Børn tegner for klimaet

Ledige bygningsarbejdere, pædagoger og børn aktionerede sidste tirsdag på Rådhuspladsen i København mod halveringen af dagpengeperioden og for jobskabelse gennem klimarenovering af blandt andet Københavns daginstitutioner.



De arbejdsløse bygningsarbejdere fra Byggefagenes Samvirke beklædte tre sider af et fem meter højt tårn med klimaskærme af træ, blik og puds på Rådhuspladsen. Håndværkerne ville på den måde vise, at man sagtens kan gøre en indsats til gavn for både klimaet og beskæftigelsen. Den fjerde side fik københavnske institutionsbørn lov til at dekorere med tegninger.



Der sker ikke en skid.

»Regeringen sidder på hænderne, når det handler om jobskabelse. Trods fine ord om grøn profil og klimarenoveringer, så sker der ikke en skid,« siger Michael Johnson, der er arbejdsløs murer og medarrangør.



Aktionen på Rådhuspladsen bakkes op af de pædagogiske fagforeninger i København, BUPL Hovedstaden og Landforeningen af Socialpædagoger (LFS). Erik Steppat, der er fællestillidsmand i BUPL Hovedstaden, forklarer, at pædagogerne har en generel interesse i, at der bliver skruet op for offentlige investeringer.



»Det kan forbedre sundhedsforholdene for både børn og pædagoger, hvis problematiske byggematerialer udskiftes, og der investeres i systematisk brug af sunde. Derfor ser vi gerne, at miljømæssige investeringer er i top,« siger Erik Steppat.



»En reduktion af kulde og træk vil bedre sundhedsforhold og forbedre betingelserne for det pædagogiske arbejde og børnenes leg. Og det giver god mening, hvis den økonomi, der i dag bruges på opvarmning, vil kunne bruges på andre områder, der forbedrer forholdene for børnene,« siger han.



Aktionen på Rådhuspladsen indgår i en kampagne for en samlet klimarenoveringsplan, der er udarbejdet af Byggefagenes Samvirke i København. Planen vil baske flere fluer med ét smæk: Den vil imødegå klimakrisen og fremtidssikre den danske bygningsmasse, og den vil sparke dansk økonomi i gang og give arbejde til tusindvis af byggearbejdere.



Planen kræver energiinvesteringer på 20 milliarder kroner årligt. Ikke som statsstøtte til den private sektor, men som statsgaranterede lån, der betales tilbage i takt med, at energibesparelser tjenes hjem. Indtægt til det offentlige: seks milliarder kroner årligt.