Baby og bamse

"Widad, må jeg ikke lige se din ordkasse," siger Karina Vammen. Widad på fem år lyser op i ansigtet og springer over til reolen med stakken af ordkasser og får lynhurtigt øje på den, hvor der står WIDAD skrevet med store sorte bogstaver.

Karina tager et kort op af kassen og holder det op foran Widad.

"Hvad står der her?"

"Onkel," siger Widad.

Der står ganske rigtigt onkel med store bogstaver på den ene side og med trykte bogstaver på den anden. Karina fortsætter med næste kort.

"Bamse," siger Widad.

"Nej, der står baby," siger Karina og lægger kortet bagest i bunken.

"Men det er rigtigt, at bamse også starter med b, ligesom i baby."

Widad fortsætter med sine ordkort: køleskab, børnehave, lego, farmor, far og baby - denne gang kan hun huske det.

"Flot Widad," siger Karina og lægger kortene ned på bordet foran hende. Så begynder Karina at fortælle en historie.

"Der var engang en bamse."

Widad tager kortet med ordet bamse og lægger det ned i sin ordkasse.

"Den skulle i børnehave," fortsætter Karina.



Vendespil. "Indimellem går der lang tid imellem, at vi bruger ordkasserne og ordkortene, men børnene glemmer det ikke, og de elsker det, når vi tager fat på det igen. De er vildt gode til det - også de mindste. Det er overraskende, hvor hurtigt de husker et ord. De husker ordet, som de husker et billede," fortæller Karina.

Karina stiller ikke spørgsmål ved ordkortene, det er bare en del af den daglige praksis.

"Det er umuligt at købe sig til gode ordkort, derfor er jeg nødt til at lave dem selv," fortæller Karina. Hun tager en plastikkasse ud af skabet med bundter af plastikkort med ord, farver og billeder på.

"Hvem vil spille vendespil," spørger Karina, og fem børn støder til. På halvdelen af kortene står der et ord, for eksempel mariehøne. På kortets partner er et billede af en mariehøne, og ordet mariehøne står skrevet nedenunder. Det er et stykke tid siden, spillet har været fremme, så Karina skal læse ordene på kortene uden billeder de første gange, de bliver vendt. Efterhånden genkender børnene ordene, og pludselig får Harman lys i øjnene, for han kan huske, hvor de ligger. Da det bliver hans tur, høster han fire stik og vinder over Karina til de andre børns vilde jubel. Flere børn støder til. De vil også være med.



Årstid og årstal. "Vi har mange tosprogede børn her i institutionen," fortæller Karina.

"Det er en stor hjælp for både os og børnene at kunne vise dem ordene, når vi arbejder med deres sprog. Og så hjælper det også vores tosprogede pædagog til at blive mere bevidst om sit danske," siger hun.

Klokken nærmer sig frokosttid, og det er tid til samling. Børnene sætter sig i en rundkreds i hjørnet.

"Skal vi tage ugedagene," spørger Karina, og børnene råber:

"Mandag, tirsdag, onsdag ... " i kor.

"Hvilken dag er det i dag, Diana."

"Det er mandag," svarer Diana.

"Det er rigtigt," bekræfter Karina og sætter ordkortet mandag op på en lille tavle.

"Müzeyyen, hvilken årstid har vi nu?" spørger Karina.

"2009," svarer Müzeyyen på tre år. Karina forklarer forskellen på årtid og årstal, selvom ordene minder rigtig meget om hinanden. Müzeyyen tilføjer, at hun godt ved, hvordan hendes navn ser ud, for det er det med øjne på.



Godt i gang med skrevne ord

Der findes ingen brugsanvisning for, hvordan man indfører skriftsproget i børnehaven. Men med lidt grundlæggende viden og en håndfuld inspiration, kan alle supplere dagligdagen med skrevne ord, mener Elisabeth Due. Hun giver et par råd til, hvordan man kan komme godt fra start.



Navneskilte

Et godt sted at starte er at sørge for, at barnets navn står skrevet på barnets plads, hylde, kop, skuffe, og hvor det ellers er relevant. Undgå at supplere med foto af barnet, så det lægger mærke til det skrevne ord. Barnets eget navn er noget af det første, det genkender.



Inddrag børnene

Prøv at inddrage børnene i, hvad der skrives på sedler og plancher til forældrene. Det gør børnene bevidste om, hvad de skrevne ord bruges af voksne, og børnene begynder allerede her at udforske ordene på egen hånd og stille spørgsmål.



Ordkasser med personlige ordkort til børnene

Det er en god idé at introducere personlige ordkasser til børnene. Hvert barn samler sine egne personlige ordkort i sin lille kasse. Et ordkort er et lille hvidt stykke aflangt karton, som er stort nok til, at der kan stå et ord skrevet med tydelige bogstaver med sort tusch og småt nok til, at det kan puttes ned i barnets lille ordkasse. Foreslå gerne barnet at se på ordene indimellem, men lad barnet bestemme, hvilke ord det vil supplere sin ordkasse med.



Skriv tydeligt med trykte bogstaver

Man gør børnene en bjørnetjeneste ved kun at introducere dem for store bogstaver, for så skal de til at lære de trykte bogstaver på ny, når de skal til at læse tekst. Af en eller anden grund foretrækker børn at skrive med store bogstaver. Det kan være en god idé at skrive trykte bogstaver på den ene side af kortet og store bogstaver på den anden side.





Sæt skrevne ord på oplevelser

En vigtig del af barnets sproglige udvikling er at kende til de forskellige måder, vi bruger sproget. Skal man på tur til Zoologisk Have, så kan man forberede børnene ved at tale om, hvad der skal ske, og hvad de forventer. Der skal skrives en planche eller en seddel til forældrene om, at børnene skal huske turmadpakke, drikkedunk og regntøj. Pædagogerne må gerne inddrage børnene i skriveprocessen. Første skridt består i at beslutte, hvad der skal stå på planchen - her kan alle være med. Pædagogen skriver ordene på en planche, og børnene oplever deres egne ord blive født. Nogle børn falder fra herefter, men er blevet opmærksomme på, at der står noget vigtigt om turen til forældrene, og det vil de fortælle forældrene, når de kommer og henter dem. Andre har måske lyst til at skrive deres egen seddel til mor og far og kopierer bogstaver eller ord fra planchen.

Under oplevelsen på turen er det vigtigt at få samlet børnene og sat ord på nogle helt centrale oplevelser. Det giver børnene nogle konkrete oplevelser, som de kan huske og fremkalde, når de skal sætte ord på dem senere. Pædagogerne hjælper børnene med at fremkalde oplevelserne og skriver de centrale ord, som LØVE og MAD på ordkort til barnets egen ordkasse eller på en fælles planche. Børnene har således fået hjælp til at sætte ord på dagens oplevelser, og det kan de fortælle far og mor, når de bliver hentet.



Støt barnet i at skrive på det niveau, hvor det befinder sig

Børn fanger hurtigt interessen for de skrevne ord og går på opdagelse i skribleriet. Og udviklingen af at kunne skrive skal have lov til at ske i faser. I starten skriver børn krudseduller, senere skriver de forbogstavet på deres eget navn indimellem, sidenhen tager de det sidste bogstav med, og så kommer resten efterhånden. Man bør ikke irettesætte barnet, men rose og støtte det på det niveau, det befinder sig. Man må gerne skrive ord og sætninger for barnet på tegningen, hvis barnet beder om det.