Arbejdsskader. Fald er skyld i flest ulykker

Knap hver tredje arbejdsulykke blandt pædagoger skyldes fald, viser BUPL’s seneste arbejdsskadestatistik over i alt 152 ulykkesager, som blev afsluttet i 2013.

Faldene sker både under aktiviteter og på ture, og om vinteren ofte på grund af glat føre. Det sidste gjaldt for 13 ud af samlet set 46 faldulykker i 2013.

I mange af arbejdsskadesagerne er udefrakommende ting skyld i ulykken, fortæller Mette Aagaard, der er faglig sekretær i BUPL og politisk ansvarlig for arbejdsmiljø.

»Det kan være, at et dæksel ikke er lagt over en kloak i en skolegård, eller at en tiliset parkeringsplads ved en børneinstitution ikke er blevet saltet. Fælles for mange sager er, at kommunen skulle have sørget for nogle forhold, som ikke har været i orden. Og det skal der rettes op på, for vi ser, hvordan et lille fald kan have meget store konsekvenser for vores medlemmer,« siger Mette Aagaard.



Tab af arbejdsevne. Arbejdsløshed, slidsomme sagsforløb, tab af halvtreds procent af arbejdsevnen, store økonomiske vanskeligheder, et kuldsejlet ægteskab og et bortrevet fritidsliv. Det er bare nogle af de konsekvenser, som et fald i januar 2010 fik for pædagog Leif Klithede.

Han var dengang afdelingsleder i en naturbørnehave i den vestjyske by Agger, og da han boede lige over for børnehaven, havde han påtaget sig at skovle sne. Flere gange den isvinter havde han haft fat i Thisted Kommune for at få dem ud at salte på børnehavens parkeringsplads.

»Kommunen kom selv med trusler om bøder til folk, som ikke sørgede for at rydde sne og salte, så det er tragikomisk, at de ikke fik saltet på deres egen matrikel. Jeg var bange for, at børn, forældre eller mit personale skulle komme til skade,« fortæller Leif Klithede, der selv blev den, det gik ud over.

En tidlig januarmorgen gled han på børnehavens parkeringsplads, og smadrede med skulderen først hele sin højre side ned i den hårde, tilisede asfalt.

»Det er vildt, hvordan et kort øjeblik kan forandre hele livet,« siger han.



Tungsind og smerter. I et par måneder efter ulykken fortsatte Leif Klithede med at kæmpe sig på arbejde, men han var ikke til meget, og efter en operation i skulderen blev han langtidssygemeldt, og siden røg jobbet. Han var 59 år, da ulykken skete.

»Efter et par år, var jeg heldig at blive visiteret til fleksjob, men processen var lang og opslidende, og jeg kan godt forstå, at mange, der får en arbejdsskade, også går ned psykisk,« siger Leif Klithede, der selv har mistet meget.

»Jeg var glad for mit arbejde, og jeg savner at kunne dyrke min interesse for kanosejlads, fiskeri og jagt. Og især har det været hårdt på familiefronten,« siger Leif Klithede, der i dag har ny samlever, men kun sjældent ser sin datter på 16 år og to lidt ældre bonusbørn.

Stadig fem år efter ulykken trænger også de fysiske smerter sig på både dag og nat.

»Jeg har haft for vane at sove på højre side, og det kan kroppen ikke bare lave om på, så når jeg vender mig i søvne, vågner jeg af smerten,« siger Leif Klithede, der fra morgenstunden laver en række øvelser for at få kroppen i gang.

»Det trætter også, og først op ad dagen er hoved og lemmer rigtig med mig,« siger han.

Han er visiteret til fleksjob på 15 timer om ugen, og er lige skiftet fra en SFO til en lokal ungdomsskole, hvor børnene er lidt ældre og forstår, de ikke skal springe op på skulderen. »Nogle af børnene kender jeg fra børnehaven. Det er dejligt og ­opvejer noget af alt det dårlige efter ulykken,« siger han.

BUPL har hjulpet Leif Klithede med hans arbejdsskadesag. Sagen om ­erstatning for tab af erhvervsevne er endnu ikke afsluttet.

»Uden BUPL havde jeg ikke stået igennem så længe. Måske slutter det til sommer, eller en eller anden sommer,« siger han.