Bekymrende udvikling. Pressede forældre giver børn sovemedicin

Sovemedicin gives nu til børn i alle aldre. 5.511 børn fik sidste år sovemidlet melatonin. I 2008 var tallet 332, og både børn i vuggestue-, børnehave- og skolealderen får piller for at sove. Det viser tal fra Medstat, som Børn&Unge har analyseret. Jesper Brandt Andersen, børnelæge i Vordingborg, har i flere år har beskæftiget sig med børns søvnmønster og oplever, at forældrene presser på for at få sovemedicin.

»Børnefamilier føler sig mere pressede og fortravlede. Ofte drejer det sig om, at de ikke ved, hvad et normalt søvnmønster for barnet er,« siger han.

Efterhånden, som flere børn får sovemedicinen, rygtes det blandt forældrene.

»Det spredes som ringe i vandet, og forældre taler om, at deres barn fik melatonin, og de mener, det virker godt,« siger han.

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, om forbruget af melatonin løber løbsk.

»Der har været en markant stigning i forbruget. Børn, som har vanskeligt ved at sove, skal først forsøges behandlet uden medicin og lære principper om god søvn­hygiejne,« siger Marlene Øhrberg Krag, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Hun peger på, at det primært er børn med diagnoser som ADHD og autisme, som får melatonin.



Påvirker dyr. Melatonin er et naturligt hormon, som gør hjernen søvnig. Når det bruges mere og mere, skyldes det, at der ikke er mange kendte bivirkninger. Men lægerne er bekymrede.

Hos aber og svin kan melatonin fremskynde puberteten. Hos får og dådyr kan det påvirke brunsten, viser en ny undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen. Resultaterne er dog ikke entydige, og man ved ikke med sikkerhed, hvordan melatonin påvirker menneskers pubertet.



Utryg læge. Jesper Brandt Andersen er utryg over, at vi ved så lidt og medicinerer så meget.

»Vi ved ikke, hvordan det påvirker børns hjerner på længere sigt. Hvad betyder det for søvnkvaliteten? Hvad med døgnrytme, indlæring og hukommelse? Vi ved det ikke, for man har kun undersøgt korttidsvirkningerne af melatonin,« påpeger han.

Tidligere tog bedsteforældre over og lærte forældrene, hvordan de skabte gode søvnrutiner hos børn. Det sker ikke i samme omfang i dag. Jesper Brandt Andersen anbefaler derfor, at pædagoger rådgiver forældre, som døjer med at få barnet til at sove.

En engelsk undersøgelse viser, at børn får mindre sovemedicin, hvis forældrene bliver ordentligt vejledt, fortæller børnelægen, der netop har udgivet en bog om børns sygdomme. Et kapitel handler om søvn. Og her kan man blandt andet læse, at omkring hvert fjerde barn får søvnproblemer på et tidspunkt i barndommen. De fleste søvnproblemer skyldes uhensigtsmæssig adfærd hos barnet og/eller hos forældrene. Kun en lille del af problemerne skyldes fysisk eller psykisk sygdom hos barnet »Pædagoger kunne have godt af et kursus i det almindelige søvnmønster,« mener Jesper Brandt Andersen, som påpeger, at pædagoger har et medansvar for, at barnet ikke kan falde til ro om aftenen, hvis det har sovet for meget og forkert i dag­institutionen.

Sundhedsstyrelsen mener også, at pædagoger kan være med til at styrke børns nattesøvn.

»Hvis pædagoger understøtter, at børn med lette søvnvanskeligheder får motion, kan de måske sove bedre om natten. Men i forhold til børn med svære vanskeligheder som ADHD vil motion formentlig ikke i sig selv være nok. Der skal andre tiltag til ,« siger Marlene Øhrberg Krag.

Hun mener, pædagogerne kan tage den almindelige samtale om den gode søvn med forældrene. Hvis der er større vanskeligheder, råder hun dem til at henvise til sundhedsplejersken eller lægen.