Bekymrede pædagoger. Vi har ikke tid til omsorg

Mange pædagoger i såvel daginstitutioner som fritidstilbud kan ikke nå at give børnene den nødvendige omsorg og opmærksomhed i løbet af en travl dag.

Det viser en vilkårsundersøgelse, som BUPL har foretaget blandt omkring 12.000 pædagoger fra dag- og fritidsområdet.

Tre ud af fire pædagoger svarer således ’ofte’ eller ’meget ofte’ til formuleringen: ’Der er et eller flere børn, jeg ikke kan drage omsorg for eller give tilstrækkelig opmærksomhed’.

Tre ud af fire pædagoger får ’ofte’ eller ’meget ofte’ heller ikke givet den nødvendige støtte til sårbare og udsatte børn, viser undersøgelsen.

’Det er svært at nå at gå i dybden med opgaver omkring børnene. Vi løber stærkt’, skriver en pædagog, der arbejder i en daginstitution, i undersøgelsens åbne svar.

Også i fritidstilbuddene kniber det med tid og personale, skriver en pædagog:

’Vi er undernormeret i sådan en grad, at jeg bliver bekymret for den faglige udvikling. Hverdagen kommer til at handle meget om at få praksis til at køre på bekostning af sociale tiltag (…) Min hverdag i dag gør, at jeg sammen med mine kolleger kæmper og forsøger at komme omkring alle børn – men jeg oplever ofte at være utilstrækkelig’.



For få. Desværre er undersøgelsens resultat ikke overraskende, siger BUPL- formand Elisa Bergmann.

»Det bekræfter det billede, vi hele tiden hører: At der er alt for få ressourcer og alt for få pædagoger til at løfte den opgave, som vi har.«

Hun kaldet det ’dybt problematisk’, at pædagogerne er kommet så vidt, at de er nødt til skære på omsorgen.

»Det er fuldstændig grundlæggende i det pædagogiske arbejde, at vi skal have tid til nærhed og til samtalen, til at sidde sammen med børnene, til at drage omsorg, til at trøste, hjælpe børnene med at løse deres konflikter og vedligeholde de relationer, der er nødvendige for, at vi kan understøtte det enkelte barns udvikling. Det er forudsætningen for, at vi kan gøre det arbejde, vi er uddannede til,« fastslår hun.

Den manglende tid til omsorg står i skærende kontrast til ambitionerne på børneområdet, mener BUPL’s formand.

»Vi skal give alle børn et godt børneliv, og vi skal sikre, at vi giver størst mulig chancelighed, og det gør vi ikke, hvis vi ikke kan løfte de mest basale pædagogiske opgaver som at drage omsorg for det enkelte barn,« siger Elisa Bergmann.



Nuanceret billede. Thomas Gyldal Petersen (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Herlev, kalder pædagogernes svar for ’ærgerligt, overraskende og bekymrende’.

»Det er udsagn, der desværre kan have den konsekvens, at den almindelige dansker taber tillid til vores daginstitutioner. Det er ikke tal, der bekræfter den oplevelse, jeg har,« siger han og tilføjer, at han har en oplevelse af et stærkt kvalificeret pædagogisk arbejde, som har udviklet sig meget over de seneste 20 år.

»Derfor håber jeg ikke, at de mange forældre får et indtryk af, at det efterhånden er farligt at sende sine børn i daginstitution, for det er et billede med mange nuancer,« siger han og understreger, at pædagogernes udmelding skal tages dybt alvorligt.

»Der er i vores institutioner en normering, som gør, at vi har brug for, at alle er på arbejde, for at hverdagen kører,« siger Thomas Gyldal Petersen.

»Men jeg oplever, at et højt sygefravær i nogle institutioner samt mange barsler betyder, at den normering, som er vedtaget, ikke er til stede i perioder. Så er det svært at levere et stykke arbejde, hvor man går hjem og siger: ’Wow, vi gjorde en stor forskel i dag’,« siger han.



Nedskæringer. Generelt er pædagogernes arbejdspladser – ligesom stort set alle andre offentlige institutioner – blevet beskåret over en årrække. I vilkårsundersøgelsen svarer 34 procent af pædagogerne i dagtilbud, at normeringerne indenfor det seneste år er blevet dårlige. 9 procent siger, at de er blevet bedre.

På fritidsområdet svarer 46 procent, at normeringen er blevet dårligere indenfor det seneste år, mens 6 procent siger, at de er blevet bedre.

Og kun 24 procent af pædagogerne i dagtilbud mener, at der generelt er personaleressourcer nok til de opgaver, der skal løses. På fritidsområdet er det 39 procent.

Elisa Bergmann ser kun en udvej, hvis udhulingen af normeringerne på pædagogernes arbejdspladser skal bremses:

»Vi er nødt til at få minimumsnormeringer. Kommunernes økonomi er ekstremt presset mange steder. De kommuneaftaler, der bliver lavet med regeringen, giver ikke den nødvendige økonomi til de mange flere børn, vi ved kommer i fremtiden. Det betyder, at det er bydende nødvendigt at sætte en fornuftig standard. For ellers bliver konsekvensen langt flere børn pr. pædagog, og at vi dermed kommer til at gå endnu mere på kompromis med det gode børneliv.«

KL er ikke tilhænger af minimumsnormeringer. Det kommunale budget er en opgave for kommunalbestyrelsen, fastslår han.

»Så den store opgave ligger i at sikre, at vi ikke kommer til at udhule kvaliteten og økonomien som konsekvens af det stigende børnetal. Det er en fælles opgave for BUPL, landets kommuner og KL at forklare Christiansborg, at der er behov for en økonomisk prioritering af området, både fordi der kommer flere børn, og fordi børn også har brug for et kvalificeret pædagogisk arbejde for at kunne udvikle sig på en måde, som gavner dem, deres familier og deres muligheder for at klare sig godt i livet. Den ambition er vi fælles om,« siger Thomas Gyldal Petersen.