Børn med en særlig historie

For mange pædagoger byder mødet med et adopteret barn på nye udfordringer. Som alle andre børn har de hver deres unikke historie, men alle adopterede børn er præget af, at de er blevet adskilt fra deres biologiske familie. Børnene reagerer forskelligt på deres svære start i livet, og selvom man vil det bedste, kan det være svært at vide, hvordan man bedst støtter det enkelte barn. Det gælder både for pædagoger, lærere og forældre.

De to adoptivmødre Iben Krarup Høgsberg og psykolog Anette Buch-Illing har derfor bedt en række eksperter om at bidrage til en ny håndbog til alle, der har med adopterede børn at gøre. Bogen er netop blevet præsenteret på årets BogForum i København og udkommer til januar.



Behov for viden. Adopterede børn har som udgangspunkt flere ligheder med udsatte børn, fortæller Iben Krarup Høgsberg, der som socialpædagog har arbejdet med anbragte børn i flere år.

"Det er en lille overset gruppe, der har samme sårbarhed som for eksempel præmature børn og anbragte børn. Deres adfærd er formet meget tidligt i livet, fordi de er blevet adskilt fra deres biologiske mor og derfor har et tab som grundvilkår. Mange af dem har også andre risikofaktorer med sig, såsom underernæring og understimulering," fortæller hun.

Iben Krarup Høgsberg håber derfor, at håndbogen kan bidrage til større viden på området. Det kræver nemlig indsigt og forståelse at støtte børnenes udvikling. Man kan som pædagog nemt overse, at et adopteret barn har brug for støtte, fordi det på børnehjemmet har lært at klare sig selv og tilpasse sig. Barnet smiler, søger ikke voksenkontakt og ser ud, som om,det leger fint.

"Det kræver meget som pædagog at se igennem de roller, barnet har påtaget sig. Mange af børnene er ensomme indeni og har forsat en følelse af, at de skal klare sig selv," siger Iben Krarup Høgsberg.



Gang i væksten. Adoptionshåndbogen har et særskilt afsnit om start i dagtilbud og skole. En almindelig indkøring er nemlig ikke tilstrækkelig for adopterede børn. De har behov for længere tid til at fordøje alt det nye. Ellers risikerer man, at angsten fra de tidligere tab reaktiveres og stresser barnet. Man skal også være opmærksom på ikke at overstimulere barnet, der ofte kommer fra et lukket børnehjemsmiljø eller en plejefamilie med en anden levestandard og kultur end herhjemme, fortæller forfatteren.

Hvis man som forælder og pædagog giver et adopteret barn den rigtige støtte, vil man opleve, at det udvikler sig i en positiv retning og tager de nye omgivelser til sig.

"Som adoptivmor er det jo helt fantastisk at se sit barn folde sig ud. Der kommer liv i øjnene, smil på læben, sul i kinderne og gang i væksten," fortæller Iben Krarup Høgsberg.



Er adoptivbørn specialbørn?

Ifølge adoptionsrådgiver Michel Gorju har adopterede børn ikke nød­vendigvis behov for at gå i en specialinstitution eller i en specialgruppe, selvom de kan have følelsesmæssige forstyrrelser på grund af tidlige svigt.

Små institutioner kan sagtens rumme et adopteret barn og sammen med forældrene genetablere den udvikling, der er gået tabt i barnets tidlige levetid. Det vurderer familieterapeut Michel Gorju.

"Dybest set handler det om, at der i den almindelige daginstitution er sparet så mange personaletimer, at man faktisk ikke har mulighed for at skabe den ramme som børnene har brug for," siger Michel Gorju.

Hans erfaring er, at nogle adopterede børn har stor glæde af specialinstitutioner, fordi de her får dækket deres behov for voksenkontakt, ro og en struktureret hverdag.

Ifølge en ny undersøgelse fra det kommunale og regionale evalueringsinstitut (KREVI) har adopterede skolebørn mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i specialskole eller specialklasse som ikke-adopterede børn.



Ny håndbog

Adoptionshåndbogen - Det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole' af Iben Krarup Høgsberg og Anette Buch-Illing (red.). Udkommer på Hans Reitzels Forlag til januar.

Bogen er et opslagsværk med praktiske handlingsanvisninger og cases. Den kommer blandt andet ind på børnenes overlevelsesstrategier, tilknytningsprocessen, og angsten for at miste.