Balletelevernes beskytter

Oppe under taget i Det Kongelige Teaters hundrede år gamle bygninger strækker balleteleverne deres muskler ud efter morgenens træning. De konkurrerer på smidighed og poserer for kameralinsen.

De er scenevante teenagere. I det ene øjeblik fniser pigerne fjantet, i det næste har en af dem grebet fat om sin fod og holder det ene ben strakt over hovedet. Pigens med ét fastfokuserede blik vidner om, at øvelsen kræver hendes fulde koncentration.

Pædagog Rigmor Camilla Mannov kender alle unge kræfter, grin og ambitioner i træningslokalet denne formiddag. Siden Dronning Margrethe indviede balletkollegiet på Kgs. Nytorv i 2006, har hun og hendes mand Uffe Fromberg taget imod de unge dansere, der i 7. klasse kommer til København for at fortsætte deres uddannelse fra balletskolerne i Odense og Holstebro.

I dette forår er kun 7 ud af 18 senge på kollegiegangen besatte. Men Rigmor Camilla Mannov, der har sin private bolig på etagen nedenunder, læner sig ikke tilbage af den grund. Hun forventer, at eleverne er selvstændige, men ser det som sin vigtigste opgave at være en støtte for de unge elitedansere, når som helst hun behøves.

"Det er vigtig, at eleverne selv vil det her, men hvis det så går i hårdknude, og tingene bliver svære, kan de altid komme. 'Hiv fat i mig, brug mig', jeg har ingen grænser på den måde," siger Rigmor Camilla Mannov.



Almindelige og særlige. Balletkollegiets professionelle forældrepar har privat to voksne døtre. Men Rigmor Camilla Mannov trækker også på 19-års erfaring med børn og unge fra sit tidligere arbejde i et fritidshjem, når hun i dag er sammen med de unge ballettalenter.

Hun mener ikke, at den pædagogiske udfordring er større på balletkollegiet, end den var i fritidshjemmet.

"Eleverne her er som alle andre børn. Jeg har dem i den værst tænkelige teenagealder. Jeg har dem i den alder, hvor hormonerne knalder rundt," griner Rigmor Camilla og understreger, at balletelever ikke adskiller sig væsentligt fra deres jævnaldrende, når de har fri og slapper af.

Men Rigmor Camilla Mannov må erkende, at balletkollegiets seks piger og ene dreng har meget lidt fritid. Deres dag er skemalagt fra morgen til aften, og forventningerne til dem er høje.

"Jeg mærker forskellen på dem og andre børn i de mange situationer, hvor der forlanges meget af dem. De er selvregulerende og vant til at være fokuserede. De er resultatorienterede og meget målrettede. De flimrer ikke på samme måde som børn, der ikke befinder sig i en eliteverden," siger hun.

Rigmor Camilla Mannov forklarer, at der er stor forskel på at møde børnene i skolen og til ballettræningen.

"I klasseværelset rækker de hånden op og arbejder sammen i grupper, ligesom man gør i alle andre skoler i dag. Til ballettræningen er det anderledes. Her skal børnene ikke tale, de skal ikke række hånden op, men de skal lytte, og de skal gøre. De skal hele tiden blive bedre, de skal øve sig og kigge på hinanden. På den måde bruger de hinanden, men det er en meget anderledes undervisningsform end den, de oplever i skolen."

N. Zahles Gymnasieskole i København har siden 1996 haft ansvaret for balletelevernes boglige uddannelse, der som ballettræningen foregår på Kgs. Nytorv. Eleverne har fag som alle andre skolebørn, men får samtidig også undervisning i rytmik, ballet og kunsthistorie.



Pres og forventninger. Hen under aftenen, når eleverne kommer trætte tilbage på kollegiet efter en lang dags træning af krop og hoved, er det vigtigt for Rigmor Camilla Mannov, at de har fri til at gøre, hvad der passer dem.

"Når børnene er så hårdt pressede, når der dagen igennem er nogle, der vurderer dem, når der stilles mange krav, og de samtidig stiller krav til sig selv, så er det vigtigt, at der er frit her på kollegiet inden for nogle trygge rammer," siger hun.



Brok og hygge. Omkring et kvadratisk bord i stueetagens åbne køkken med udsigt til kollegiets brostensbelagte gård spiser forstanderparret aftensmad med eleverne. Som ved et hvert andet middagsbord i en familie vil eleverne af og til brokke sig over den ene eller den anden lærer, der har været urimelig den dag, fortæller Rigmor Camilla Mannov.

Hun lytter gerne til frustrationerne, men forsøger at lade eleverne forstå, at de også kan opfatte det som en hjælp, at ballettræneren korrigerer.

"Jeg vender den om og spørger: Hvad var så det positive ved den korrektion, du fik? På den måde hiver vi nogle andre energier ud af snakken, og vi finder ud af, at det kan lære én noget, selvom det er strengt indimellem."

Mærker Rigmor Camilla Mannov alligevel, at presset på en af eleverne er for hårdt, tøver hun ikke med at give sin bekymring til kende over for balletskolens undervisere og lederen.

"Vi holder masser af møder med balletskolens leder Niels Balle, hvor vi diskuterer nogle elever. Vi taler om, hvad der er svært, hvad der er hårdt for den enkelte, og vi diskuterer, hvorvidt hun eller han skal have en pause. Men jeg blander mig ikke i undervisningen, det er slet ikke mit felt. Derimod kan du tro, at jeg siger, hvis jeg kan mærke, at et barn er træt eller ked af det," siger Rigmor Camilla.

Det er hendes klare indtryk, at eleverne på balletskolen i det hele taget er godt beskyttede.

"Hvis nogle spiser for lidt, har vi diætister involveret, ligesom der er psykologer og fysioterapeuter tæt tilknyttet balletskolen," fortæller Rigmor Camilla Mannov.



Ingen Frøken Knold. Forud for balletkollegiets åbning i 2006 er gået flere års forberedelser, fortæller Rigmor Camilla Mannov. Hun og hendes mand Uffe Fromberg besøgte en række kostskoler andre steder i landet og oplevede, at de enkelte skoler er forskellige, når det kommer til regler og opsyn med eleverne. Uffe Fromberg tog også til England for at aflægge de engelske kostskoler visit.

"Nogle steder kom Frøken Knold rundt hver dag og tjekkede værelserne," fortæller Rigmor Camilla Mannov og ryster lidt på hovedet ved tanken. Hun er vokset med opgaven og forklarer, at hun til at starte med lagde en hårdere linje, end hun nu finder nødvendig.

Hver tredje weekend rejser eleverne hjem. Inden afrejse forventer Rigmor Camilla Mannov, at værelserne, der er navngivet efter berømte balletdansere og komponister, er ryddet op. Et kig ind på et af pigeværelserne denne fredag formiddag afslører en større bunke skørter og strømper på gulvet.

Men Rigmor Camilla Mannov er overbærende.

"Jeg kan se, at hun har forsøgt. Det er meget sødt," griner hun.

Rigmor Camilla Mannov går ind for, at børnene selv bestemmer så meget som muligt. Men indimellem skærer hun igennem.

"Jeg kan godt finde på at sige til en elev: 'Nu har du hængt ind over maden hele aftenen, så klokken halv ti, ikke først klokken ti, men halv ti går du i seng', og der er ikke noget at diskutere. Så er jeg selvfølgelig rigtig dum, en idiotvoksen. Og så er det ligesom at være mor," siger hun.



Langt hjemmefra. Rigmor Camilla Mannov er klar over, at det kræver sin psyke at være balletbarn. Hun mener, at de elever, der går hele vejen, består deres eksaminer og i øvrigt passer ind i ballet­mester Nikolaj Hübbes korps, har, hvad hun kalder eliteånd. En sådan 'ånd' finder man ikke i specifikke områder, men den skal plukkes ud over hele landet.

"Balleteleverne er ikke alle, som mange måske vil tro, børn af det bedre borgerskab. De kommer fra alle sociale lag og er på den måde meget repræsentative for den danske befolkning. Talentet gror alle steder," pointerer Rigmor Camilla Mannov.

Som balletskolens pædagogiske overskud ser Rigmor Camilla Mannov en stor udfordring forbundet med, at eleverne på kollegiet er væk fra deres familie i hverdagen.

"En gang imellem kan jeg godt mærke, at nogle savner deres mor. Men så er jeg der, når de har brug for at græde ud ved min skulder," siger hun.

Rigmor Camilla Mannov er tit i kontakt med børnenes forældre, som hun fornemmer er trygge ved, at deres børn bor sammen med ligesindede og er omgivet af professionelle voksne, der tager sig af dem. Tidligere boede eleverne, der kom til København fra provinsens balletskoler rundt omkring i byen i midlertidige plejefamilier. Rigmor Camilla Mannov husker at have hørt, at tiden som balletbarn var hård dengang, fordi det enkelte barn risikerede at blive ensom.

En pige, der har boet på kollegiet siden 2007, er lige 'flyttet hjemmefra' til en lejlighed for sig selv i København.

"Det var lidt svært at sige farvel, da hun fløj fra reden. Jeg kan jo ikke undgå at komme rigtig tæt på de her elever," fortæller Rigmor Camilla Mannov, som er meget taknemmelig for sit arbejde. Hun er altid kommet i balletten i kraft af sin mand, der havde arbejde i det Kgl. Teater, også før parret stiftede kollegiet. Hun nyder også at gå ind at se et skuespil.

"Jeg kan i det hele taget godt lide kunsten og mystikken.", siger hun, men den vigtigste gengældelse for arbejdet med de unge balletdansere er det stærke mellemmenneskelige forhold.

"Jeg får elevernes tillid. Jeg får nogle herlige fortællinger og nogle skønne små oplevelser og stunder, hvor vi bare griner," siger Rigmor Camilla Mannov om sit arbejdes gevinster.



Læser bøger i split. Tilbage i træningslokalet prøver balletdrengene kræfter med vægtstængerne, mens pigerne på skift går i split og spagat. Rigmor Camilla Mannov sender opmuntrende tilråb fra sidelinjen. Den lethed, pigerne udfører øvelserne med, kan Rigmor Camilla Mannov godt misunde. Som barn kunne hun også gå i spagat, men ikke så overlegent som balletpigerne.

"Flere af pigerne slapper af, når de sidder i split. De lægger en bog eller et blad foran sig og læner sig så bare fremover for at læse."

Rigmor Camilla prøver at komme så meget til elevernes eksaminer og optrædninger som muligt. Indtil videre har hun kun misset få.

"Jeg kommer ikke for at votere, men blot for at være til stede og smile," siger hun.

Hun er imponeret over elevernes iver og det tempo, de udvikler sig i.

"Jeg er dybt fascineret af at følge eleverne, og jeg går op engang imellem under træningen og kigger. Man kan se, hvordan de har udviklet sig meget allerede efter det første halve år. 'Hold da op, der sker altså noget her', tænker jeg. Det er fascinerende," erklærer hun.



rigmor mannovs job

• Rigmor Camilla Mannov er født i 1954 i Valby.

• Uddannet pædagog fra Frøbel Seminariet i 1983.

• Ansat som Efor på Dronning Margrethe Kollegiet i 2006 sammen med sin mand. Efor er det græske ord for 'forstander'.

• Dronning Margrethe Kollegiet blev indviet den 15. november 2006.

• Kollegiet ligger i August Bournonvilles Passage nr. 3 på Kgs. Nytorv i København.

• Det Kongelige Teaters Balletskole har afdelinger placeret i København, Holstebro og Odense samt talentcentre i Århus, Sønderborg, Holstebro, Hjørring og Skjern.

• Siden 1770'erne har balletskolen uddannet børn til ansættelse i Den Kongelige Ballet.