BØRN OG UNGE FONDEN - Gælden tynger

Den økonomiske afgrund er nær. Børn & Unge Fonden er så økonomisk presset, at fondens egen revisor i årsregnskabet for 2001 under overskriften Væsentlig usikkerhed oplister en række forudsætninger for Børn & Unge Fon-dens fortsatte drift. Børn&Unge har gået regnskabet efter i sømmene, og det ser ud til, at Børn & Unge Fondens fortsatte eksistens hænger i en tynd, økonomisk tråd.

Børn & Unge Fondens formand, Johnny Wetterstein Hansen, vil ikke udtale sig til Børn&Unge. Derfor er denne artikel skrevet uden Børn & Unge Fondens medvirken.



Web-kamera. Fonden bragede igennem i den offentlige bevidsthed for fire år siden, da den installerede web-kameraer i daginstitutionen Dronning Olga på Frederiksberg, så forældre kunne overvåge deres børns gøren og laden i institutionen. Dronning Olga tilbyder også madlavning, tøjvask og dagligvareindkøb. Og fortravlede forældre kan endda få hentet deres børn ved døren hver morgen.

Desværre har fondens institutioner også gjort sig bemærket på andre områder. Senest er lederen af Dronning Olga stoppet med udgangen af september måned (omtalt i Børn&Unge nr. 38/2002), angiveligt på grund af økonomiske problemer i daginstitutio-nen. Også på institutionen Klosterdalen i Kalundborg har der været så store problemer, at en ekstern konsulent i efteråret beskrev institutionen som værende i krisetilstand med stressede, udbrændte medarbejdere, der føler sig truet emotionelt (omtalt i Børn&Unge nr. 4/2002).



Hul i pengekassen. Fonden er presset økonomisk. Børn&Unge er i besiddelse af Børn & Unge Fondens årsregnskab for 2001, og det viser, at pengene fosser ud af kassen.

Et underskud på 1,6 millioner kroner ud af en omsætning på 3,2 millioner kroner viser, at Børn & Unge Fonden har store problemer med at få indtægter og udgifter til at gå op.

Den likvide beholdning er også reduceret drastisk til en femtedel af beløbet for regnskabet år 2000 - fra 1,9 millioner til 380.000 kroner.

Ifølge regnskabets årsberetning er hovedårsagen til det betydelige underskud, at lejeren af fondens ejendom i Karise er gået konkurs. På den konto må Børn & Unge Fonden gi-ve afkald på 600.000 kroner i 2001, og det endda selv om lejeren nåede at betale 527.500 i husleje i 2001.

En af forudsætningerne for fortsat drift af Børn & Unge Fonden er derfor ifølge revisoren, "at ejendommen i Karise sælges uden væsentlige tab i forhold til den bogførte værdi, eller at LRF (fondens kreditforening) fortsat yder fonden henstand med terminsbetalingerne, indtil salget er gennemført." Citat slut.



Ikke solgt. Men der er ikke noget, der tyder på, at ejendommen i Karise er solgt, fortæller Preben Gustafsen, teknisk chef i Fakse Kommune.

»Det er længe siden, vi har hørt noget nyt om det. Og vi plejer at høre om det, når der sker noget. Lige nu er den tom, der er ikke noget i den,« sukker Preben Gustafsen.

Bygningen er et tidligere plejehjem, som stod for at skulle nedrives. Men Fakse Kommune valgte at give bygningen til Børn & Unge Fonden, der ville lave bygningen om til en kostskole for en international gymnasieskole.

»De fik den på den måde, at de fik den overdraget med et pantebrev på en million kroner, der skulle indløses ved salg. Hvis ejendommen handles, skal Fakse Kommune have indløst det pantebrev,« fortæller Preben Gustafsen.

Men de penge er tabt, for i regnskabet er ejendommen nu nedskrevet med 7,1 millioner kroner til 9,5 millioner kroner, hvilket svarer stort set til gælden til kreditforeningen LRF og til Jyske Bank. Dermed er der ved et salg ikke penge til at indfri Fakse Kommunes pantebrev.

»Ni en halv million værd. Det er halvdelen af, hvad det har kostet at lave den i stand,« udbryder Preben Gustafsen.

»Det har nok kostet 16-17 millioner kroner, vil jeg tro. Der er jo lavet IT og sat computere op og indrettet værelser til 50 unge mennesker. Den kørte i et stykke tid som den internationale gymnasieskole, den faktisk var. Men man havde for lille tilmelding, og så kunne det ikke lade sig gøre,« fortæller Preben Gustafsen om årsagen til konkursen og tilføjer et lakonisk "trist" ved udsigten til, at kommunen må afskrive sit pantebrev på en million kroner.

Fonden ejer også en fiskekutter, som ifølge revisoren bør sælges hurtigst muligt. Den er opført i regnskabet med en værdi på 681.568 kroner, men den er også dyr i drift. I 2001 kostede den 124.342 kroner. Det er uvist, om den er solgt.



Institutioner skylder penge. Men Børn & Unge Fonden har ifølge regnskabet nogle penge til gode, der kunne rette op på den skrantende økonomi. Fonden har nemlig penge til gode fra de tre institutioner, de driver. Under punktet "Mellemregning med institutioner" fremgår det, at Dronning Olga angiveligt skylder Børn & Unge Fonden 1.284.387 kroner, institutionen Frydendal på Frederiksberg skylder 526.756 kroner, og Klosterdalen i Kalundborg skylder 442.298.

For Dronning Olgas vedkommende er gælden eksploderet på ganske kort tid. I 1999 var gælden til Børn & Unge Fonden kun på 235.923 kroner, i 2000 var den 940.298, og nu er den altså helt oppe på knap 1,3 millioner kroner. De to andre institutioner indgår i regnskabet for 2001, men de har det år åbenbart også et betydeligt overforbrug, som finansieres af fonden.

Ifølge årsregnskabets er man i gang med at prøve at inddrive de 1,85 millioner kroner, fonden har til gode fra de to Frederiksberg-institutioner. Ordlyden er som følger: "Fondens tilgodehavende er betinget af, at institutionen dækker de opståede underskud gennem besparelser i de kommende år, eller at Frederiksberg Kommune dækker helt eller delvist de "opståede underskud" i institutionerne for 1998-2001. Der pågår forhandlinger med Frederiksberg Kommune, som endnu ikke er afsluttede." Citat slut.

Og det er meget vigtigt for fonden at få de penge drevet ind, for ifølge revisionspåtegningen til regnskabet kan "Mellemregning med institutioner" blive et vitalt punkt for fondens fortsatte drift. For enten skal fonden have henstand, indtil kostskolen i Karise og kutteren er solgt, eller også skal Told & Skat godkende et momstilgodehavende på 2,8 millioner kroner og "forhandlingerne med Frederiksberg Kommune afsluttes uden væsentlige tab for fonden." Citat slut.



Ingen forhandlinger. Men på rådhuset i Frederiksberg har man aldrig hørt om hverken gæld eller forhandlinger.

"Nu er jeg ikke vidende om, at der er et underskud på knap to millioner," siger Susan Peilman, chef for daginstitutionskontoret i Frederiksberg Kommune.

Er der forhandlinger i gang om, at I skal tage jer af et økonomisk mellemværende mellem fonden og institutionerne?

"Ikke endnu."

Og du ville vide det, hvis der var forhandlinger i gang?

"Det ville jeg mene."

Hun vil ikke udtale sig nærmere om Børn & Unge Fondens økonomiske situation, da hun ikke kender detaljerne.

Men generelt set mener hun ikke, at selvejende institutioner i pengenød kan finde penge ved besparelser på driften.

"Vi sikrer os, at de tilskud, vi giver, bliver brugt til formålet, nemlig at drive institution," påpeger Susan Peilman og understreger, at der ikke kan skæres på hverken normering eller de penge, der går til børnene.

Hvad gør I, hvis en driftsherre må gå i betalingsstandsning?

"Det er et hypotisk spørgsmål for mig."

Men hvis det skulle ske?

"Når man har en driftsoverenskomst med en selvejende institution, så må man i yderste fald opsige den, hvis ikke den gensidige aftale bliver overholdt. Og i det tilfælde vil kommunen overtage en institution," siger Susan Peilman.



Børn & Unge Fondens ejendomme

Dronning Olgas Vej 6, Frederiksberg (daginstitution).

Værdi: 6.400.000 kr.*)

Frydendalsvej 19, Frederiksberg (daginstitution). Værdi: 7.500.000 kr.*)

Rønne Allé 7, Karise (konkursramt kostskole. Til salg).

Værdi: 7.750.000 kr.*)

Bÿlowsvej 20, Frederiksberg. Værdi: 3.450.000 kr.*)

*) Offentlig ejendomsvurdering pr. 1. januar 2002.

Derudover en kutter (til salg). Værdi: 681.568 kroner ifølge årsregnskabet.



Fondens tilgodehavende fra de daginstitutioner, den driver:

Dronning Olga: 1.284.387 kr.

Frydendal: 526.756 kr.

Klosterdalen (daginstitution i Kalundborg): 442.298 kr.