Arbejdsmiljø; Pædagogen kører BMW'en

Et godt arbejdsmiljø for pædagogerne er forudsætningen for et godt børnemiljø. Derfor bør Børnemiljøvurderingen (BMV) tænkes sammen med personalets Arbejdspladsmiljøvurdering (APV).

Det foreslog faglig sekretær og medlem af forretningsudvalget BUPL Lis Pedersen ved arbejdsmiljøkonferencen"Sikker og Sundt Arbejdsmiljø - for børn og ansatte" den 15. marts på Hindsgavl Slot i Middelfart.

"Mange af tingene i APV'erne og BMV'erne hænger jo sammen. Hvis der eksempelvis er rigtig meget støj, så påvirker det både ansatte og børn," sagde hun til Børn&Unge under konferencen.

Derfor giver det ifølge hende ingen mening at behandle børne- og voksenmiljø hver for sig i de lovpligtige miljøvurderingerne, som alle institutioner fra 1. juli 2006 har skullet udfylde.

Men netop den holdning skaber forvirring imellem, hvad pædagogen og barnet anser for at være et godt institutionsmiljø, mener centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Ole Juhl.

"BUPL's initiativ er godt, men jeg synes, at de kobler BMV'erne og APV'erne for tæt sammen. Det er ikke sikkert, at pædagogen prøver at anskue miljøet fra børnenes side. Pædagogerne kan nemlig have vanskeligt ved at skelne mellem børnenes behov og synspunkter, og hvad de som ansatte føler, at eksempelvis plads- og personalemangel betyder for et godt institutionsmiljø," siger han.



BMV'en slingrer. Men selvom, Loven om børnemiljø i dagtilbud siger, at Børnemiljøvurderingen er obligatorisk, er der ingen formelle krav til, hvordan pædagogerne i de danske dagtilbud skal skrive den. Og bliver BMV'en aldrig lavet, så sker der heller ikke det store ved det. For forvaltningen af BMV'en er ikke underlagt nogen offentlig myndighed. Alligevel var det en optimistisk kontorchef ved Familieministeriet, Kirsten a Rogvi, der kunne præsentere regeringens ønsker til Børnemiljøvurderingen for konferencens små 300 deltagere.

"Børneområdet er et vigtigt område, og det, der foregår, er vigtigt. Derfor ønsker vi at sætte fokus på miljøet omkring børnene, og i den forbindelse er BMV'en et led i synliggørelsen af området," sagde hun og understregede, at BMV'en kun bliver en succes, hvis institutionerne føler, at den har en relevans i det daglige arbejde, og pædagogerne dermed tager et ansvar for BMV'ens implementering.

Og der er da også en helt bevidst grund til, at regeringen ikke har fastlagt formelle retningslinjer for, hvordan Børnemiljøvurderingen skal se ud, siger Kirsten a Rogvi og forklarer til Børn&Unge:

"Selvom det altid er dejligt at skulle udfylde et spørgeskema med krydser og indsætte nogle tal, når man skal lave vurderinger, så tror jeg, at ansvarliggørelsen og interessen for børnemiljøet bliver større, hvis der ikke kommer nogen og fortæller dig, hvad du skal gøre, og hvad det er, du skal fokusere på."

Men ifølge faglig sekretær og medlem af BUPL's forretningsudvalg, Lis Pedersen, er det for det meste "pæne ord", der omgiver regeringens ambitioner for Børnemiljøvurderingerne:

"Det er på mange måder en "alibi-lovgivning". Fordi hvilken politiker siger ikke gerne, at man skal gøre noget godt for børnene? Men der er bare ikke nogen krav om indholdet i BMV'erne eller i forhold til, om de bliver overholdt. Hvis børnemiljøet ikke er i orden, hvad kan man så gøre ved det? Ikke noget."

Derfor præsenterede BUPL ved konferencen for medlemmer af BUPL og FOA en BMV-skabelon klar til at udfylde. I skabelonen, som kan findes på www.bupl.dk, foreslår BUPL, hvordan Børnemiljøvurderingen kan skrives rundt om i institutionerne, så de mest centrale punkter dækkes.



BUPL-skabelon. Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Niels Hansen, der fremlagde BMV-skabelonen (se faktaboks) ved konferencen, ønsker med den at gøre Børnemiljøvurderingerne mere sammenlignelige:

"Vi synes, at der bør være nogle objektive, målbare normer for, hvor meget støj der må være, hvor meget plads der skal være, og hvor mange voksne der minimum skal være per barn. Men om man vil skrive BMV'en på bagsiden af en krydsogtværs eller lægge den på institutionens hjemmeside, det må man rent faktisk selv om, da der ingen myndighed eller formkrav er på BMV'en."

Børnemiljøvurderingen bliver ifølge Niels Hansen aldrig bedre, end pædagogerne gør den til:

"På grund af den manglende myndighed kan man ikke bruge BMV'en til at slå nogen oven i hovedet med. Så brug APV'en alle steder, hvor der er overlap mellem den og børnenes miljøvurdering," siger han.

Arbejdspladsmiljøvurderingen og Børnemiljøvurderingen overlapper hinanden flere steder.

"Man kan kun tænke APV'en og BMV'en uafhængigt af hinanden, hvis man kan forklare, hvad forskellen er på, at en støjgrænse på 80 decibel gælder for voksne og ikke for børn. Der er overhovedet ingen logik i, at voksne kan tåle mere støj end børn," siger Niels Hansen.

Han understreger, at sammenhængen mellem miljøvurderingerne er tydelig, da det netop kræver et godt pædagogisk arbejdsmiljø overhovedet at kunne implementere Børnemiljøvurderingen.

"Der her er en opgave, som pædagogerne altså også skal kunne. Der er pædagoger, der skal sætte sig ned og tænke over, hvordan de i de hele taget får tid til det her og får draget børnene ind i det. Det er derfor svært at tænke børnenes egne vurderinger med i BMV'en, men det kan lade sig gøre. Det kræver dog nogle rigtig dygtige pædagoger og et godt pædagogisk arbejdsmiljø," siger han.



Tænk på børnene. Det skaber forvirring, at børnenes egen vurdering af deres miljø i dagtilbuddene skal igennem en pædagogisk tolkning først, mener centerleder for DCUM, Ole Juhl.

"Børnemiljøvurderingerne skal tage barnets perspektiv ind, hvilket er forholdsvis let med de ældste børn, der jo har et sprog, men hvor det er svært med de yngste, som ikke har så godt et sprog. Der skal det være i forhold til iagttagelser, og hvor man som voksen forsøger at sætte sig udover, hvad man synes, tror og tænker," siger han til Børn&Unge.

Han mener, at når BUPL's BMV-materiale tager afsæt i de ansattes tilgang og arbejdsmiljø, så kan det spille en betydelig rolle for deres formidling af børnenes udsagn i Børnemiljøvurderingen, hvis pædagogerne er utilfredse med eksempelvis personaleforhold, normering eller løn.

"Jeg tror, at man som voksen altid skal være klar over, at du filtrerer og fortolker, hvad barnet siger. Men det er ikke utopi, at man kan skelne sin egen holdning fra barnets holdning, selvom det kan være utroligt vanskeligt at fortolke børnene," siger han og minder om, da han på talerstolen spurgte konferencens deltagere, om de synes, at der var plads nok i dagtilbuddene:

"Det var helt ureflekteret: "Nej, der er ikke plads nok. Det ved vi som pædagoger". Men jeg tror ikke nødvendigvis, at det var lille Peter eller Maries synspunkt, de gav udtryk for der."

Ole Juhl forklarer, at børn og voksne ikke har samme opfattelse af eksempelvis deres toiletforhold, der indgår i BMV's fysiske dimension. I mange institutioner er det ifølge ham almindeligt, at pædagogerne har egne toiletter, hvor børnene må nøjes med nogle, hvor dørene er pillet af, så pædagogen kan se, hvornår barnet er færdig med at forrette sin nødtørft.

"Det synes pædagogerne jo åbenbart er i orden, men jeg er ikke sikker på, at de ville synes det, hvis det var deres egne toiletter. Kunne de ikke forestille sige, at børnene synes, at det var rart at sidde med en lukket dør? Eller spiller pædagogernes hensyn til, hvornår den ene eller anden er færdig en større rolle end børnenes intimitet? Jeg synes, at det er sådan nogle dilemmaer, man skal tage op, når man tænker APV'erne og BMV'erne sammen," siger centerleder i DCUM, Ole Juhl.







I Lov om børnemiljø i dagtilbud, står der:



• Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

•Børnemiljøvurderingen skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer samt en handlingsplan

•Børnemiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig

•Børnemiljøvurderingen skal revideres minimum hvert tredje år, og hvis der sker ændringer, som har betydning for børnemiljøet

•Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrebestyrelsen

•I det omfang det er muligt, skal man inddrage børnenes oplevelser af deres miljø

Læs mere på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside:

www.dcum.dk





BUPL's skabelon til BMV



Regeringens ønske er, at børnenes miljø i dagtilbuddene skal vurderes ud fra tre dimensioner. En fysisk, hvor eksempelvis pladsforhold indgår, en psykisk, der blandt andet har med det sociale samvær at gøre, og en æstetisk dimension, hvor for eksempel stuens indretning og farver bliver vurderet. Dimensionerne har BUPL forsøgt at gøre mere håndgribelige ved i BMV-skabelonen under hver dimension at udarbejde en række spørgsmål. Spørgsmålene er eksempelvis "Afspejler rummene det, som børn er optaget af og engageret i?", "Er børnene trygge, og kan I give specielt nye børn en tryg og rolig start?" og "Kan børn nemt finde rundt og orientere sig i institutionens rum?".

BUPL's skabelon til hjælp ved udarbejdelsen af

Børnemiljøvurderingen kan du finde på www.bupl.dk





Udtalelser fra arbejdsmiljøkonferencen"Sikker og Sundt Arbejdsmiljø - for

børn og ansatte" den 15. marts på

Hindsgavl Slot i Middelfart:



Pædagog Lene Fisker Rasmussen, Birkeby Børnehave, Kerteminde Kommune:

Hvad synes du om Børnemiljøvurderingen?

"Vi er ved at udarbejde en BMV, men det har været svært at komme i gang med, netop fordi vores ønske er, at børnene skal meget på banen uden at skulle svare på ledende spørgsmål. Når vi allerede har en Arbejdspladsvurdering, der beskæftiger sig med de voksnes miljø, så vil vi jo gerne lave spørgsmålene til børnene."

Hvor let bliver den at føre ud i virkeligheden?

"Det tager tid væk fra børnene, fordi der jo også skal en skriftlig opfølgning til, som det også er tilfældet med eksempelvis de pædagogiske læreplaner, så jeg tror faktisk, det bliver svært at finde tiden til Børnemiljøvurderingen, selvom vi altså har nogle ønsker og visioner om, at den her miljøvurdering for børnene altså skal lykkes Vi får jo flere og flere børn i institutionerne, men vi får ikke ressourcer til det."

Hvad vil du bruge BUPL's Børnemiljøvurderingsskabelon til?

"Jeg skal i hvert fald ind og se, hvad det er, BUPL har fundet på. Der mangler dog noget om, at det er børnene, det drejer sig om. Det, jeg har set på konferencen, har været meget rettet mod de voksne. Det er ikke noget decideret, vi kan bruge til at spørge børnene med."



Pædagog, sikkerhedsrepræsentant og medlem af BUPL Fyns hovedbestyrelse, Tommy Bredal Storgaard, Byskolens SFO, Svendborg:

Hvad synes du om Børnemiljøvurderingen?

"Det er det, vi har arbejdet på i mange år. Derfor er det ligesom at få en del af vores pædagogiske hverdag og profession ind i lovgivningen. At vi her har en vurdering af, hvad der er børnenes vilkår og ikke kun pædagogernes, er et stort skridt. Børnenes hverdag afhænger jo meget af vores hverdag.

Jeg har arbejdet indenfor arbejdsmiljø siden 1984, og at få nogle vurderinger af, hvordan hverdagen ser ud, har vi kæmpet for hele tiden. Det her er et rigtigt godt gedigent redskab til alle. Ikke kun til sikkerhedsrepræsentanter, men også til dem, der arbejder i feltet, så de kan vurdere, hvordan deres arbejde er."

Tror du, man kan og skal adskille Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) og Børnemiljøvurderingen (BMV)?

"Jeg kender mange, der ikke kan skelne mellem APV'erne og BMV'erne. Jeg har stor tiltro til, at de kan blive implementeret, så man kan kende forskel på dem. Men jeg tror også, at de har et forskelligt værdigrundlag."

Har personalet i dagtilbuddene tid til at lave flere vurderinger?

"Det er en del af den nødvendige tid. Med alle de børn, det mindre personale og de dårlige normeringer, så er det et helt klart incitament til, at man skal have en vurdering på, hvordan det miljø hænger sammen. Det er det, man kalder en investering i fremtiden."