Børnebøger: Døden er en del af livet

Mordet på en idiot

Hvad foregår der inde i en idiot? Det kan man jo ikke vide, men man kan gøre et forsøg. Bogen om en idiot skildrer som et langt fortællende digt en idiots færd gennem byen. Alt, der ses og sanses, bliver kommenteret usorteret, som man kan forestille sig, det kan foregå i en bevidsthed, der ikke rigtig ordner sine indtryk, som hos 'os andre'. Idioten er klædt i en 'spasserhjelm', som man kaldte det i min barndom, og en statsinstitutions-Michael Kvium-agtig natdragt. Byens børn råber ondskabsfulde, barske tilråb til idioten. 'Tossi-August', råber de. Det er ret flot at skildre verden set fra en idiots bevidsthed. Det provokererende ved historien er, at idiotens mor er træsk, træt og deprimeret. Mens de køber 'frygt og grønt'. Hun ved ikke, hvordan det da skal gå med August, når hun ikke er der mere. Men hun er der jo! Så hun giver ham piller, og de går i døden sammen. Denne mor ligner billedet af manden med leen, den død, som henter farmoren i 'Græd blot hjerte'. Hun er bare for meget. Eller måske er hun alt for lidt, som hun sjosker rundt i bybilledet med sin søn og ingenting orker. Og længes efter døden på hans og egne vegne. En vildt anfægtende slutning. En billedbog, som diskuterer medlidenhedsdrab.

'IDIOT!' af Oscar K. og Dorte Karrebæk. Forlaget Høst& Søn, 2009. Vejl. pris 200 kroner. For store børn og voksne.



Hans og Grethes efterkommere

I byen Stridstrup bor Ignora sammen med hunde og katte, venner, fiskehandleren og skolen. Hun har hverken far eller mor. 'Frygteligt' er et ord, der må være kommet ind i verden den dag, hendes far døde, mener Ignora. Og alligevel klarer hun sig. Ligesom Pippi Langstrømpe gør. Og eventyrets Hans og Grethe, Lyra i 'Det gyldne kompas', Harry Potter og en lang, lang række andre børnelitterære figurer. Faktisk er mange børnebøger båret af, at forældrene er væk. Enten er de døde som Harry Potters forældre, eller også efterlader de deres børn i den tro, de er forældreløse. Det gælder Lyra fra 'Det gyldne kompas'. Enten er forældrene døde, eller også er de der måske bare ikke. Børns litteratur handler meget ofte om at finde sin egen vej i tilværelsen. Det kan ikke gå hurtigt nok at slippe af med forældrene. Det er en ønskeforestilling, der spiller en stor rolle i børnelitteraturen.

Ikke kun forældrenes død er et ofte gentaget tema. Også børn dør i børnelitteratur, både i den nye og den gamle. Blandt brødrene Grimms eventyr er både eventyrene Hans og Grethe og Morbærtræet eksempler på eventyr om, at forældre efterstræber børnenes liv. Stedforældre, altså. Hans og Grethe bliver vist bort fra deres hjem af deres stedmor, men klarer sig på trods. I Morbærtræet myrder stedmoderen med overlæg sin mands barn og serverer det for ham. Men bare rolig, det hævner sig og det gode sejrer til sidst. Det er jo et eventyr.

Den slags fortællinger giver et (litterært) beredskab mod døden.

Billedbogen 'Gennem skoven' fortæller en slags Rødhætte-historie. En dreng drager den forbudte vej gennem skoven for at finde sin far, der er gået hjemmefra. På besøg hos bedstemor. Undervejs i skoven ser man, gemt i de sort-hvide og grå illustrationer, motiverne fra rigtig mange af Grimms eventyr. En fed måde at opdage Grimms eventyrverden på sammen med børn. Bogen kræver, at enten børnene eller den voksne kan genkende eventyrene i billedet. Handlingen opererer på et plan simpel: Drengen savner sin far. Går ud og finder ham og kommer hjem igen. På billedplanet er der fortalt meget mere end det. For eksempel hvor meget en far kan være savnet. Af mor og af barn. 'Gennem skoven' af Anthony Browne. Forlaget Apostrof. Vejl. pris 60 kroner. Fra fire år.



'Frøken Ignora i Vandtårnet' af Katrine Marie Guldager, illustreret af Charlotte Pardi. Indeholder fem fortællinger. Forlaget Carlsen, 2010. Vejl.pris 170 kroner. Fra seks år.



'Grimms samlede eventyr' af J.K.L.Grimm. Nyt nordisk forlag. Vejl. pris 200 kroner. Fra tre år, alt efter formidlingsform.



'Pippi Langstrømpe' af Astrid Lindgren, illustreret af Karin Nymann. Forlaget Gyldendal. Nyoversat samlerudgave, 2007. Vejl.pris 150 kroner.

Fra fem år.



'Harry Potter' af J.K. Rowling. Forlaget Gyldendal. Vejl. pris for hvert af de syv bind 200 kroner. Fra ti år.



'Det gyldne kompas' af Philip Pullman. Forlaget Gyldendal. Vejl. pris for hvert af de tre bind 200 kroner. Første bind er udsolgt. Fra ti år.



Engle og små døde dyr

Der findes fire billedbøger, som burde stå på hylden i alle børnehaver. På hver sin måde behandler de død, sorg og tab, set ud fra børns perspektiv. Enten fortæller de om at være ramt af sorgens pil, eller også fortæller de usentimentalt om døden. Begge dele hører sig til. Bøgerne kan være svære at få fat i, selvom de ikke er så gamle alle sammen. Prøv alligevel. De findes i hvert fald på bibliotekerne.

Den første bog handler om katten Jambo, der er død og derfor er blevet til en engel, en englepels. Bogen om Englepels er udformet som en brevdagbog, inklusiv fantasirejse til den døde kat. Det er en lang, længselsfuld klagesang over tabet af katten, hvor fantasirejsen indeholder et møde, som forsikrer, at katten har det godt, hvor den er nu. Bogen er skrevet med håndskrift og illustreret med sort-hvide tegninger, ganske få farver og en skarp streg. Alle de følelser, man - børn - kan tænkes at gennemleve oven i hinanden, er med i denne bog. Bogen minder os om, at man ikke skal glemme, at tabet af et kæledyr kan udløse lige så store følelser som andre tab. Sorg diskriminerer ikke.

'Englepels' af Iben Sandemose. Forlaget Alma. Oversat af Susanne Vebel 1995. Vejl. pris 40 kroner. Fra 3 år



Den anden bog stiller spørgsmålet: Hvad er en vågenat? Det må være sådan en nat, hvor fire børn er samlet ved et bord i et køkken. Ved bordet sidder Døden, der er kommet for at hente børnenes farmor. Det er lidt uhyggeligt, og børnene prøver at trække tiden ud og holde på farmor. For hvorfor skal døden hente det kæreste, de har? Døden fortæller en historie om sorg og gråd, latter og glæde, som ikke kan leve uden hinanden. Sådan er det også med livet og døden, 'for hvad var livet værd, hvis der ikke fandtes en død?' Børnene ved godt, at Døden har ret, og i løbet af natten dør deres farmor. Der ikke andre voksne i bogen end den døende farmor. Døden skildres som en kutteklædt fremmed. En kulturhistorisk arketype uden ansigt mellem madam Blå i landbokøkkenet og glade grise udenfor. For øvrigt elsker Døden kaffe, stærk og sort som natten selv. Så ved I det! Sprogtonen er en anelse gammelmodig, dog uden at det bliver for meget. Holdt i en højtidelig, men ikke sentimental stemning.

'Græd blot hjerte ... ' af Glenn Ringtved, illustreret af Charlotte Pardi. Forlaget Gyldendal, 2001. Er ikke til at købe for tiden. Fra 4 år.



I den tredje bog fanger mor og Oswald krabledyr, når de støvsuger. Mor har en støvsuger til at fange med, og Oswald klasker med en tæppebanker. En 'klasker'. Oswald elsker den leg. Men nu er mor kommet på hospitalet og kommer aldrig hjem igen. Samtidig er der kommet alt for mange krabledyr, og så er det jo heldigt, at Oswald kan klaske dem selv. Og det gør han. Hjemme og i børnehaven, uanset om han rammer de andre børn. Han får skæld ud og bliver mere og mere vred og klasker også far, da far fortæller ham, at han ikke må slå. Det véd Oswald jo godt. Oswald kommer til lægen, hvor der også er krabledyr. En dag får Oswald nok og henter støvsugeren, så far kan komme i gang med at fange de krabledyr, sådan som mor plejede at gøre. Han viser far, hvor de gemmer sig. Sammen sniger de sig ind på krabledyrene og kalder på dem med den hemmelige lyd, mor havde fundet på. Og krabledyrene forsvinder. Altså næsten. Et par stykker vil der jo altid være hist og her. Det er en fremragende bog, som i børnehøjde beretter, hvordan sorgen kan ramme ... i et stykke tid. Slutbilledet viser et besøg på mors gravsted, hvor der sidder et par søde krabledyr.

'Krabledyr' af Morten Dürr med illustrationer af Dina Gellert. Forlaget Carlsen, 2008. Er svær at få fat på i handelen i øjeblikket, men det er absolut værd at prøve! Fra 3 år.



I den fjerde bog, som er svensk, finder Ester en død humlebi, og hun, hendes bror og deres ven starter deres eget begravelsesselskab. For verden er fuld af små døde dyr, som fortjener en ordentlig begravelse. Alle de elementer, som er en del af den kultur, vi har omkring døden, sættes i scene i en lun og usentimental billedbog, hvor der leges begravelse med bedemand, sange og taler. Ritualer er som bekendt vigtige. Hvem laver et digt for en død mariehøne? Hvem graver og laver æsker? Det gør hele børnehaven da. Find straks et hjørne på legepladsen til begravelsesplads for de små døde dyr!

'Små døde dyr' af Ulf Nilsson og Eva Erikson. Forlaget Forum, 2006. Vejl. Pris 180 kroner. Fra 3 år.



livets eksistentielle temaer

Vi skal alle dø. Men når vi er unge, ved vi det heldigvis ikke endnu. En af litteraturens funktioner er, at vi i den litterære oplevelse kan møde nogle af livets store eksistentielle temaer netop som litterær oplevelse. Det vil sige, at vi oplever det, vi vil opleve, og som vores erfaring gør os i stand til. At lytte til en fortælling, sætter gang i erfaringens klangbund, men der bliver ikke nødvendigvis presset noget ned over hovedet på én, som man ikke er klar til. Hvis vi gerne vil forholde os til det grundvilkår, at alle skal dø, og at vi kommer til at miste, så er børnelitteraturen et godt sted at gå hen. Som en del af den sorgpolitik, man udarbejder i sin institution, kan man passende have en lille samling børnebøger, der egner sig til oplæsning. Enten i forbindelse med, at et af institutionens børn konkret mister et familiemedlem, eller som en del af det at opleve og møde litteratur. Man kan jo sagtens læse Brødrene Løvehjerte uden at tærske langhalm på døden som motiv. Men hvis man kender bogen, har man nogle forestillingsbilleder i bagagen, når man engang får brug for det. Man kan få brug for en god historie, før man venter det. Klassikeren er Brødrene Løvehjerte.

'Brødrene Løvehjerte' af Astrid Lindgren, illustratreret af Ilon Wikland.

Forlaget Gyldendal. Nyoversat af Karin Bodenhoff, 2003.

Vejl. pris 200 kroner. Fra 8 år.



Ud af traumerne

I danske børnehaver kommer også børn med en baggrund, der kan være traumatiseret. Det gælder for eksempel flygtningebørn. Om dem handler Nina Lyngs bog 'Gør mig glad igen'. Hun viser med en række praktiske eksempler fra det pædagogiske arbejde, hvordan vi kan forstå og hjælpe børn, hvis initiativ kan være bremset af traumatiserede erfaringer og voksne, der ikke 'ser' dem. Emner som samhørighed, kropslige udtryk, for eksempel øjenkontakt eller undvigelse heraf, konflikthåndtering og nænsomhed over for ængstelige børn bliver behandlet. Men også de børn, som får bank eller på anden måde lever med vold, så de måske fejlagtigt får forkerte etiketter som DAMP, bliver beskrevet med indføling og eksemplariske handlemåder. Vi kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve, men vi kan hindre dem i at bygge rede i vores hår. Det er bogens motto.

'Gør mig glad igen' af Nina Lyng. Forlaget Hovedland.

Vejl. pris 140 kroner.



Tabuer

De skæve smil' snakker og snakker for ikke at få tiden, men evigheden til at gå. Bogen handler om aborter, mislykkede, og reagensglasrester. Det er fortællingen om de børn, der aldrig lærte livet at kende. Den handler om aborterne, reagensglasresterne, som sidder beklemte i mørket og længes efter det liv, der kunne være blevet deres. Hvis ikke det var, fordi deres far havde fået kolde fødder, eller de havde stået i vejen for deres mors karriere. Et klip fra bogen:

En evighed var der ingen, der sagde noget. De sad og grublede over, om de da intet var værd, om der slet ingen mening var med dem. Da sagde en spirrevip:

"Jeg vil så gerne have et navn ..."

Det ville de andre også. Et navn, så de var nogen.

"Lad os spørge Gud!" sagde filuren.

"Gud," sagde de andre, "findes han?"

"Ja, ja, det gør han da!"

"Ja, så lad os prøve!"

Og alle de skæve smil red af sted i mørket for at finde Gud, så han kunne give dem et navn.

Måske er der nogen, der drømmer om dem, tænker på dem og savner dem. Måske er de drømt af Gud og får dermed et navn. Siger de til hinanden og smiler deres skæve smil. En billedbog med det måske mest alvorlige emne, man kan tænke sig. Det er ikke sådan, at der ikke er humoristiske indslag i bogen. Det er der. Den grimmeste hund i verden, Sam, binder det hele sammen. Selvom den næsten ikke kan holde deres ensomhed ud.

'De skæve smil' af Lilian Brøgger og Oscar K.

Forlaget Klematis, 2008.

Vejl. pris 170 kroner. For store børn og voksne.



Ægteparret Oscar K. (alias Ole Dalgaard) og Dorte Karrebæk er nordiske mestre i at opsøge og overskride tabuer. Det gør de gang på gang og noget så eftertrykkeligt godt. Oscar K. er en stor moralist og sommetider lettere gennemskuelig. Dorte Karrebæk er modig og udfordrende i streg og fortællemåde.

'Børnenes bedemand' hedder Jørgensen. Han håber aldrig, det banker på, for det er synd for børnene, når de dør. Men det sker, og når det sker, skal de have en god tid de sidste timer. Vi følger den syngende bedemand, hans møde med Frk. Ene, som vasker Hr. Jørgensens tre slags kitler. Mens de to forsigtigt nærmer sig hinanden med musik, fra da farfar var dreng, fortælles der om, hvad der kan foregå omkring begravelser af børn. De fleste af børnene bliver begravet i deres fineste tøj. En dag begraver Jørgensen et barn, hvis søskende han finder sammen med Frk. Ene. Måske bliver de en familie. Sådan virker den åbne slutning. Efter at have begravet Dinah, ser man Jørgensen, Ene og Dinas søskende og hund (der er altid en hund med hos Oscar K.) vandre ud i verden sammen. Godt.

'Børnenes bedemand' af Oscar K.,

illustreret af Dorte Karrebæk.

Forlaget Gyldendal, 2008.

Vejl. pris 300 kroner. Fra seks år.



Sorgens fugle

Maria bor på en losseplads et sted i Sydamerika. Sammen med sin bror og en ven lever hun af at samle skrald til de voksne. Alt skal de aflevere. Fortællingen er fortalt af Marias bror, som passer på sin søster. En dag finder Maria en dukke, som hendes bror giver hende lov til at beholde. Men den går ikke i en verden med vilkår, som er ganske anderledes end dem, vi kender her. Maria har gemt dukken ved at grave den ned i jorden. Da hun graver den op, er den næsten nye dukke beskidt.

"Nu ligner den sådan nogen som os," siger Maria. Heldigvis er de beskidte, fattige børn også lidt usynlige. Folk lader i hvert fald, som om de ikke ser dem. Det bliver også børnenes fordel. Der er tale om en billedbog som fortæller en kras historie, så man kan opleve en helt anden børnehverdag. Billede og tekst er fantastisk gennemført. En fremragende bog om tab af det, vi anser for børns rettigheder ifølge FN's konventioner. En bog om børns vilkår.

'Marias dukke' af Morten Dürr, illustreret af Lars Gabel.

Forlaget Høst & Søn. Vejl. pris 200 kroner. Fra syv år.

Se Morten Dürr fortælle om bogen her:

www.youtube.com



De syv dødssynder

'Den sorte bog' er en bog om de syv dødssynder. "Alle mennesker tænker kun på sig selv. Jeg er den eneste, der tænker på mig". Sådan indledes den med et Storm P. citat. De næste par sider er en nærmest helt almindelig billedbog. På livets landevej - eller hvor det nu er - står en knægt og fordriver tiden. En skikkelse løber forbi og taber en sort bog ud af sin lomme. Selvfølgelig er det en hund, der griber bogen og afleverer den til knægten. Som med et 'tak-tik' åbner Den sorte bog, der omhandler et projekt om at isolere og fremelske de syv egenskaber, der er de mest fremherskende i verden: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, vrede, frådseri og dovenskab. Beskrevet som syv insektarter. Bogen indeholder et tegneserieleksikon med de mest surrealististiske insekter, man kun kan ønske, man selv havde fundet på. Og som det samtidig i hele verden kun kan være Dorte Karrebæk, der står bag. At gå på opdagelse her sammen med børn er sjovt! Og mærkeligt. Men mest sjovt.

'Den sorte bog' af Dorte Karrebæk. Forlaget Alma. Vejl. pris 100 kroner. Fra seks år.



Hvordan ender det

lere billedbøger handler om de hypoteser, børn opstiller, når de ikke har fået en direkte forklaring på et dødsfald. Når mor, far og pædagogerne er tavse, må man som barn tænke sit om et gådefuldt fravær af et betydningsfuldt menneske. Her er en lille bogliste, som er brugbar, når man møder sorgens pile. For det meste er det en styrke, at børn kan bruge deres fantasi i forbindelse med bearbejdning af dødsfald, og her kan både børnelitteratur og en direkte kommunikation være en hjælp. De børn, der kun møder tavshed, får ikke den hjælp, de har brug for. På en skole flagede man på halv, fordi et søskendepar havde mistet deres mor. En pige bad næste dag om, at man ville gøre det samme, fordi hendes kanin var død. Hvad gør man så? Det er helt sikkert, at vi alle vil møde situationer, hvor en form for planlægning forud kan være en fordel.

Hvis livet er en fortælling, ender fortællingen godt. Det er en god fortælling at have i baghånden. Troen på, at det ender godt. Ritualerne omkring livets yderpunkter og overvejelsen om, hvad vi gør og siger, samt hvordan vi inddrager børnene. Sådanne ting er voksenbøgerne 'Det ender godt' og 'Den store far, mor og børn' kloge på.

'Billedbøger og børns billeder' redigeret af Anne Mørch-Hansen. Kapitlet 'På rejse i barndommen' af Ulla Rhedin. Et kapitel om børne­perspektivet og børns forståelse af døden i et børnelitterært lys. Forlaget Høst & Søn, 2000.



'OmSorg Handleplan 0-6 år' fra Kræftens bekæmpelse, 2009. På www.cancer.dk kan man finde flere børnebøger om dette emne.



'Det ender godt - Johannes Møllehave om døden' af Erik Bjerager. Kristeligt Dagblads Forlag, 2009.



'Den store Far, mor & børn' af Lola Jensen.

Kristeligt Dagblads Forlag, 2010.