frem for andre, er det kapitlerne om det kreative og æstetiske felt. På det kunne flere anbefales, men jeg nøjes her med at fremhæve kapitlet af pædagog og billedkunstner Lise Thilo: 'Hej maleri'. Man får lyst til at gå i gang.

'Sprogmiljøer i børnehøjde. Tværfaglig inspiration til arbejdet med børns sprog' (red.) Anne Marie Marquardsen. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, vejl. pris 330 kroner.