Børn snydt for to milliarder

Februar 2005. En kort valgkamp med masser af fokus på børnefamilier er ved at være slut. Venstres valgvideo toner frem på skærmen, og statsminister Anders Fogh Rasmussen fortæller om sin tur rundt i landet.

"Undervejs rundt i Danmark - uden for Christiansborg - besøgte jeg også en skovbørnehave. Det var dejligt at opleve børn trives og få den bedste start i livet. Det arbejde vil vi styrke med to milliarder kroner til flere pædagoger, bedre faciliteter og en særlig indsats for socialt udsatte børn," siger statsministeren.



Som sagt, så gjort. Fogh vandt valget suverænt, og i regeringsgrundlaget blev der afsat to milliarder kroner til bedre kvalitet i børnepasningen - penge - der skulle bruges fra 2005 til 2009. I regeringsgrundlaget var ordene "flere pædagoger" imidlertid blevet erstattet med "flere medarbejdere", men ellers var det hele fra valgudsendelsen med.

Knap tre et halvt år efter er den første milliard udmøntet og bruges til blandt andet børnemiljøvurderinger, legepladssikkerhed og projekter, der skal bryde den negative sociale arv.



Til gengæld har børn i vuggestuer, børnehaver og SFO'er ikke fået flere voksne at være sammen med. Den næste milliard kroner resulterer heller ikke i medarbejdere.

Det viser Børn&Unges gennemgang af de initiativer, som regeringen har bevilget penge til fra kassen med de to milliarder kroner. Heller ikke Henning Pedersen, der er formand for BUPL, kan få øje på flere ansatte.

"Jeg har ikke set noget, der dokumenterer, at der er kommet flere medarbejdere i institutionerne. Måske er der enkelte projektansatte rundt omkring, men midlertidige stillinger fører ikke til flere ansatte. Samtidig skal man huske på, at pengene er udløst i en periode med massive nedskæringer i kommunerne," siger han.



BUPL's formand bliver bakket op af Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening (FOLA).

"Hvis du kan finde ti institutioner i landet, der har fået flere medarbejdere ud af pengene, skal du være heldig," siger han.



Ministeriet afviser. Velfærdsministeriet ser ganske anderledes på sagen. Børn&Unge har spurgt, om nogle af de mange penge er afsat til flere ansatte, og det mener ministeriet er tilfældet. Der er nemlig brugt penge til at finansiere to lovændringer, som indirekte har ført flere medarbejdere med sig, oplyser pressemedarbejder Søren Gregersen i en mail til redaktionen.



"Det er dels loven om børnemiljøvurderinger, hvor kommunerne er tildelt et permanent løft til ekstra ansatte i dagtilbuddene i tilknytning til arbejdet med vurderingerne. Dels dagtilbudsloven, hvor kommunerne har fået et permanent årligt løft på 40 millioner kroner til den øgede indsats i kommuner og dagtilbud omkring evaluering af de pædagogiske læreplaner og krav om opfølgning, og et permanent årligt løft på 50 millioner kroner i tilknytning til kravet om sprogvurdering for alle 3-årige," skriver pressemedarbejderen.



Det argument har Jens Jakob Christensen ikke meget til overs for. Han er konsulent i BUPL og har analyseret, hvad pengene er blevet brugt til eller skal bruges til.

"Ministeriet siger, der er kommet permanente løft, men det er jo kompensation for, at der er kommet flere opgaver som børnemiljøvurderinger og sprogscreening. Når en lov bliver vedtaget, bliver man enige om, hvor mange timer en opgave tager. Man blev enige om at tildele 2,5 time pr. tre-årigt barn til sprogscreening. Det er den konkrete opgave, som kommunerne har fået penge til og ikke til forbedringer af normeringen. Så kvaliteten er ikke steget, og der er ikke kommet flere voksne til det enkelte barn," siger han.



I mailen fra ministeriet er der flere argumenter for, at pengene er brugt til mere personale. Der er givet penge til efteruddannelse, som ministeriet forventer har givet mere personale i en periode, blandt andet fordi der er afsat penge til vikardækning, når de faste medarbejdere er på kursus.

Heller ikke det argument overbeviser Jens Jakob Christensen.

"At de ansætter vikarer, mens personalet er på kursus, giver ikke flere timer til børnene i institutionen. Det svarer til at sige, at man får mere personale af, at pædagogerne går på barselsorlov, og der kommer en vikar i stedet," siger han.



Pengene genbrugt politisk. De manglende pædagoger er ikke det eneste punkt, hvor den måde, de to milliarder er brugt på, ikke lever op til forventningerne. Pengene er brugt flere gange, så det har set ud, som om regeringen har bevilget flere penge til daginstiutioner, end den reelt har gjort.



I juli 2007 gik FTF med til trepartsaftalen, som er en del af regeringens kvalitetsreform. I første omgang var BUPL ikke tilfreds med aftalen, men da regeringen gik med til at indføre SU til pædagogstuderende i praktik og smed flere penge på bordet til at føre aftalen ud i livet, endte BUPL med at nikke ja. På det tidspunkt vidste man bare ikke, at pengene skulle tages fra de to milliarder, der var blevet bevilget to år før.



"Først afsatte regeringen de to miliarder og vandt opbakning på den konto i forbindelse med valget. Senere indgik man trepartsaftalen, hvor der blev bevilget flere penge til daginstitutioner. Igen vandt man opbakning. Senere har det vist sig, at det er de samme penge, da pengene til trepartsaftalen bliver taget fra de to millarder, som regeringen allerede havde bevilget én gang. Hvis det bare er de samme penge, man bruger flere gange, spiser hunden jo sin egen hale," siger Jens Jakob Christensen.

BUPL-formand Henning Pedersen føler sig også snydt.



"Det specielle ved trepartsforhandlingerne var netop, at organisationerne ikke skulle levere modydelser. Det hele var finansieret, lød meldingen. Men regeringen snyder simpelthen ved at bruge de samme penge to gange. Da vi anbefalede aftalen, var forudsætningen, at det var nye penge, der blev bevilget til området. Nu bruger man penge, som var tiltænkt et helt andet formål, til at udmønte trepartsaftalen," siger Henning Pedersen.



Bedre kvalitet for forældre. Et andet problem er ifølge BUPL, at milliarderne ikke bliver brugt til at give varige kvalitetsforbedringer for børn i institutioner.

"Nogle af pengene er for eksempel brugt på at skære ned på lukkedage. Det bliver institutionerne ikke bedre af. De har bare åbent længere. Dermed handler det om kvantitet - ikke om kvalitet," siger konsulent Jens Jakob Christensen.

Nogen vil sætte lighedstegn mellem færre lukkedage og kvalitet for forældrene. Helt så enkelt ser forældrene fra FOLA ikke på det.

"Fra et forældresynspunkt giver det højere kvalitet at fjerne nogle af lukkedagene. Det vil vi være glade for. Men det gør det ikke bedre for børnene. Den pædagogiske kvalitet bliver ikke højere, og forholdene bliver ikke bedre af det," siger han.



Formand Henning Pedersen understreger, at det er positivt, at regeringen bevilgede de to milliarder kroner til bedre kvalitet i daginstitutionerne.

"Men det ville være langt bedre, hvis alle pengene faktisk blev brugt til bedre kvalitet. Det er bare ikke tilfældet. Der bliver brugt penge på korte efteruddannelseskurser, og det er helt fint, men det ville være meget bedre, hvis de var blevet brugt på videreuddannelse. Der er penge nok til, at rigtig mange pædagoger kunne have gennemført en diplomuddannelse," siger han.





Sådan spurgte vi Velfærdsministeriet:

"Der står i regeringsgrundlaget fra februar 2005, at der skal bruges penge på flere medarbejdere. Det er endnu ikke sket. Kan man være sikker på, at det sker i 2009?"

Sådan svarede Velfærdsministeriets pressemedarbejder:

"Den første milliard: Midlerne er blandt andet anvendt til en kommunal ansøgningspulje på 170 millioner kroner, som må forventes at have givet anledning til en stigning i antallet af ansatte i tilknytning til de projekter i dagtilbuddene, som midlerne er anvendt til.



Kommunerne blev i 2007 tildelt en pulje på 200 millioner kroner, som skal anvendes på dagtilbudsområdet for børn indtil skolestart. Også en del af denne pulje må forventes at være anvendt til flere ansatte. Bl.a. til at sikre vikardækning, når de faste medarbejdere er på efteruddannelseskurser, men også i tilknytning til indsatser i dagtilbuddene for at bryde negativ social arv.



Herudover er midlerne anvendt til finansiering af to lovændringer, som begge giver et permanent løft i antallet af ansatte.

Det er dels loven om børnemiljøvurderinger, hvor kommunerne er tildelt et permanent løft til ekstra ansatte i dagtilbuddene i tilknytning til arbejdet med vurderingerne.



Dels dagtilbudsloven, hvor kommunerne har fået et permanent årligt løft på 40 millioner kroner til den øgede indsats i kommuner og dagtilbud omkring evaluering af de pædagogiske læreplaner og krav om opfølgning, og et permanent årligt løft på 50 millioner kroner i tilknytning til kravet om sprogvurdering for alle 3-årige. Sprogvurderingen og opfølgningen vil i vidt omfang foregå i dagtilbuddene, og en stor del af de 50 millioner kroner må derfor forventes anvendt til mere personale i dagtilbuddene. Af de 50 millioner til sprogvurdering er der blandt andet indeholdt finansiering af i gennemsnit 2,5 time pr. barn til øgede personaleressourcer."





To år med to milliarders puljen



17. februar 2005

Regeringsgrundlaget 'Nye Mål' bliver offentliggjort. Der står blandt andet:

"Regeringen vil foreslå, at der afsættes 2 milliarder kroner i den kommende 4 års periode, som anvendes efter ansøgning til bedre kvalitet i børnepasningen. Pengene skal f.eks. bruges til en forstærket indsats over for socialt udsatte børn, flere medarbejdere, forbedringer af lokaler og fremme af etablering af skovbørnehaver."





16. januar 2006

Som en del af finanslovsforhandlingerne indgår regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om, hvordan de første 400 millioner skal bruges.

De går blandt andet til:

- modelprojekter, der handler om udsatte børns læring i daginstitutioner, forskning i støttepædagogers betydning for udsatte børn og projektansættelse af personale i udsatte områder

- projekter med mad, ernæring og bevægelse i dagtilbud

- etablering af skov- og idrætsdagtilbud, opkvalificering af personale samt udvikling og udbredelse af natur- og idrætsoplevelser i almindelige dagtilbud

- børnemiljøvurderinger



1. november 2006

Som en del af finanslovsforhandlingerne indgår regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om, hvordan de næste 600 millioner kroner skal bruges. Aftalen giver blandt andet penge til at:

- skabe bedre fysiske faciliteter i dagtilbud, der understøtter arbejdet med pædagogiske læreplaner, som følger op på børnemiljøvurderingerne, og som fremmer sundhed og fysisk bevægelse

- sprogvurdere alle tre-årige børn

- opkvalificere personalet i forhold til udsatte børn, læring og sprogvurdering





1. juli 2007

Regeringen, KL, Danske Regioner og FTF, som BUPL er en del af, bliver enige om en trepartsaftale. Aftalen betyder blandt andet, at pædagogstuderende kan få SU i praktikken, og der bliver bevilget penge til efteruddannelse af ledere. Pengene bliver udmøntet som en del af kvalitetsreformen.