Belastede børn; Wahwah-pedalen blev Jespers skrig

Som barn prøvede Jesper Ejrup Olsen stort set alle folkeskoler i Nakskov, men ingen kunne magte den højtråbende og urolige dreng. Omkring 3. klasse kom han i en behandlingsklasse for adfærdsvanskelige børn. Han fik at vide, at han havde DAMP, og hans familiebaggrund gav ham heller ikke de bedste kort på hånden.

"Jeg kommer fra en alkoholiseret og voldsramt familie. Det nederste af det nederste. Det gjorde min hverdag usikker," fortæller 24-årige Jesper Ejrup Olsen.

I dag går han på musikalsk grundkursus for at kvalificere sig til konservatoriet og blive uddannet guitarist. Ved siden af underviser han i Falken i Nakskov en dag om ugen. Jesper Ejrup Olsen underviser også i andre institutioner, men det kræver noget særligt at være musiklærer i Falken.

"Musikken smuldrer, og koncentrationen ryger, hvis jeg ikke taler med børnene om, hvordan de har det. Jeg har oplevet børn, som ikke kunne finde ud af, at jeg kritiserede dem musikalsk. De troede, min kritik gik på dem som personer, og så måtte pædagogerne træde til."

Jesper Ejrup Olsen er selv barn af institutionen, hvor han begyndte som femårig, men når han følte sig uretfærdigt behandlet, sladrede han derhjemme, og forældrene meldte ham ud.

Omkring 6. klasse begyndte han at spille guitar. Nogenlunde samtidig blev Falken udvidet med en ungdomsklub. Jesper Ejrup Olsen var ikke sikker på, at pædagogerne ville blive glade for at se ham, men han ville spille musik og vidste, at Falken havde instrumenter og forstærkere.

"I Falken kom jeg med i et band og var nødt til at møde til tiden, når vi skulle øve. At overholde aftaler og vaske sin kop af kom ind ad bagvejen, og efter en guitarsolo sagde folk, at det var fedt spillet," fortæller Jesper Ejrup Olsen.

Han havde stadig udsving, hvor han væltede rundt i byen, drak, røg hash og uddelte lussinger til dem, der var lidt for langhårede. Hans slæng betragtede ham som en forræder, når han vendte tilbage til Falken, men efterhånden tog musikken magten, og klubbens leder, Allan Dahl, kunne give en skideballe, når det var nødvendigt. Men han var altid parat til at løfte teenageren igen.

"Han bebrejdede mig ikke, men forklarede, hvad det betød for andre, når jeg svigtede vores aftaler. Den hjælp havde jeg aldrig fået af mine forældre. Det er svært at sætte ord på 20 års støtte, men jeg var mere end et kryds i kalenderen for pædagogerne."



Den store omvæltning. I 9. klasse blev Jesper Ejrup Olsen sendt på efterskole, hvor han gik på musiklinje og tog 10. klasse. Efter et halvt år besluttede han sig for, at han ville i gymnasiet.

"Jeg vidste dårligt nok, hvad et navneord var, så jeg knoklede meget, og i gymnasiet fik jeg en masse hjælp til lektierne. Jeg fik også mere ansvar i Falken, hvor jeg begyndte at undervise. Det hele blev mere målrettet, men det var uhørt, at jeg skulle få en studentereksamen."

Uden Falken var han endt som misbruger af en slags med jævnlige ophold bag tremmer. Det er han sikker på. Han kan blot se på sin bror, som holder til ved et skur på havnen med sine bajere.

"Falken trak mig væk fra gaden, og jeg begyndte at skrive sange for at komme ud med 15-16 års helvede. Jeg har set min far gennemtæve min mor, og jeg er løbet hjemmefra et par gange. I Falken blev wahwah-pedalen (til el-guitar, red.) mit skrig," siger Jesper Ejrup Olsen.