Arbejdsmiljø: Nåede langt med få midler

Bevæbnet med elektrisk lydøre, lysdæmpere og pædagogik gik Lynge Børnehus til kamp mod støjen, som er et kendt problem i alle daginstitutioner.

Den integrerede institution var sammen med tre andre blevet udvalgt af Allerød Kommune og Kræftens Bekæmpelse til at deltage i et pilotprojekt, som løb fra efteråret 2007 til foråret 2008.

Daginstitutionsleder Kamma Wiuff er overvældet over, hvor lidt der skulle til for at få has på den værste støj fra børnehavens 88 0-6-årige børn og 16 ansatte.



"Det er tankevækkende, at vi kunne nå så langt med få midler. Vi har ikke købt nyt, dyrt udstyr. I stedet har vi brugt tid på at drøfte vores fysiske indretning og pædagogiske indsats for at reducere støjen," siger hun og fortæller, hvordan institutionen har arbejdet med det fysiske ved at skabe små legeområder, dæmpe lyset og afskærme visse aktiviteter fra andre og derved skabt mere ro.



"I vores pædagogiske arbejde tænker vi i flere aktiviteter i det fri og flytter dermed støjen udenfor. Derudover bruger vi meget tid på at tale med børnene om, hvordan vi får mindre støj, for eksempel ved at gå i stedet for at løbe. Eller ved at undgå at råbe til nogen tværs igennem lokalet, men i stedet bevæge sig over til kammeraten," fortæller Kamma Wiuff.

Men det er ikke kun børnene, der har fået lydøret til at lyse rødt.

"Når vi pædagoger råber, at de skal være stille, lyser det paradoksalt nok også," siger hun og påpeger, at pædagogerne nu også har dæmpet sig.



Ikke besværligt. Støjprojektet har fået de ansatte til at se lysere på arbejdsmiljøproblemer.

"Det er små overskuelige ting, vi har skullet ændre på, og vi har set en effekt med det samme. Det har styrket troen på, at det kan lade sig gøre at sænke støjen, og at det ikke behøver være besværligt," siger Kamma Wiuff, der også beretter om en god effekt hos forældrene.

"Forældrene fortæller, hvordan børnene også derhjemme under aftensmaden er blevet mere rolige og mindre støjende," siger hun.

Kamma Wiuff oplever, at forældresamarbejdet er blevet styrket gennem projektdeltagelsen.



"Projektet har givet forældre og pædagoger en naturlig måde at tale om arbejdsmiljø på. Vi havde et fælles mål, og det var at løse problemerne. Forældrene fik øjnene op for, at trives pædagogerne godt, så har deres børn det også godt," siger Kamma Wiuff.



Småt er godt. Initiativtagerne fra kommunen og fra Kræftens Bekæmpelse understreger, at projektet ikke forsøger at ændre på grundlæggende forhold, der har betydning for det høje støjniveau. Der skulle ikke ansættes mere personale, ikke færre børn ind, ikke indrettes med lydisolerende materialer og ikke bygges nye institutioner.

Projektets begrænsninger til trods får indsatsen alligevel ros af Lis Pedersen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL. Hun taler varmt for filtdupper under stolene, voksdug på bordene, når børnene leger med legoklodser, og legetøj af blødt plastik frem for det hårde.



"Sådan nogle små forandringer ændrer ikke på et ødelagt ventilationssystem, at væggene er ubeklædte, at der er for mange børn på for få kvadratmeter, eller at institutionen måske har hjemme i et gammelt skoleklasselokale, som var beregnet til, at lærerens stemme skulle kunne høres. Men også de små ting forbedrer arbejdsmiljøet," siger hun.



Giv ikke op Kamma Wiuff er glad for de små ændringer i hendes institution, men erkender, at der skal mere til end et par voksduge for helt at fjerne generende larm. Men hun tror ikke på, at den besparingsramte Allerød Kommune kan bevillige penge til store ændringer.

"Derfor satser jeg på det, der er muligt at gøre noget ved. Det gør mig glad for at gå på arbejde, når jeg kan se, at de små ting, vi kan ændre på, har betydning. Jeg er holdt op med at drømme om noget, vi alligevel aldrig ville få penge til at udføre," siger Kamma Wiuff.



Lis Pedersen forstår godt pædagogen. Hun ser en leder, der ofte er løbet panden mod en mur, når hun har søgt penge til noget større. Men Lis Pedersen understreger, at institutionsledere ikke må give op.

"Pædagoger er et tålmodigt, forstående, høfligt og ansvarsfuldt folkefærd. Men de skal lære at skille tingene ad og give ansvar til andre. De skal løse de problemer, de kan, men de skal også i Arbejdspladsvurderingen påpege andre og større arbejdsmiljøproblemer, som kun kan løses på langt sigt og ikke nødvendigvis af dem selv. Hvis der er for lidt plads, skal bygningen ændres. Skal ventilationssystemet skiftes ud, skal sikkerhedsrepræsentanten og lederen påpege det over for den kommunale arbejdsgiver," påpeger Lis Pedersen.





Sådan dæmpes støjen

•

Hold workshopmøde med en indretningsarkitekt og beslut på et personalemøde, hvordan I omsætter jeres viden til handling.

•

Indret små, afskærmede legeområder. Det giver ro til legen og færre konflikter.

•

Placer legetøjet rationelt. Togbanen bør for eksempel ikke ligge ved en dør, hvor gennemgangen er generende for legen.

•

Flyt telefonen fra midt i rummet til entreen.

•

Opsæt skillevægge til at afskærme aktiviteter fra gennemgangsareal i alrummet.

•

Personalet må ikke råbe eller pifte efter børnene.

•

Indfør flere udendørs aktiviteter med børn og personale.

•

Dæmp lyset og brug et lydøre.

•

Hold en hviskedag. Det er meget populært blandt børnene.

•

Dyrk afslapningsøvelser med børnene. Det bringer deres toneleje ned.

•

Opdel børnene under spisning, så de store (og mest larmende) og små (mindre larmende) sidder hver for sig.

•

Lav om på puslesituationen. De små børn skal først på badeværelset, mens de store får læst en historie. Så falder der ro over de store, mens de små får ro til at blive puslet.

•

Del børnene op i grupper, når de går ud, hvilket giver rolig og langsom udslusning.

•

Giv børnene faste pladser. Det giver færre diskussioner om, hvem der skal sidde hvor.

•

Saml informationer til forældrene på et sted. Det skaber mindre forvirring, når børnene hentes og bringes.

Kilde: Råd og erfaringer fra Lynge Børnehus.