Bilen vinder over klimaet

Danske forældre tænker ikke meget på klimaet, når de transporterer deres børn til daginstitution. Bilen er klart det foretrukne transportmiddel, viser en repræsentativ undersøgelse, som Capacent har gennemført for Børn&Unge. To ud af tre forældre tager bilen, når de skal aflevere deres barn i børnehave. Også selvom de har mindre end to kilometer til deres børns institution.

"Det er beskæmmende, at forældrene ikke tager gåturen sammen med deres barn. Men vi har indrettet os sådan i vores samfund, at det er blevet en nødvendighed at tage bilen," siger lektor på ­Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Michael Søgaard Jørgensen, der beskæftiger sig med bære­dygtig udvikling.

Ifølge Mette Jensen, seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), er vores moderne livsstil præget af, at vi skal bevæge os rundt hele tiden, og det viser sig også, når vi transporterer børn i daginstitution.

"I virkeligheden ville det måske være hurtigere at cykle. Men moderne mennesker propper mange aktiviteter ind i dagligdagen. Og jo mere travlt vi har, jo mere effektivt skal man kunne bevæge sig rundt mellem de forskellige aktiviteter. Efter børnehave skal børnene til ridning, fløjtespil eller svømning. Det er temmelig overvældende, hvad forældre går til med deres børn," siger hun.



Dårlige undskyldninger. De fleste forældre begrunder da også deres valg af transportmiddel med, at de skal videre til arbejde eller har andre gøremål som indkøb eller fritidsaktiviteter. 68 procent svarer således, at det er den vigtigste årsag. Andre 26 procent svarer, at det er den hurtigste måde at transportere deres børn på.

Men kun 10 procent siger, at det er den eneste mulige transportform. Og når forældrene bliver spurgt, om de har mulighed for at vælge en mere miljøvenlig transportform, svarer mere end halvdelen, hele 59 procent, at de har mulighed for at tage bus, tog eller cykel.

Men hvorfor gør vi det så ikke? Mette Jensen mener, at det til dels er udtryk for dårlige undskyldninger.

"Når hverdagen banker på, er der alle mulige undskyldninger. Det småregner, eller man kan altid gøre det i morgen. Men i virkeligheden er det kun få gange på et år, at det regner, når man skal ud ad døren om morgenen. Det er i hvert fald, hvad Dansk Cyklistforbund har beregnet, så det er ikke rationelt," siger Mette Jensen.

Ifølge forskere udgør klimaforandringerne en alvorlig trussel for vores eksistens. Mange lande i for eksempel Afrika vil blive ramt af ekstrem tørke og dermed følgende fattigdom, mens vi andre steder på kloden vil opleve oversvømmelser og vandstigning. Og i den sammenhæng spiller biltrafikken en væsentlig rolle, fastslår lektor Michael Søgaard Jørgensen.

"I Danmark udgør transport cirka 20 procent af klimabelastningen. Det er endda uden international skibstransport og luftfart. Privat bilkørsel står for cirka 10 procent af den danske klimabelastning. Så biltrafikken er en betydelig belastning. Særligt de korte ture på under fem kilometer forurener uforholdsvis meget. Det hænger sammen med, at forureningen er størst, indtil motoren er varmet op," siger han.

Til sammenligning bidrager energiforbruget til lys og varme i boliger og andre bygninger med 40 procent af klimabelastningen. Mens produktionen af fødevarer i landbruget udgør cirka 20 procent.



Villige til at ændre vaner. Undersøgelsen, Børn&Unge har fået foretaget, viser imidlertid også, at der er en stor vilje i befolkningen til at ændre vaner. 19 procent af forældrene svarer, at de er parate til at ændre vaner, hvis den kollektive transport var bedre. 20 procent siger, at mere fleksible arbejdstider kan få dem til at vælge en mere miljøvenlig transportform, når de afleverer barn i daginstitution. Bedre cykelstier og bedre transportveje er også afgørende for, hvordan forældrene vælger at transportere deres børn. 15 procent svarer, at det kan få dem til at ændre vaner. Og kun 28 procent svarer, at der ikke er noget, der kan få dem til at ændre adfærd. Ifølge seniorforsker Mette Jensen er det et tegn på, at der er ved at ske et skred i befolkningens holdning.

"Det ville man ikke have set for 10 år siden. Det skyldes, at klimatruslen er kommet på dagsordenen. Rigtig mange mennesker er dybt bekymrede over, hvad der vil ske som følge af klimaforandringerne. Og det interessante er, at der er en stor grad af villighed til at gøre noget," fastslår forskeren, som har skrevet bogen 'Det Mobile Liv', der udkommer i starten af det nye år.



Nemmere med politisk indgriben. "De kvalitative undersøgelser, jeg har foretaget, viser, at befolkningen er åben over for restriktioner. Bare de er ens for alle. De vil gerne vise omsorg for deres børn, som jo skal vokse op og overtage kloden. Men samtidig giver de udtryk for, at det er vigtigt med cykelstier og bedre kollektiv transport," siger Mette Jensen.

Hun peger samtidig på, at holdningsændringen i befolkningen gør det nemmere med politiske indgreb. Vi lever i et forbrugersamfund, og det afspejler sig også i det politiske liv. Politikerne er afhængige af at skulle genvælges, og derfor er der mange politikere, som ikke ønsker at gøre det svært for befolkingen at have bil.

"Men i og med at der er sket en ændring i befolkningen, er det også blevet lettere med politisk regulering. Det kunne for eksempel være ved at indføre bilfri zoner i en vis radius af børnehaver og skoler," siger Mette Jensen.





Bil kaos afløst af fred og idyl



For nogle år siden var Bonde­byens Børnehave i Lyngby ramt af trafikkaos, når børnene skulle hentes og bringes. Men med få midler er det lykkedes at få forældrene til at lade bilen stå.



Morgentrafikken er tæt og heftig i Lyngby nord for København. Folk er på vej til arbejde, og forinden skal mange nå at aflevere børn i daginstitution. Men inde midt i byen, væk fra de store gader, signalerer det hvide stakit foran Bondebyens Børnehave fred og ro. Lågen går op engang imellem, når forældre og børn er på vej ind eller ud af børnehaven. Klokken er 8.30, og det er lige nu, at flest børn bliver afleveret. Men alligevel er kun en af de fem parkeringspladser foran stakittet optaget. Mange forældre har ladet bilen blive hjemme. Det gælder også Lars Bo Møller, der kommer cyklende sammen med sine tvillinger Holger og Otto.

"Vi bor kun 500 meter herfra, og så har vi kun én bil. I dag er det mig, der skal afsted med offentlig transport, og derfor cykler vi," siger han.



Kaotisk. Men det er ikke mange år siden, at der var fyldt med biler i de smalle brostensbelagte gader. Det kunne være temmelig kaotisk, husker børnehavens leder, Lisbet Haas.

"Forældrene dobbeltparkerede og kørte op på fliserne. Det var ikke ufarligt for børnene. Mange kørte for hurtigt i forhold til, hvor smalle vejene er. Til sidst blev vi nødt til at skærme pladsen op til børnehaven af, og siden har vi fået stakittet sat op," fortæller hun.

Nyhedsbreve og andre dokumenter tilbage fra 2005 og 2006 vidner da også om, at trafiksituationen har været temmelig kaotisk. 'Parker ikke inde på de hvide fliser. De kan ikke holde til bilernes vægt og er ikke ment som parkeringsplads', står der blandt andet i et af brevene.

Men med få tiltag er det lykkedes at vende den kaotiske trafiksituaton ved Bondebyens Børnehave. Den er med sine godt 150 år en af de ældste børnehaver i Danmark og ligger i et eftertragtet kvarter, hvor mange af de gamle huse er restaureret. Og det var et pres fra de lokale beboere, der satte skub i processen.

"De var utilfredse med situationen og pressede på for at få en løsning. Så vi tog problemet op med forældrebestyrelsen, og det førte blandt andet til, at antallet af parkeringspladser er blevet skåret ned til fem. I stedet etablerede vi en plads for cykler og cykeltrailere. Det vakte i starten stor furore, at vi inddrog en plads til det. Men siden har der aldrig været noget, og pladsen bliver flittigt brugt," siger Lisbet Haas.

Bedre forhold for gående og cyklister samt en indskrænkning af parkeringspladser har altså fået flere forældre til at lade bilen stå, når de skal aflevere deres barn.



Tænker ikke på klima. Men selv om de fleste forældre bor i gåafstand til børnehaven, er der stadig nogle, der bruger bilen. Det er det nemmeste, mener Line Blankenholm.

"Jeg havde travlt. De to ældste var ved at komme for sent. De har cirka halvanden kilometer til skole, så derfor tog vi bilen. Efter at jeg har fået bil, er jeg blevet lidt mere magelig. Det er nemt, når den står der. Ellers har jeg tidligere cyklet. Jeg tænker ikke på, at det er dårligt for klimaet. Det er slet ikke med i mine overvejelser," fortæller Line Blankenholm, der bor syv minutters gang fra børnehaven.

Men det er netop små ture på kun få kilometer, som tæller i CO2 regnskabet. Det skyldes at motoren endnu ikke er varmet op, så forholdsmæssigt forurener det meget at køre små ture fremfor lange ture.

Når Lars Bo Møller transporterer sine børn, er klimaproblematikken heller ikke afgørende.

"Sundhed betyder meget, og jeg tænker på, at det er vigtigt, at mine børn bevæger sig, men når det kommer til klimaet, spiller det ikke den store rolle for, hvordan jeg transporterer mine børn. De dage, hvor jeg har bil, tager jeg typisk tidligt afsted, så jeg undgår myldretiden, og det samme gør sig gældende, når jeg skal hjem igen. På den måde kan jeg samlet spare en time i forhold til offentlig transport. Men så er det min kone, der afleverer og henter børn, så vi mixer det lidt," siger han.

En anden begrundelse for at aflevere børn i bil er, at forældrene skal videre til arbejdet.

"Vi har kun 300 meter herhen. Men jeg skal videre til arbejdet, så derfor tager vi bilen. Jeg kunne godt gå. Det ville ikke gøre den store forskel og ville principielt være lige så hurtigt, så derfor er det heller ikke hver dag, at vi transporterer børnene i i bil," siger en anden forælder Peter Fritzl.

Bondebyens Børnehave er fra 1854 og har i dag 67 børn. i alderen 3-6 år.







Politikere vil ikke gribe ind



Både K og SF tøver med at begrænse forældres transport af børn til og fra

daginstitution. De konservative afviser at gøre det sværere at tage bilen, og SF spiller bolden videre til kommunerne.



Poltikerne på Christiansborg afviser at gribe ind over for forældres transport af børn til og fra daginstitution. De konservatives energiordfører, Per Ørum Jørgensen, siger direkte, at han ikke ønsker at indføre restriktioner.

"Det skal kunne fungere rent praktisk for familierne, og vi er ikke sat i verden for at gøre det svært for folk. Så er det bedre at satse på, at teknologien kan løse problemet med den stigende CO2-udledning," siger han.

I SF mener man dog, at det er et stort problem, at to ud af tre forældre tager bilen, når de skal transportere deres børn i daginstitution. Men partiets klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard vil have kommunerne mere på banen. De har siden struktrurreformen haft ansvar for den kollektive trafik.

"Der er mange forskellige årsager til, at forældre tager bilen. Og derfor skal der også forskellige løsninger til. Og det er oplagt, at kommunerne tager fat om problemet og får det løst decentralt, så det også sker i dialog med de enkelte daginstitutioner. Ud fra en klimavinkel er det ikke godt, at så mange forældre tager bilen og bruger den så meget - også på de korte ture," siger hun.

Ifølge en undersøgelse fra Capacent er der en stor villighed i befolkningen til at ændre vaner og lade bilen stå. Men det kræver, at det bliver lettere at lade bilen stå. Abejdstiderne skal være mere fleksible, og den kollektive trafik forbedres, viser undersøgelsen. Her peger både de konservative og SF på, at der allerede er afsat midler til området.

"Vi har netop afsat betydelige midler til den kollektive trafik. Men geografien spiller en vigtig rolle. Hvis man bor på landet, er det ikke altid muligt med kollektiv trafik, så kan det være nødvendigt at tage bilen," mener Per Ørum Jørgensen.

I SF vil man dog videre end det. Og selvom Anne Grete Holmsgaard vil have kommunerne mere på banen, mener hun også, at det er vigtigt, at staten tager sit ansvar.

"Vi er slet ikke nået langt nok. Vi skal være bedre til at få befolkningen til at bruge kollektiv trafik. Og da er det vigtigt, at billetpriserne kommer ned," siger hun.

Ifølge EU-regler skal der ske en væsentlig reduktion inden for transportområdet.

"Vi får en stor forpligtelse inden for transport, hvor vi inden 2020 skal have reduceret CO2-udslippet med 20 procent. Men vi skal passe på med, at folk ikke må bruge deres biler, så vil vi møde modvilje," mener Per Ørum Jørgensen.