Arbejdsmiljø; Ekspert: Brug ikke børnenes vurderinger som pynt

Børnene skal ikke være pædagogernes stemmer i Børnemiljøvurderingen, men omvendt, siger ekspert. Hun frygter, at pædagogers holdninger til normeringer, pladsmangel og stress vil præge, hvad børnene får lov at sige i deres egen miljøvurdering.

At pædagoger spørger børnene om, hvad de synes om børnemiljøet i institutionen er både et lovkrav i Børnemiljøvurderingen (BMV), men også en tidskrævende proces, hvis man virkelig vil høre barnets mening, siger lektor ved Institut for Samfund og Globalisering under Roskilde Universitetscenter, Hanne Warming. Hun underviser i velfærds- og professionspraktikker på børne- og ungeområdet og råder pædagoger og ledelse til at adskille egne holdninger fra børnenes, når de skriver BMV'en.

"Man skal være opmærksom på, hvad det er, man laver med Børnemiljøvurderingen. Om man nedskriver den voksnes perspektiv om, hvad der er godt og dårligt, eller om man faktisk gør sig umage med at finde ud af, hvordan børnemiljøet egentlig ser ud fra børnenes perspektiv," siger hun.

Hanne Warming foreslår, at pædagogen i stedet for at plukke det ud fra barnets vurderinger, der passer med pædagogens holdninger til pladsmangel eller normeringer, aktivt lytter til barnets synspunkt.

"Jeg frygter, at man inddrager børnenes vurderinger som pynt på det, de voksne har vurderet. Hvis det derfor skal have en mening at inddrage børnene, skal man lade sig overraske af, hvad barnet synes om sit børnemiljø og undgå, at børnene bliver de voksnes stemmer og ikke omvendt."

De voksne har måske allerede taget stilling til, hvad det er, der er vigtigt at forholde sig til i BMV'en, og de har en forestilling om, hvilke børn man vil kunne snakke med om børnemiljøet på en fornuftig måde.

"Det er næsten umuligt ikke at lade sine egne holdninger skinne igennem, når man spørger børn. Det er derfor enormt vigtigt at vide, hvad man selv synes, og hvor grundlæggende man egentlig gerne vil høre børnene," siger Hanne Warming.



Løsninger. En vurdering af børnemiljøet, som dermed inddrager barnets holdning ud fra dets egne præmisser, kræver ifølge Hanne Warming, at man i institutionen afsætter mere end en time til BMV'en. For pædagogerne er der mange måder at udnytte tiden effektivt på. Blandt andet er systematiske iagtagelser af, hvad der motiverer børnene, og hvad de synes er rart, en god måde at holde sig ude af børnenes meningsdannelse på. Også at udstyre børnene med et fotografiapparat, som de kan skildre hverdagen ved hjælp af, er en mulighed, som Hanne Warming skitserer for det gode, neutrale arbejde med børneperspetiver i BMV'en.

"Man bliver nødt til ikke kun at bruge en metode, for mens man kan snakke med nogle børn, kræver andre børn, at man er opmærksom på, hvordan de reagerer. Det er en tidskrævende proces, hvor børnene skal have tid til at udvikle kompetencerne til at være deltagende," siger hun og foreslår, at man gør børnene det klart tidligt i processen, hvad det er, de bliver spurgt om, og om hvorvidt de problemer, de kommer med, bliver løst indenfor den periode, de er i institutionen.

"Udover at det er det eneste etisk korrekte, at barnet ved, hvad det deltager i, så vil det også for børnene være skuffende, hvis de tror, at de arbejder med nogle ting, som de tror ændrer sig, men som aldrig bliver til noget, mens de er der. Så sætter man nemlig en læreproces i gang, der hedder: "Nå, de voksne spørger os, men det hjælper alligevel aldrig noget, det, vi siger"."

Ifølge Hanne Warming eksisterer der i institutionenes arbejde med at inddrage børnenes perspektiv ubrugte ressourcer i børnehøjde. Det behøver ikke at være pædagogen, der stiller spørgsmål, siger hun.

"Engelske undersøgelser har vist, at børn oplever spørgsmål som mere meningsfulde og relevante, hvis det er andre børn, der stiller dem. Børnenes synes simpelthen, at spørgsmålene er nemmere at svare på, hvis det kommer fra et andet barn," forklarer hun.

Hanne Warming foreslår derfor, at man lader de større børn deltage i vurderingsprocessen som den spørgende part. Det kan ifølge hende være en ide at få de ældste børn til at snakke med de yngre børn om, hvad de synes om børnemiljøet.



Skæg og snot. At spørge børnene om deres holdning til børnemiljøet kan have overraskende konsekvenser, siger Hanne Warming og sammenligner en anden engelske undersøgelser af børns syn på deres omgivelser med BMV'ens krav om, at også det æstetiske miljø i dagtilbuddene skal vurderes.

"En engelsk barndomsforsker, som har lavet undersøgelser på hospitaler, spurgte børn om, hvad de synes om det æstetiske miljø på gangene og stuerne. Der oplevede børnene konstant, at billederne og farverne på væggene var blevet gjort mere barnlige end det, de selv identificerede sig med. De blev så at sige babygjort," forklarer Hanne Warming.

Ifølge hende er eksemplet med de engelske hospitalsbørn et bevis på, at det nytter at få børnenes perspektiv med ind i den pædagogiske etablering af et godt institutionsmiljø. Hun siger:

"Man skal være parat til at blive taget på sengen og sige, at der, hvor man troede, at man mødte børnene, hvor de var, oplevede børnene selv, at de har været et andet sted. Hvor man som pædagog tror, at man rammer barnet med sine initiativer, rammer man måske i virkeligheden forbi. Og hvor man tror, at man har ramt, rammer man måske i virkeligheden noget andet."

Hanne Warming hilser derfor regeringens lovkrav om en øget fokus på børnemiljøet velkommen og kalder vurderinger af de mindstes miljø for "påkrævet".

Alligevel er lektor Hanne Warming ikke tilfreds med, at pædagogen mangler tid arbejdet med BMV'en. Hun betegner regeringens udspil som "slapt" og efterlyser, at Børnemiljøvurderingen ligesom Arbejdspladsmiljøvurderingen bliver lavet ud fra nogle objektive kriterier som eksempelvis støjgrænser og pladshensyn. Objektive kriterier, som BUPL forsøger at komme nærmere i forbundets nye Børnevurderingsskabelon, der kan findes på www.bupl.dk og bruges i arbejdet med børnemiljøet.

"I vurderingen af børnemiljøet bliver det alt for meget op til den enkelte institution. Intentionen med loven er god nok, men vilkårene er det ikke. Der er ikke tid til BMV'en i hverdagens institutioner med de øgede krav, der er kommet. I den sammenhæng synes jeg, at pædagogerne hellere skulle bruge krudt på dagligdagen med børnene end på at lave rapporter," siger Hanne Warming, der trods udmeldingen vurderer, at Børnemiljøvurderingen i teorien har et pædagogisk potentiale i dagtilbuddene.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.