Børn ofres i ny struktur

Kommunerne er i fuld gang med at omrokere på hjælpen til børn og unge med handikap. Hidtil har børn med psykiske eller fysiske handikap fået hjælp på specialinstitutioner, men nu er kommunerne i gang med at etablere egne tilbud til disse børn og unge, og samtidig ændrer kommunerne på brugen af specialinstitutionerne. Det viser en analyse, Børn&Unge har foretaget på baggrund af interview med kommuner, regioner, eksperter og de fem regionale BUPL-fagforeninger.

Den massive ændring af hjælpen til børn med særlige behov sker i kølvandet på, at kommunerne har overtaget størstedelen af alle specialinstitutioner fra de gamle amter. Det skete 1. januar 2007.

Kommunerne indgik imidlertid en aftale om at frede disse institutioner indtil 1. januar 2009. Aftalen, som blev udmøntet i de såkaldte hensigtserklæringer, har betydet, at kommunerne indtil årsskiftet 2009 er fortsat med at sende børn til disse institutioner. Men nu bliver der for alvor ændret på hjælpen. Konsekvensen er, at børn og unge med brug for specialhjælp kan se frem til ringere behandling og hjælp.



Faglighed i fare. Professor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen henviser til, at den nye struktur, som blev indført med reformen i 2007, animerer kommunerne til at indføre en ny praksis på området. Konkret er der sket det, at kommunerne har overtaget store institutioner, som de som udgangspunkt ikke selv har borgere nok til. Derfor er de afhængiige af, at andre kommuner køber disse tilbud. Men pladser på specialinstitutioner er dyre, og derfor kvier mange kommuner sig ved at bruge dem.

"Den model, man har valgt, truer institutionerne. Specialinstitutionerne er dyre, og derfor har kommunerne en interesse i at ændre på brugen af dem. Vi ser, at kommunerne opretter deres egne tilbud, og samtidig er de bebyndt at konkurrere på markedsvilkår. Det betyder, at de ikke kan opretholde den faglighed og specialisering, som der var før," fastslår kommunalforskeren.

Han er ikke i tvivl om, at den nye struktur kommer til at ramme de udsatte børn.

"Inden for dette område er der brug for specialisering. Børnene kan ikke få den samme hjælp i normalområdet, og derfor har strukturændringerne nogle meget alvorlige konsekvenser," siger Kurt Klaudi Klausen.

Det er faglig konsulent i BUPL Nordsjælland, Katja Bank Christensen, enig i.

"Det er svært for små tilbud at have den samme faglighed, som en specialinstitution med mange faggrupper har. To pædagoger kan for eksempel ikke i samme grad udvikle nye metoder. Der skal flere faggrupper til. Jeg frygter, at det bliver en katastrofe for børnene," siger hun

Katja Bank Christensen oplyser, at der er ændringer på vej i flere kommuner i Nordsjælland.

"Kommunerne er i gang med at etablere deres egne tilbud. Det gælder for eksempel Halsnæs Kommune, og konsekvensen er, at specialinstitutioner i både Gribskov og Frederikssund Kommuner forventer færre børn. For de plejer at modtage børn fra Halsnæs Kommune," siger hun.



Sparer 30 procent. I Halsnæs Kommune bekræfter formanden for børn og unge-udvalget, Jens Raunkær (V), at kommunen er i gang med en udbygning af sine egne tilbud.

"Pladserne er for dyre andre steder, og vi kan spare cirka 30 procent ved at tage opgaverne hjem. Så vi er i gang med at udbygge på flere områder, blandt andet inden for autisme og ADHD-området. Og til børn i gråzoneområdet planlægger vi at udvide med cirka 10 pladser," siger han.

Det kommer specialbørnehaven Kometen i Gribskov Kommune til at mærke, vurderer leder Karina Madsen. Børnehaven har normalt 15 børn, men er nu nede på 14 børn, og nedgangen vil fortsætte.

"Vi har altid haft mange børn fra Halsnæs Kommune, men det vil givet ændre sig nu. Realistisk set tror jeg, at vi kommer ned på 12-13 børn. Men samtidig forventer jeg, at vi vil få en ny kerneydelse som kompetencecenter både internt i forhold til Gribskov Kommune, men også i forhold til andre samarbejdspartnere. Det hænger sammen med, at vi har en stor specialviden inden for vores felt," siger Karina Madsen, der er uddannet socialpædagog.

Børn&Unges interview med de fem regionale BUPL-fagforeninger tegner det samme billede over hele landet. Her får institutionerne også nye roller. Kommunerne etablerer egne tilbud og drosler ned på brugen af pladser i andre kommuner. Dog er der ingen ændringer på vej i Storkøbenhavn.



Lukker institution. I Nordjylland har specialbørnehaverne generelt også en lavere tilgang af børn. I Vesthimmerlands Kommune blev en specialgruppe ved Børnehaven Sneglehuset nedlagt i sommer. Gruppen hørte tidligere under amtet og havde primært fået børn fra andre kommuner. Men efterspørgslen har været vigende, og nu er gruppen nedlagt. Derudover er der nednormeringer i Frederikshavn og Rebild Kommuner, oplyser faglig sagsbehandler på specialområdet, Hanne Juul Kristensen, BUPL Nordjylland.

"Det er bekymrende, og det tyder på, at der ligger en ny visitation til grund for hjælpen til udsatte børn. De bliver i stigende grad visiteret til timer med en støttepædagog, mens der skal mere til for at blive visiteret til et specialtilbud. Demed risikerer vi, at børnene ikke får den hjælp, de har brug for," siger hun.

I Frederikshavn Kommune bekræfter leder af dag- og døgntilbud, Birgitte Ammitzbøll, at kommunen er i gang med ændringer på området. Men hun afviser, at det vil forringe hjælpen til børn og unge, og at det blot sker for at spare penge.

"Vi ønsker en bredere vifte af lokale tilbud. Men det handler ikke bare om kroner og ører. Fordelen ved at få en større volumen lokalt er, at de unge kan blive i nærmiljøet, og samtidig undgår vi at være afhængige af at skulle købe ydelser hos andre kommuner," siger hun.



Små kommuner er værst. Hanne Juul Kristensen peger på, at der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne tackler den faglige udvikling af specialhjælpen til børn med for eksempel autisme, ADHD eller fysiske handikap.

"Under amtet var det muligt at få konsulentbistand. Men de mindre kommuner er slet ikke gearet til den opgave. Derimod er større kommuner som Aalborg langt bedre rustet til opgaven," siger Hanne Juul Kristensen.

Kommunernes udgifter til specialområdet er generelt stærkt stigende. Det hænger sammen med, at flere og flere børn får diagnoser og dermed brug for specialhjælp. Men kommunerne ønsker også at sætte en stopper for de stigende udgifter til specialområdet, blandt andet for at undgå, at det går ud over normalområdet.

I Sydjylland er der nedskæringer og ændringer på vej på specialområdet. De specialinstitutioner, som kommunerne har overtaget fra de nu nedlagte amter, har som alle andre været fredet indtil årsskiftet, men nu begynder der at ske markante ændringer, oplyser Lasse Porsgaard Birkelund fra BUPL Sydjylland.

"Det begynder at rykke nu. Vi har set voldsomme nedskæringer på området i forbindelse med de aktuelle budgetter. Samtidig ser vi, at kommunerne etablerer deres egne tilbud. I Kolding har man netop oprettet et specialcenter for autister. De har hidtil fået hjælp i Fredericia. Det kan være fornuftigt nok, blandt andet fordi børnene kan blive i nærområdet, men hvis det alene sker af sparehensyn, er det ikke godt," siger han.



Hjælpen bør ændres. Før strukturreformen var amter og kommuner fælles om at betale til de dyre specialinstitutioner. Men udgiften hviler nu alene på kommunerne, som er økonomisk presset. I flere omgange har der da også fra politisk hold været forslag fremme om at ændre på den struktur, der blev indført med reformen i 2007. Det bakker professor Kurt Klaudi Klausen op om.

"Specialområdet er meget dyrt. Og det, som vi ser nu, er en dramatisk ændring af hjælpen til disse børn. Der er en mærkværdig omvendt logik i kommunalreformen: Den bygger på stordriftsfordele, men på det her område er der nærmere tale om en afspecialisering. Jeg mener, at det er nødvendigt at se på, om hjælpen skal ændres,"siger han.