Børn med særlige behov; Ressourcepædagoger

Kolding Kommune har ansat 13 såkaldte ressourcepædagoger. Deres opgave er at være institutionens interne eksperter i en forbedret, anderledes og hurtigere indsats over for børn med særlige behov.

Konkret har kommunen bevilget 116.000 kroner til at efteruddanne de 13 pædagoger fra byens mest belastede institutioner. Foruden efteruddannelsen har kommunen investeret i alt 1,2 millioner kroner til at ansætte pædagoger i de stillinger, som ressourcepædagogerne tidligere beklædte. De er nemlig hentet internt i institutionerne for at sikre, at de kendte til børn med særlige behov i forvejen.

Og børnene nyder den skærpede opmærksomhed fra ressourcepædagogernes side.

"Børnene henvender sig dagligt og spørger, om det er i dag, de skal med mig. De har tydeligvis brug for den ekstra opmærksomhed, vi giver dem. Både mit arbejde som ressourcepædagog og stuepersonalets indsats rykker noget ved børnenes udvikling," siger Betina Lund.

Lisbeth Clausen fortsætter:"Børnene finder hurtigt ud af, at de kan trække i mig, hvis ikke lige de andre voksne har tid."

Ressourcepædagogerne laver en handleplan for hvert barn. Dermed afhænger rollen som ressourcepædagog af børnenes individuelle personlige problemer. Nogle børn har sociale problemer og skal guides grundigt i rollelege, mens andre har problemer med integrationen eller derhjemme. Det kan også være, at nogle har det svært med at overskue en gruppe på 20 børn.

"Jeg tager gerne nogle børn fra i mindre grupper. Det er den pause, der giver dem det overskud, der skal til for, at de kan klare den store gruppe igen," siger Betina Lund, der kun arbejder med et barn alene, hvis noget særligt taler herfor. Hun mener, at de venskaber, som børnene opbygger i den lille gruppe, er en god ballast, hvis de har det svært i forvejen.

Gennem uddannelsen til ressourcepædagog har de lært at benytte nye iagttagelsesmetoder, som betyder handling og overblik.

"Vi reagerer hurtigere over for et barn med særlige behov nu, end vi gjorde tidligere. Og nu har vi et større overblik over alle børnene i hele huset. Før havde jeg min egen stue, men nu arbejder jeg på seks forskellige stuer og i et meget tæt samarbejde med det øvrige personale," fortæller Betina Lund.

Foruden en præsentation af forskellige iagttagelsesmetoder spænder kurserne i efteruddannelsen fra den svære, men nødvendige samtale over talepædagogik og til metoder til at sparre kollegerne i relationen mellem børn og voksne. Pædagogerne har også fundet en større indsigt i, hvilke muligheder for hjælp der er i kommunens familieafdeling og de øvrige specialinstitutioner.

"Nu ved vi, hvor vi kan hente den nødvendige hjælp. På den måde er vi også en ressource for vores kolleger i institutionen, hvis de ikke lige ved, hvor de skal søge hjælpen henne," siger Lisbeth Clausen.

Uddannelsen af ressourcepædagogerne foregår enten med eksterne undervisere over en halv til en hel dag eller ved gensidig undervisning. Ressourcepædagogerne er selv med til at foreslå nye kurser. Øverst på Lisbeth Clausens og Betina Lunds ønskeseddel står lige nu Marte Meo-metoden, sansepædagogik, motorisk træning og neuropædagogik (en pædagogik, der tager udgangspunkt i neuropsykologi og hjerneskadedes ressourcer og funktion, red.).



Stor nytteværdi. Bevillingen af timer til en ressourcepædagog løber for to år ad gangen. Kolding Kommune sondrer mellem, hvor belastede institutionerne er, og hvor mange ressourcepædagogtimer de kan få.

I tre institutioner kommer en meget stor del af børnene fra hjem med problemer og/eller tilhører en etnisk minoritet. Disse institutioner får tildelt en ressourcepædagog i 30-37 timer om ugen. Med 80 procent tosprogede børn tilhører Betina Lunds institution på Palmeallé denne kategori.

I ti institutioner har en del af børnene vanskeligheder af den ene eller anden art. Disse institutioner får en ressourcepædagog i syv timer om ugen. Pinjehuset, hvor Lisbeth Clausen arbejder, er en af disse. De har 25 procent tosprogede. Hun vurderer, at cirka en tredjedel af samtlige børn i institutionen har særlige behov.

Ordningen med ressourcepædagoger har også betydet et øget forældresamarbejde.

"Jeg spørger altid forældrene først, om jeg må arbejde med deres børn," siger Betina Lund.

Nogle forældre er i starten meget på vagt over den øgede opmærksomhed. Men de bliver meget hurtigt positive og taknemmelige, når de erfarer, at ressourcepædagogerne er en del af husets faste personale og ikke "en fra kommunen".

Pædagogerne lægger vægt på en høj grad af åbenhed i samarbejdet med forældrene. Til de hyppige samtaler informerer pædagogerne nøje om resultaterne af deres undersøgelser og iagttagelser, og hvad de konkret laver med børnene, så forældrene hele tiden ved, hvordan det går med dem.

"Vi taler også om, hvad de selv kan lave med børnene derhjemme," fortæller Betina Lund, der først slipper barnet, når det er inde i en god udvikling.



Lettede kolleger. Ressourcepædagogerne arbejder meget tæt sammen med stuepersonalet om indsatsen over for det enkelte barn. I samarbejde med lederen er de samtidig forpligtede til at sikre en intern læring ved at videregive deres nyerhvervede teoretiske viden og resultaterne af deres undersøgelser af børnene til de andre kollegerne.

Både Lisbeth Clausen og Betina Lund oplever en stor respekt for deres arbejde. Mange kolleger anser også ordningen som en lettelse i hverdagen.

"Nogle synes, det er en lettelse at kunne give opgaven med et støttekrævende barn videre til en anden, da de kan have svært ved at afse den nødvendige tid i hverdagen," fortæller Lisbeth Clausen.

Ressourcepædagogerne skal en gang årligt evaluere deres arbejde. I den forbindelse skal de høre det øvrige personale, hvad de mener om ordningen. Heraf fremgår, at kollegerne kan mærke en markant positiv ændring hos børn med sociale vanskeligheder, når ressourcepædagogerne har haft ekstra fokus på dem.

I Daginstitutionsafdelingen glæder man sig over erfaringerne.

"Disse rapporter bevidner nytteværdien af deres arbejde: For små midler kan der gøres meget," siger pædagogisk udviklingskonsulent Suzan W. Andersen, som også oplever, at ressourcepædagogerne er meget mere afklarede på, hvilken hjælp der konkret er behov for hos det støttekrævende barn.

"Dermed får barnet den rigtige hjælp fra starten," siger Suzan W. Andersen.

"Vi handler hurtigere nu, så der kommer de nødvendige eksperter på og kan forebygge tidligere," siger Betina Lund, der også over for nogle børn prøver at gøre en særlig indsats, så de undgår at skulle forholde sig til en ekstern person.

Kolding Kommune har fortsat støttepædagoger, specialpædagoger, PPR og andre tilbud til børn med særlige behov.

"Det betyder ikke, at vi ikke længere bruger støttepædagogerne. Ressourcepædagogerne er ikke tænkt som en besparelse, men som et internt kvalitetsløft," fortæller Suzan W. Andersen.

Hun håber, at ordningen kan køre videre efter kommunalreformen i 2007, hvor Kolding bliver slået sammen med Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup og Vester Nebel.

"Men vi har jo kun de ressourcer, vi har," siger Suzan W. Andersen, der dog vil søge nogle midler i den pulje, som Familie- og forbrugerministeriet har afsat til forbedringer af kvaliteten i daginstitutionerne til flere ressourcepædagoger i den ny Kolding Storkommune.



FAKTA

Målet med Koldings ressourcepædagoger er at:

•børn og forældre oplever en forandring

•medarbejderne oplever en lettelse i det daglige arbejde

•medarbejderne bliver bedre rustet til at løse opgaven

•der reageres hurtigere på problemerne

•medarbejderne får et bedre overblik over hvilke handlemuligheder, der er i det eksisterende system

•større rummelighed i institutionerne.



Der er en forskel

En støttepædagog er tilknyttet en bestemt opgave på et bestemt barn i et bestemt antal timer om ugen.En ressourcepædagog er tilknyttet en hel institution og arbejder periodevist med et eller flere støttekrævende børn.Opgaverne er forskelligartede, og timeantallet er ikke fast på hvert barn.