Arbejdsmiljø. Konsulenter mindsker gravides sygefravær

Gravide har et højere sygefravær end deres kolleger. Gravidkonsulenter kan minimere sygedagene ved hjælp af gode råd og opbakning til at skære ned på opgaverne. En fritidshjemspædagog i femte måned har lært at tage en pause.

Blæren er hårdt presset, kvalmen sniger sig op på dig og brysterne er vokset til dobbelt størrelse. Humøret tager sig nogle seriøse svingture, og du er træt som ­aldrig før. Du er gravid. For de fleste er de to streger på graviditetstesten en glædelig nyhed, men ændringerne, der følger med, kan være en udfordring, ikke mindst på arbejdspladsen. Hvad må man? Hvad må man ikke? Og hvad kan man gøre for at komme godt igennem graviditeten? Pædagog Sarah Secilmis takkede ja, da hendes leder tilbød hende rådgivning hos en gravidkonsulent. Hun har blandt andet lært at skrue ned for tempoet. »Jeg har altid været på farten, og det har været svært for mig pludselig at geare ned, da jeg blev gravid. Jeg er den type, der bare tror, jeg kan det hele. Men nogle gange skal man lige mærke efter og give sig selv en pause,« fortæller Sarah Secilmis, der er pædagog på Polarstjernen Fritidshjem i Nivå og fem måneder henne i sin graviditet. Mange kvinders sygefravær stiger gevaldigt, under graviditeten. Et projekt med gravidkonsulenter, der rådgiver kvinder under deres graviditet, mindsker sygefraværet betydeligt. Som udgangspunkt mødes gravidkonsulenten med den gravide medarbejder fire gange i løbet af graviditeten.



Optimér din energi. Når man er gravid, skal man spare på energien, fortæller Sarah Secilmis’ gravidkonsulent, Henriette Madsen, der er uddannet jordemoder. Kroppen bruger meget krudt på graviditeten, og man skal bruge den energi, man har, til at komme igennem dagen. »Det er meget individuelt, hvad en gravid kvinde har af udfordringer og behov, så jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte. En powerkvinde som Sarah har for eksempel brug for at erkende, at hun ikke kan det samme som før – og sige det højt til både sig selv og sine omgivelser,« siger Henriette Madsen.

Arbejdet på et fritidshjem kræver en god portion energi. Efter første møde blev fritidshjemspædagogen og gravidkonsulenten enige om, at Sarah Secilmis skal tage en timeout på 10 minutter, når støj og tempo på fritidshjemmet bliver for udmattende.

»Man er på hele tiden. Tempoet og støjniveauet er meget højt, lige fra børnene kommer fra skole, til jeg skal hjem igen. Men hvis jeg lige sætter mig i et rum alene og trækker vejret roligt, så klarer jeg dagen meget bedre,« siger Sarah Secilmis.



Hvad må man? Som førstegangsgravid kan det være svært at vide, hvad man skal passe på med, og hvad man stadig sagtens kan kaste sig ud i. Det gælder også på arbejdspladsen. Må man løfte børnene? Må man række armene op til skiftetøjet på øverste hylde? Må man spille bold på legepladsen? Henriette Madsen fortæller, at det er individuelt, hvad en gravid kvinde kan klare, og den gravides behov ændrer sig undervejs i graviditeten.

»Man kan ikke sige, at noget bare er farligt. Det kommer an på, hvor meget og hvor tit og alle mulige andre forhold. Man skal holde øje med den gravides symptomer. Hvis hun for eksempel får plukkeveer eller smerter af at løfte meget, skal hun skrue ned eller holde helt op,« siger Henriette Madsen.

Sarah Secilmis’ arbejde byder af gode grunde ikke på en hel masse løft af børn, men der er stadig løft, som når for eksempel bakker med service skal flyttes. Allerede nu er maven kommet i vejen, men Sarah Secilmis har svært ved helt at lade være.

»Mine kolleger er rigtig gode til at hjælpe og sige, at jeg skal tage den med ro, men de kan jo ikke gå og holde øje med mig hele tiden. Jeg har bedt dem om at tage over, hvis der opstår konflikter med meget udadreagerende børn. I sådan en situation kan jeg godt blive lidt nervøs,« fortæller Sarah Secilmis.

Hun er stadig med til fodbold og andre fysiske aktiviteter på legepladsen, men hun er blevet mere forsigtig. Henriette Madsen fortæller, at Sarah Secilmis i princippet kan deltage i de fysiske lege hele vejen ­igennem sin graviditet, så længe der ikke opstår problemer.



Husk træning. Sarah Secilmis har altid trænet meget, men da hun blev gravid, holdt hun op. Hun fik smerter og frygtede, at træningen kunne medføre abort. Henriette Madsen fortalte hende, at der var tale om ufarlige ligamentsmerter, og at hun sagtens kunne genoptage sin træning. Det hjalp på smerterne.

»Man kan jo ikke vide, om smerterne er kroppens måde at fortælle én noget på, eller om de bare er en naturlig del af graviditeten. Det hjælper på bekymringerne, at nogen forklarer én, hvad det er for nogle smerter. Og træning er utrolig vigtig for alle gravide,« siger Henriette Madsen.

Sarah Secilmis er ligesom de andre gravide, som Henriette Madsen rådgiver, blevet sat til at følge et træningsprogram med særlige øvelser, der gavner under graviditeten. Træningsprogrammet tilrettelægger Henriette Madsen ud fra den enkeltes behov, vaner og arbejdsforhold.

»Som pædagog er man typisk på benene hele tiden, så man har brug for en god træningsopbakning. Men det er også en fordel, at pædagoger er så fysisk aktive. Alt for mange sidder stille på arbejdet dagen lang og bevæger sig ikke nok,« siger Henriette Madsen.



Mere sårbar. Henriette Madsen taler med den gravide om arbejde, parforhold, træning, madvaner, og hvad der ellers kan have indvirkning på kvindens graviditet eller arbejde. Sarah Secilmis har fået det gode råd at lade sin mand klare flere af opgaverne derhjemme. Og at hun skal fortælle ham, hvis hun har en dårlig dag.

Det samme gælder på arbejdspladsen, hvor det kan være en hjælp for kollegerne at få at vide, hvis man en dag er helt flad eller i dårligt humør på grund af graviditeten.

»Til at begynde med syntes jeg, det var unødvendigt at fortælle andre om, hvordan jeg havde det, men det hjælper faktisk rigtig meget. Men det betyder meget for forholdet og relationen til kollegerne, at man siger de små ting, så de bedre kan forstå, hvad der sker med én,« fortæller Sarah Secilmis.



Vær opmærksom på

● Smitte

Er nok den risiko, pædagogen typisk udsættes for i det daglige arbejde. Det er meget få infektioner, man på forhånd kan frikende, og derfor må den gravide være særlig omhyggelig med at overholde den gode hygiejne i institutionen.

● Løft

Mange, tunge, akavede og pludselige løft kan øge risikoen for abort, for tidlig fødsel eller sygdom - for eksempel bækkenbundsløsning. Der findes ikke regler for, hvad en gravid medarbejder må udsættes for af fysiske belastninger i Danmark. Derfor er det særlig vigtigt, at pædagogen selv er opmærksom på at anvende den rigtige løfteteknik og derudover tilrettelægge arbejdet fornuftigt.

● Tempo og stress

Med de nedskæringer, der har fundet sted mange steder, er tempo og stressfaktorer noget, man skal være på vagt over for. Det gælder om at tage den med ro, fordi tempo og stress øger risikoen for abort og for tidlig fødsel.

● Kemiske påvirkninger

Risikoen for at blive udsat for kemiske påvirkninger er begrænsede for pædagogers vedkommende. Men den gravide bør også så vidt muligt undgå stoffer, som er flygtige, brændbare eller giftige.



Kilde: BUPL – tjek bupl.dk for mere information eller kontakt din lokale fagforening.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.