Blandt rovkriblere og plantekrablere

"Der findes tissemyrer og arbejdsmyrer. Tissemyrer har sort nederdel og rød T-shirt på."

Citatet hænger på væggen i børnehaven Vejgård i Astrup ved Sindal og er underskrevet Jonas, fem år.

Jonas har fundet billedet af tissemyren i en af de mange bøger, der ligger spredt ud over et af børnehavens lave runde borde. Børnene er helt fordybet i bøgerne, og selv om ingen af dem kan læse, er de dygtige til at bestemme dagens naturfund efter billederne. Ved et andet bord sidder Oliver med næsen nede i stereoluppen og studerer en velvoksen regnorm, mens Gustav presser på for at komme til.

Lokalets tredje bord er dækket af en zoologisk have, hvor det kribler og krabler med snegle, orme, insekter og biller og samlingens scoop, en flot guldskinnende stålorm, som Josefine har fundet. I midten står et edderkoppestativ og venter på en edderkop, der gider lave et rigtig flot spind.

Jonas, Gustav, Oliver, Josefine og alle de andre har det til fælles, at de skal begynde i børnehaveklassen efter sommerferien. De arbejder to dage om ugen i to timer med faget natur og teknik, og de nyder det. Når de om et par måneder møder op i folkeskolen på den anden side af vejen i den lille by, fortsætter projektet både i børnehaveklasse, SFO og den "rigtige" skole. De fem-seksårige i børnehaven er første hold, der har haft faget på læreplanen fra begyndelsen.

"De får nogle velmotiverede unger, der er fortrolige med naturen. De må være dejlige at overtage," siger Knud Andersen, der er lektor på Hjørring Seminariums pædagoglinje. Han er en af folkene bag projektet og er på besøg i Vejgaard samme dag som Børn&Unge. Sammen med lektor Per Buskov, også fra Hjørring Seminarium, lektor Frank Storgaard, Pædagogseminariet i Aalborg, og adjunkt Lars Domino Østergaard fra Aalborg Seminarium, har han udviklet konceptet, som børnene i Astrup arbejder efter.



Bankeskærme og kartoffelfælder. "Knud, se her, Knud, kom lige her hen," lyder det fra alle hjørner af legepladsen, hvor 13 ivrige unger spurter rundt. Det sure majvejr til trods er alle totalt koncentrerede om dagens opgave, som er at finde mad til dyrene i den zoologiske have. To små piger i lyserøde regnjakker bærer rundt på hver sin fine hvide paraply med flæsekant. Men de er ikke ude at promenere. Nej, paraplyerne vender på hovedet og skal bruges til at fange insekter i. Et andet barn banker løs på træstammerne, så alt, hvad kronen rummer, rasler ned i paraplyen.

Oliver har sat en fælde op for kaniner. Et engangsbæger med en gulerod i. Nu er der kun en lille rådden, forgnasket gulerodsende tilbage, og ikke nogen kanin. Men Oliver er stadig sikker på, at det må være en kanin, der har spist det meste af guleroden. Den gik bare ikke i fælden. Det gjorde derimod en masse bænkebidere, skolopendre, orme og andet kravl, der ikke kunne modstå fristelsen i form af kartoffelfælder placeret rundt om på pladsen. Nu bor de på bordet i børnehaven, hvor børn og pædagoger har skabt en kopi af deres naturlige levesteder.

Knud Andersen skulle egentlig observere børnene, men de giver ham ikke et øjebliks ro. Hver gang en af dem har fanget en bille eller fået fingrene i en ekstra lækker orm, skal han eller en af de to pædagoger, Karen Emmersen og Anne Marie Hofmeister, se fangsten og være med til at afgøre, hvad det er for en størrelse. Det er svært at følge dagsplanen, men Knud Andersen afviger gerne fra sine egne planer for at tilfredsstille børnenes nysgerrighed.

"Man siger jo ikke: "Møgunge, smid det uglegylp, for i dag arbejder vi med noget andet,"" siger han.

Han kan konstatere, at de små lynhurtigt kunne navnene på 10-15 smådyr, og han er imponeret over deres entusiasme og over, hvor gode de er til at koncentrere sig i rigtig lang tid. Og så er der ikke en eneste, der siger "adr" eller er bange for edderkopper.

Børnene i Astrup har altid været meget i naturen og har lært af det, men med det nye projekt er læringen blevet sat i system. De prøver at finde ud af, hvorfor det insekt lige gik i den fælde, og hvorfor den bille helst vil ligge i mørket under en sten. Hvem der kan lide fugt, og hvem der vil have sand, hvad de spiser, og hvornår de sover. Og de lærer om respekten for naturen: At menneskene gæster i skoven, men at dyrene bor der.

"De lærer jo af alt, hvad vi laver, det kan de slet ikke undgå," siger souschef Anne Marie Hofmeister, selv om hun principielt ikke kan lide tanken om, at der skal være formaliseret undervisning i børnehaven.

Dagen slutter med, at børnene lægger strategi for, hvordan de kan narre dyrene i zoo til at spise om dagen, selv om de er natdyr. Det er børnene selv, der - næsten uden hjælp - finder frem til, at mørklagte vinduer og tændte lys om natten må være løsningen. Jonas ved, at hvis de sætter rødt papir på lampen, kan børnene se, mens dyrene tror, det er nat. Anne Marie Hofmeister styrer diskussionen, og det er næsten kun dem, der har haft hånden oppe, der taler. Børnene er så dybt koncentrerede om at finde løsningen på problemet, at enhver folkeskolelærer må være grøn af misundelse.



Naturprojekt til skolestart

Lars Domino Østergaard er adjunkt på Aalborg Seminarium og har skrevet ph.d.-afhandling om børns leg og naturvidenskabelige metoder. Han er projektleder på naturprojektet i Astrup, hvor en gruppe seminariefolk arbejder sammen med lokale pædagoger og lærere om at lave et flow i overgangen mellem daginstitution og skole.

De ældste børnehavebørn, børnehaveklassen, første-tredje klasse og SFO arbejder med et fælles tema i faget teknik og natur. Læseplansbånd, kalder han det. Det falder godt i tråd med regeringens intentioner om at bringe læseplaner ned i børnehaven og gøre børnene skoleparate. Børnene møder godt rustede i folkeskolen, hvor undervisningen peger tilbage mod det, de har lært i børnehaven. Håbet er, at de små børns engagement vil følge dem op gennem folkeskolen.

I Astrup er det fælles tema jord og landbrug, og børnehavebørnene arbejder med at indsamle smådyr som insekter, biller, orme og edderkopper til en krible-krablende zoologisk have.

"De opdeler dyrene i kategorier. Lærer f.eks., at et insekt har seks ben, mens en edderkop har otte. Børnene lærer at bruge redskaber som fangstnet og fælder, og de lærer noget om levesteder og levevis," siger Lars Domino Østergaard.

Når projektet i Astrup formelt set er slut om et år, skal det munde ud i en forskningsrapport. Lars Domino Østergaard vil gerne lave en skabelon for, hvordan man kan gøre andre steder. Han interviewede indledningsvist pædagogerne, og det vil han gøre igen, når projektet skal evalueres.

"Her foregår det under optimale betingelser. Naturen ligger lige for børnenes fødder, og det virker meget motiverende," siger Lars Domino Østergaard. Det er da heller ikke nyt for hverken børn eller pædagoger i Astrup at inddrage naturen i hverdagen. Nu er det bare blevet formaliseret.

"Vi giver pædagogerne nogle faglige redskaber og ideer og fungerer som coach for dem," siger Lars Domino Østergaard, der forestiller sig, at man kunne overføre metoderne til andre institutioner, også i helt anderledes miljøer.

"Det kunne være spændende at overføre det til f.eks. Nørrebro. Der sidder også insekter i træerne, og de kunne jo gå over og grave regnorme og skolopendre op på Assistens Kirkegården."