Bøger inkluderer

Skriftsproget kan enten inkludere eller ekskludere. Både pædagoger og bibliotekarer arbejder med inklusion og med sproglige indsatser. Pædagogerne er gode til at lege med børn og har legens kultur integreret i uddannelse og profession. Bibliotekarerne formidler litteratur og medier i børnehøjde. I de senere år er der dog kommet nye tendenser, så mødet med skriftsproget går lidt mere på tværs af fagligheder.

En masse projekter har fokus på legekultur og på early literacy (tidlige læse- og skrivefærdigheder). For eksempel bringes legen mere ind i biblioteket, end den nogensinde før er blevet. Og pædagoger er langt mere på banen, når der er fokus på arbejdet med literacy og inklusion. Både legekulturen og skriftsproget er vigtige dele af tidens inkluderende projekter.



Projekter på tværs. Styrelsen Bibliotek og Medier under Kulturministeriet har sat gang i en indsats med fokus på fremtidens biblioteker. Servicestyrelsen under Socialministeriet arbejder med projekter, som går ud på, at børn i visse boligområder udfordres sprogligt og inkluderes i det skriftsproglige samfund. Der står ikke nødvendigvis 'to-sprogethed' på disse indsatser, de drejer sig om lighed og om alle børns muligheder. Det handler om mødet med kulturel kapital som sprogets byggeklodser, om børneperspektiv og billedbøger.

I Servicestyrelsens projekt 'Hipp Hopp' handler det om børn fra boligområder med høj arbejdsløshed, der møder frivillige formidlere af børnekultur. Og i 'Sprogpakken' handler det om, at alle pædagoger i hele landet skal gennem et intensivt kursus i sprogtilegnelse. I disse projekter er det den pædagogiske tilgang, som er i fokus.

I Biblioteksstyrelsens projekter 'Bogstart', 'Læselyst' og 'Børnehavebibliotekerne' er det bibliotekarerne, som er projektmagerne, og de vil gerne samarbejde med pædagogerne.

Tendensen er nemlig, at bibliotekerne også skal være legepladser, og at pædagoger skal formidle billedbøger. Pædagogers og børnebibliotekarers fælles arbejde med den sproglige indsats går på tværs af mange barrierer og foregår i forskellige hverdagsmiljøer. Nogle folder sig ud på bibliotekerne i form af begivenheder som 'frikadellebiblioteker', børnefødselsdage og meget andet.

'Børnehavebibliotekerne' har hjemsted i børnehaverne, og andre aktiviteter foregår i hjemmet hos småbørnsfamilierne. Denne brede vifte bliver til på baggrund af politiske initiativer på landsplan, men mange projekter forankres og bliver en del af kommunernes drift.



Morgenlæsning. 'Bookstart' er et koncept, som er udbredt i en række lande verden over. Kernen i projektet er at drive social­politik med bøger, det vil sige, at man lader børn og deres forældre møde bøgernes verden gennem boggaver og oplysning. Målgruppen er familier i udsatte boligområder, og man forærer fire bogpakker til hvert barn. I England sætter forlagene en ære i at donere bøger til projektet.

I Danmark er bøgerne udvalgt af eksperter, og det har været diskuteret, om de er for svært tilgængelige for målgrupperne. Men bøgerne er ikke målet, mener Lisbet Vestergaard, konsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

"Bøgerne er indgangen til at skabe relationer og møder mellem mennesker. Der er i bibliotekernes arbejde mere et relationelt mål end et mål for kulturformidling. Det ligner noget, man kender fra pædagogikkens verden. Børnene er jo også ligeglade med, hvilken uddannelse den voksne har. De lægger vægt på autenticiteten og nærværet hos den voksne," siger hun.



Alligevel er der en strategi bag. Det gælder om at få bibliotekstilbuddet ud, hvor brugerne er. I Randers læser bibliotekar Bettina Sommer Bach højt i forskellige børnehaver i tidsrummet mellem klokken 6.30 og 8.00.

"Denne godmorgenlæsning falder på et tørt sted. Som et af børnene sagde: 'Du må ikke gå, for jeg er helt sikker på, at du har mange flere gode historier'. Vi forventer, at pædagogerne tager tråden op, men det er straks mere vanskeligt med forældrene. Men her er strategien, at man kan nå de voksne gennem børnene," siger hun.

At gå vejen via børnenes interesse er et formidlertrick, som også sprogvejleder Rie Rasmussen fra Gladsaxe benytter sig af.

"En af de metoder, der virker bedst, er at lave billedark med kopier af bøgernes for­sider. Så kan børnene tale om, hvad de godt kan lide, og bede de voksne om præcis den bog med den forside næste gang, man låner bøger," siger hun.



Fødselsdag og frikadeller. Kan man holde børnefødselsdag på børnebiblioteket? Eller skal biblioteket bruges til, at forældre kan få en tiltrængt lur, mens børnene er på bogvogterkursus? Konsulent Lisbet Vestergaard fra Styrelsen for Biblioteker og Medier mener, at der ikke skal være en fortidig, feset stilhed omkring bøgerne.

"Et bibliotek må gerne være et sted, hvor man kan læse og løbe samtidig, især hvis drengene skal opleve biblioteket som et attraktivt sted. I et forsøg på at nå de trætte forældre, laver man 'frikadellebiblioteker' rundtomkring på landets børnebiblioteker. Maden bliver serveret i forbindelse med et biblioteksbesøg og måske en lille 'booktalk'. Et eksperiment, der er stor tilslutning til," siger hun.



Gode bogvaner. Bogvogterkurser er også en måde at gøre bibliotekerne til et nutidigt, nærværende sted, hvor børn gerne vil være. Bibliotekar Bettina Sommer Bach og hendes kolleger kalder deres kursus 'Børn bruger bøger'. De bruger kasserede bøger og opfører små teaterstykker, hvor bøgerne klistres til med syltetøj, så de bliver ubrugelige. Imens de har det sjovt med deres indre legebarn, opstår en slet skjult morale om, at det ikke er en god idé at spise syltetøjsmadder, mens man læser.

"Man dedikerer bogen til barnet og skaber en kultur omkring det at omgås bøger. Ved at bruge den taktile sans, legen og ritualerne omkring bøgerne får barnet ansvar for og ejerskab til bøger. Rollen som læser og gode bogvaner indøves fra første færd," siger hun.



Læreplaner og bøger. Bibliotekerne stiller sig også til rådighed i forbindelse med læreplanerne, men den service bliver slet ikke brugt i det omfang, bibliotekerne kan og gerne vil. Ganske vist vokser mange læsemiljøer af forskellig karakter frem, og det viser sig, at der læses mere og mere varieret med børnene. Men evalueringer af børnehavebibliotekerne viser også, at det er en læreproces for begge parter.

Lisbet Vestergaard har en hypotese om, at nøglen til samarbejdet er de pædagogiske konsulenter, men at de skal inddrages tidligere.

"Forestillinger om, hvordan man arbejder med læreplaner, er måske også forskellige i de faglige tilgange. Bibliotekaren har i mange tilfælde en forventning om, at det vil være en naturlig ting at inddrage bøger om naturen, når man arbejder med naturen i forbindelse med læreplanerne. Bibliotekarerne skal måske spørge pædagogerne mere om, hvordan man konkretiserer arbejdet med lære­planerne," siger hun.

Pædagogisk konsulent Dorte le Coq fra Randers mener, at skal samarbejdet være noget, man får øje på, skal man have projekter sammen.

"Det er vigtigt, at de forskellige professioner tidligt i planlægningsfasen kan få øje på mulighederne," siger hun.



Bøger på forældremøder. Pædagogerne har sammen med den tilknyttede børnebibliotekar ansvaret for, at børne­havebibliotekets materialer bliver brugt aktivt og bevidst sammen med børnene. Men børnehavebiblioteket er også direkte henvendt til forældrene, idet det er dem, der skal låne materialerne med hjem. Og selvom børne­havebibliotekerne flere steder er blevet en del af børnehavernes drift, er det ikke alle forældre, som bruger dem.

En af barriererne er forventningen om, hvad 'alle' kender. Derfor skal både nye og gamle bøger formidles.

Noget af det, man har prøvet, uden det er slået stærkt igennem endnu, er at tage bøger med på forældremøderne. De bøger, børnene er særligt glade for, kunne være et tema på et forældremøde. Men evalueringer viser, at det ikke så ofte er noget, man kan blive enige om at prioritere på et forældremøde. Der er så mange andre temaer, der trænger sig på.

Pædagoger skal huske, at de kan booke en bibliotekar til forældremøderne, så de får hjælp til at gøre temaet nærværende. Det er også en god idé at vise forældrene nogle af de mange nye, fede børnebøger, der kommer. De kan ved samme lejlighed få præsenteret de faglige argumenter for at bruge 20 minutter med en god bog hver dag. Også bogdag­bøger er en god måde at præsentere bøger til børn og deres forældre på. Det er en bog eller en mappe, hvor en fotokopi af forsiden af de bøger, som børnene har fået læst højt, er sat ind. Lav en til hvert barn og lad den følge med barnet fra vuggestue til børnehave og videre til skolen.



Byggeklodser og billedbøger

I bogen 'Forskel og fællesskab' undersøger Helle Bund­gaard og Eva Gulløv, hvor skæve legerelationerne kan blive, hvis man som pædagog ikke påtager sig den opgave både at lære børnene at lege med byggeklodser og at indføre dem i billedbogens verden. For begge dele er vigtigt for sproget og for inklusion.

Umiddelbart ser det ud, som om børn leger med hinanden på kryds og tværs, uafhængigt af faktorer så som forældrenes nationale eller etniske baggrund. Men kigger man nærmere på det, sker der en ekskludering af de børn, der ikke kender koderne for henholdsvis billedbogen og byggeklodsen. Bundgaards og Gulløvs undersøgelse viser samtidig, at sproget og den sproglige oplæring i børnehaven sker på bekostning af de børn, der ikke i forvejen behersker de sproglige koder. Sprog opfattes som et socialt reguleringsmiddel med koder og ikke som noget, der kan bygges op med grammatisk kunnen og i form af en systematisk udvidelse af børns ordforråd.

De marginaliserede børn søger sammen, fordi de er fælles om at være marginaliseret. For at undgå, at det sker, er konklusionen: Leg med børn, tons dem til med billedbøger, byggeklodser og nye ord og begreber sammen med bog- og legeaktiviteterne. Lær børnene rollen som læser, som leger, og som medborger.



'Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitutioner' af Helle Bundgaard og Eva Gulløv. Hans Reitzels forlag 2008, 221 sider, vejl. pris 225 kroner.



Strid for de yngste

Jakob Martin Strids bøger hører jo til den store fond af fortællinger, man 'bør' kende. De fleste kender nok 'Min mormors gebis', 'Mustafas kiosk' og 'Lille frø'. I 'Mimbo Jimbo' er den drengede tegner kommet i øjenhøjde med de toårige. Elefanten Mimbo Jimbo bygger noget. Hvad er det? Er det et hus? Spørges der, når tegningen ligner ikonet for et hus. Og svaret? 'Næ, det er en helikopter'. Sammen med sin ven rejser elefanten ud i verden og bygger skrot og forskrækker flamingoer og papegøjer. Og børster tænder inden han går i seng. En fantastisk blanding af opbygning af forventninger og brud på samme. Tegneren sender også en hilsen til Lille sorte Sambo og sødladne Tigerdyr. Midt i al det drengede (som selvfølgelig også er for piger) er der en Hello Kitty-tiger. Bøgerne fornyer, hvor Rasmus Klump og Strudsen Rasmus begyndte for mange år siden. En uforbeholden ros!



'Mimbo Jimbo' af Jakob Martin Strid.

Gyldendal, 40 sider, vejl. pris 150 kroner.

'Mimbo Jimbo har det sjovt' af Jakob Martin Strid. Gyldendal, 48 sider, vejl. pris 150 kroner.



Fede fagbøger for børnehavebørn

Den nysgerrighed og opfindertrang, mange børn har, bliver indfriet på bedste vis i disse finske fagbøger for børnehavebørn. Fakta formidles i tekst og tegning med masser af detaljer og humor. Bøgerne var indstillet til H.C. Andersen-prisen, som blev uddelt på den internationale konference for børnelitteraturfolk i Santiago de Compostela i år. Hverdag, men også viden ud over hverdagen. I bogen om søvn skal Kalle og Palle passe et spædbarn, som de selvfølgelig også må sørge for sover. På en eller anden måde formidles naturvidenskabelig viden her. Men bøgerne er også æstetiske, og forfatterne bruger endda ordet æstetisk. I en fagbog for børnehavebørn! Her tales ikke ned til nogen, men tingene gøres nu heller ikke mere indviklede, end de er. Verden er fuld af viden, der vil opdages!



'Kalle og Palle i børnehave'.

'Kalle og Palles sære opfindelser'.

'Kalle og Palle på arbejde'. Er udsolgt fra forlaget. Kan lånes på biblioteket.

'Kalle og Palles sære bog om søvn'.

Af Aino Havukainen og Sami Toivonen, Forlaget Turbine, 30 sider, vejl. pris for hver af de fire bøger 248 kroner.



Egyptens ti plager

Da Farao holdt israelitterne som slaver måtte Gud sende de 10 plager for at hjælpe Moses med at befri sit folk. Historierne er måske kendte, men også med de voldsomme og kulturbærende historier om frøer så rigelige, at storkene kløjs i dem, om pest, som rammer folk og fæ, om flueflokke, bylder, myggesværme, og om haglstorme og græshopper, der lægger landet øde. Historier om himle sorte af sod og vande så røde som blod gendigter Peter Mouritzen med tryllestave i sving hos både Aron og Farao og med huskevers, så vi kan lære udenad.



'Da Farao fik nok. Historien om Egyptens ti plager' af Peter Mouritzen og illustrationer af

Rasmus Bregnhøi. Serien Bibelstærks 9. bind.

Forlaget Alfa, vejl. pris 218 kroner.



Sødmefyldt orientalisme

Årets måske bedste billedbog er om drengen Ben Bennis og kamelens deltagelse i ørkenens store kamelvæddeløb. Ved hjælp af chili og anabolske steroider vinder den mest dovne til sidst! Ud over at den er fantastisk morsom, er tegningerne fyldt med sødme, humor og detaljer. Og har man en mor, der går klædt i gevandter, så man kun kan se hendes øjne, er hun og en masse andre repræsenteret i denne billedbog med de smukkeste individuelle øjne. Hvor er den ørken med sand i de dejligste farver?



'Det store kamelvæddeløb' af Oscar K. og illustrationer af Antonieta Medeiros.

Høst, 32 sider, vejl. pris 200 kroner