Børn går til idræt som aldrig før

Børn og unges fritid er hårdt booket med arrangerede aktiviteter. Faktisk "går" 85 procent af Her-levs børn og unge mellem ti og 17 år i dag til en eller flere fritidsaktiviteter. De fleste - syv ud af ti - dyrker sport. Alligevel skal børn i Herlev til at bevæge sig mere i hverdagen.

»I stedet for at børn og unge rører sig et par timer hver dag, rører de sig måske kun én time om ugen til fodbold. Og det er ikke nok. Derfor bør kommunerne ikke kun fokusere på det organiserede fritidsliv, men også få blik for nødvendigheden af at få mere bevægelse ind i børn og unges hverdagsliv,« fastslår lederen af Institut for Forskning, Idræt og Folkelig Oplysning Bjarne Ibsen, der er den ene af to forfattere til Kultur- og fritidsundersøgelsen i Herlev Kommune. Den er udarbejdet af Institut for Idræt på Københavns Universitet.



At bevæge børn. Herlev Kommunes børne- og kulturforvaltning har netop indledt et samarbejde med Institut for Idræt om et efteruddannelsesforløb for alle ansatte, der har med børn at gøre i Herlev Kommune. Forleden blev ideen søsat blandt skoleinspektører og ledere af fritids- og ungdomsklubberne i Herlev Kommune. De blev bedt om at overveje, hvordan de kan få mere bevægelse ind i børnenes hverdag allerede fra næste skoleår.

Herlev Kommunes borgerlæge Elli M. Lund synes, det lyder som en god ide at få børn til at bevæge sig mere i skolen og i fritiden. Hun har for nylig registreret, at 12 procent af børn i 1. klasse i Herlev Kommune ikke fungerer tilstrækkeligt godt - rent motorisk.

»Selvfølgelig er de børn, der dyrker meget sport, ofte motorisk velfungerende.

Men børn kan sagtens være motorisk velfungerende, selv om de ikke går til gymnastik eller fodbold. Det kræver, at de bevæger sig i dagligdagen: Enten cykler til skole eller spiller bold med jævnaldrende udenfor,« konstaterer Elli M. Lund, der undersøger alle Herlevs skolebørn i 1. og 9. klasse.

Men for de fleste børn gælder det, at barndommens gade er flyttet ind i institutionerne, viser undersøgelsen. Børn har i dag mindre tid til at organisere deres egen fritid, fordi de går til organiserede aktiviteter. Foruden sporten går næsten hvert andet barn i Herlev i fritids- og ungdomsklub. Hvert femte barn går desuden til dans, musik og teater, mens hvert tiende går til spejder.

Den stigende tendens til, at børn skal "gå til noget", er accelereret siden 1960'erne. Dengang startede børn først med at gå til idræt i ti års alderen. I dag er det ikke usædvanligt at finde tre-fire-årige børn på gymnastikgulvet eller på fodboldbaner rundt om i landet.



Børn ønsker indflydelse. I takt med at børn får mindre tid til at organisere deres egen fritid, beder børnene i undersøgelsen til gengæld klart og utvetydigt om at få indflydelse på deres fritid i institutioner og frivillige sports- og fritidsforeninger, viser undersøgelsen.

»Og det er svært at sidde de unges forslag overhørigt, for det er virkelig seriøse og helt forståelige forslag, de unge kommer med,« konstaterer kultur- og fritidschef Ole Kristensen i Herlev Kommune.

Eksempelvis vil de 14-17-årige gerne have indflydelse på fester og arrangementer i ungdomsskolen, mens spejderne gerne vil have indflydelse på indholdet af patruljemøderne.

Børn og unge i fritids- og ungdomsklubberne vil gerne have noget at skulle have sagt, når ferieture og kolonier skal tilrettelægges. Her vil de også gerne vil have indflydelse på indkøb af legetøj, reglerne i klubben og indkøb til baren og indretning af lokalerne i klubben.

»Fritids- og ungdomsklubberne har et særligt ansvar for at give børn og unge medindflydelse, men også for at give dem rum til at organisere nogle ting selv og give dem adgang til voksne,« understreger lektor Laila Ottesen, der er den anden forfatter af rapporten om børns fritidsvaner i Herlev.



Adgang til voksne. Laila Ottesen påpeger, at børn i dag tilbringer mange timer i et forpligtende rum i skolen og en del timer i fritidsorganisationerne, hvor aktiviteterne også i en vis grad er i faste rammer. Derfor har fritids- og ungdomsklubberne en særlig forpligtelse til at give rum for den enkeltes initiativ og "uforpligtethed", som vi andre oplevede i barndommens gade.

»Forskellen på dengang og nu er også, at vi som børn havde voksne nok omkring os. Det har børn i dag ikke. Derfor skal børn have adgang til voksne i klubberne. De adspurgte børn og unge efterlyser voksne, de kan snakke med. Voksne, der kan holde justits med børnenes samvær og stoppe mobberi. Kort sagt ønsker børn og unge at stå i en slags mesterlære, hvor vi voksne guider dem igennem ungdomsårene på en måde, hvor de får indflydelse uden at få hele ansvaret overladt til sig selv,« siger Laila Ottesen.