Børn i Vejle bliver hentet tidligere

Børnene i Vejle og Egtved er i kortere tid i institution, end de var tidligere. Årsagen er, at komunerne i seks år har haft en modulordning, hvor forældrene kan vælge at få deres børn passet i 25, 35 eller 45 timer og kun betale for den tid, deres børn er i institutionen.

I Vejle er hvert barn i gennemsnit knap tre timer mindre i institution om ugen, end de var, før modulordningen blev indført, mens de i Egtved opholder sig knap to timer mindre i institutionen om ugen. Det viser en evaluering, som Rambøll Management har foretaget for de to kommuner. Og det var lige netop det, kommunernes politikere havde håbet på.

"Det er jeg rigtig glad for. Vi satte jo det her i gang, for at børnene skulle være længere tid sammen med deres forældre, og det er jo lykkedes. Samtidig er det ikke gået ud over kvaliteten. Der er stadig lige så mange pædagogtimer per barn som tidligere," siger Karen Delfs, der er formand for Børne- og Sundhedsudvalget i Vejle Kommune.

Også John Nyborg, formand for BUPL Vejle Amt, mener, det er positivt, at børn er mere sammen med deres forældre. Han er dog ikke sikker på, at det er tilfældet.

"Hvis det her virkelig er et udtryk for, at børnene er mere sammen med forældrene, er det rigtig godt. Men hvis det er et udtryk for, at forældrene finder anden pasning til deres børn, så er det måske ikke så godt. Man kan jo godt diskutere, om børnene har det bedst sammen med jævnaldrende børn eller sammen med en barnepige," siger han.



Større belastning. Forældrene er generelt glade for modulordningen. De sætter pris på, at de kan spare penge, og at de har fået øjnene op for, hvor lang tid børnene er i institution. Samtidig er det ikke gået ud over børnenes trivsel i institutionen, og der er ikke blevet ændret markant i børnenes rutiner eller de voksenstyrede aktiviteter.

Alligevel er flere pædagoger i Vejle og Egtved utilfredse med ordningen. Flere steder oplever de, at arbejdet er hårdere, uden at de strengt taget er sammen med flere børn ad gangen.

Det hænger blandt andet sammen med, at der reelt er flere børn i institutionerne end tidligere. De er der bare ikke samtidig, fordi nogle bliver hentet tidligt eller holder en fridag, så de ikke bruger alle de timer, familien har købt sig til.

Alligevel fylder de flere børn og forældre noget i pædagogernes hoveder, fordi der simpelthen er flere, de skal forholde sig til.

Også rent fysisk fylder børnene mere. John Nyborg mener, at det kniber så meget med pladsen, at det er på randen til at være ulovligt.

"Man kan jo også sætte spørgsmålstegn ved, om der er den plads, der skal være. En institution kan være normeret til 40 børn, men reelt kan der gå 45 børn i den, fordi alle normalt ikke er der samtidig. Men institutionen skal jo være stor nok til at rumme alle samtidig. Det kan være i orden i forhold til normeringerne, men det er jo ikke sikkert, der er nok plads og garderober nok til børnene. Bygningerne skal også følge med," siger John Nyborg.

Nye konflikter. Modulordningen har ført ekstra administration og nogle nye konflikter med sig. Konflikerne er opstået, når børn ikke er blevet hentet som aftalt, eller når personalet har oplevet at forældre udnyttede ordningen. Ifølge rapporten har det været enkeltstående konflikter, men de har fyldt meget for de involverede forældre og pædagoger.

Konflikterne har alle det til fælles, at de er opstået i de institutioner, der har administreret modulordningen stramt, og har gjort meget ud af, at forældrene overholdt reglerne. De institutioner, der har ladet forældrene administrere systemet selv, har kun haft få konflikter.

Problemerne bunder i høj grad i pædagogernes indstillig til modulordningen, mener Karen Delfs.

"Det er i de institutioner, hvor der har været mest modvilje, og personalet har været bange for, at modulordningen var en skjult besparelse. Det er jo ofte sådan, at når man tror noget er dårligt, så opleves det også som dårligt," siger hun.

Alligevel tager hun pædagogernes oplevelse seriøst.

"Vi skal konstant være opmærksomme på, at de føler sig pressede. Derfor skal vi finde ud af, hvorfor de er pressede, og hvordan vi kan gøre noget ved det," siger Karen Delfs og understreger, at det langt fra er alle pædagoger, der er utilfredse.

"Jeg har snakket med pædagoger i flere institutioner, og de fleste synes at glæden ved at se, at børn og forældre er glade for at være mere sammen, overstiger de problemer, ordningen også har medført," siger formanden for Vejle Kommunes Børne- og Sundhedsudvalg.



Moduler i hele landet

Partiet Venstre vil have modulordninger i hele landet. Det slår partiet fast i et familiepolitisk oplæg som regeringspartiet sendte ud i begyndelsen af marts. I oplægget skriver Venstre, at modulordningen i Vejle har været så stor en succes, at det er naturligt at brede ordningen ud til hele landet.

Begrundelsen er, at det vil sikre fleksibilitet i familiernes hverdag, at pasningstilbuddene passer til behovet. Som en del af den plan ønsker partiet også at udvide institutionernes åbningstid, så børnene også kan blive passet på skæve tidspunkter.



Modulordningen i Vejle Kommune

I Vejle Kommune vælger familierne mellem moduler på henholdsvis 25, 35 og 45 timers pasning om ugen - med mulighed for et fem-timers tillægsmodul, hvis de 45 timer ikke rækker.

Den månedlige pris for et barn i en børnehave er:

Modul 45: 1.910 kroner

Modul 35: 1.580 kroner

Modul 25: 1.120 kroner