Anti-selvudvikling. Stå fast og sig nej

Børne- og ungeområdet er presset af mange forandringer. Mindfulness og yoga er populære værktøjer blandt pædagoger til at tackle stress – og nogle steder også til at give børnene ro i en hektisk hverdag. Men det er lappeløsninger, mener Svend Brinkmann, som er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og aktuel med bogen ’Stå fast’.

»Mindfulness kan være en udmærket symptombehandling, men behandlingen risikerer at forstærke problemerne. Det er kritisk, hvis man kun symptombehandler. Når vi taler arbejdsliv, er den bløde måde at løse pro­blemerne på blevet alt for almindelig. Den har en bagside, fordi den skygger for de rigtige tiltag – ændringer af strukturer og ansvarsforhold,« siger Svend Brinkmann.

Han vil gøre op med tidens udviklingstvang. Han mener, at selvudvikling er blevet en hel industri, og at det er på tide, flere tør træde på bremsen. Vi skal stå fast og slå rødder i stedet for hele tiden at bruge vores fødder og løbe i nye retninger.

Hans budskab er det samme, som det har været de seneste 10 år, forklarer han, men han har brugt et anderledes formidlingsgreb end før. Denne gang har han kigget på, hvordan selvhjælpsbøger er bygget op, og så har han gjort det på samme måde. Sat budskaberne på spidsen – forenklet dem.



På med Nej-hatten. Professoren opfordrer os alle sammen til at benytte ’nej-hatten’ og ’måske-hatten’ noget mere.

»Alle siger hele tiden ’ja’, fordi det bliver forventet af dem. Kan man ikke finde ud af at tage ja-hatten på, bliver man mødt med en bemærkning om, at man nok trænger til personlig udvikling. På arbejdspladserne udøves et enormt pres på den enkelte for at sige ja til omstruktureringer, som måske aldrig burde have været gennemført,« siger psykologiprofessoren.

Det allestedsnærværende værktøj coaching får også et skud for boven: Fyr din coach, opfordrer Brinkmann, som mener, det er et fejlskud at bruge en coach til at finde svarene i sig selv.

»Få en ven i stedet, og forær så eventuelt din coach en billet til et museum, og spørg, hvad man kan lære om sit liv ved at kigge udad i stedet for indad,« siger han.

Det er især coach-guruen Anthony Robbins, som Brinkmann har et horn i siden på. Anthony Robbins har coachet George Bush, Bill Clinton og Mikhail Gorbatjov, og han har uddannet den danske coach Sofia Manning.

En nøglesætning hos Anthony Robbins er: ’Constant Never Ending Improvement’ altså ’Konstant aldrig afsluttet forbedring’. Den sætning harcelerer Svend Brinkmann over. Han betegner sloganet som brugbart for succesrige sportsfolk, men som en lykkeformel for almindelige mennesker er den efter hans mening tvivlsom.

»At alt i livet hele tiden skal gøres lidt bedre, er et vanvittigt mål. Det vil jo være umuligt at have dét i baghovedet altid. Hvordan skal den formel oversættes til mennesker, der arbejder med børn. Børn har jo netop brug for gentagelser og langsommelighed,« siger han.



Vær ikke flov. »Mit budskab til den ­enkelte pædagog er, at det er legitimt at stå fast og sige nej. Den enkelte skal ikke være flov over ikke at kunne følge med,« siger Svend Brinkmann.

Han håber, at hans bog bliver læst både af pædagoger, institutionsledere, kommunalpolitikere og landspolitikere. Det er nemlig bedre at kigge på de bagvedliggende strukturer eller virksomhedens måde at organisere arbejdet på end at ændre på den enkelte medarbejder, forklarer han.

Ofte forstår medarbejderne ikke de mange forandringer på deres arbejdspladser. Deres modstand ser ud, som om den er irrationel, men den er ofte rationel. Hvis mange siger nej, så er det måske, fordi det er rigtigt at sige nej, mener Brinkmann. Han kan ikke lide det meget brugte udtryk ’en brændende platform’, og han mener, det er forkert hele tiden at ville lave om. Han anbefaler enhver arbejdsplads at få en praksis med at fravælge mindst fem nye idéer – nye tiltag – hver måned.



Lær af stoikerne. Forfatteren er inspireret af de gamle græske og romerske filosoffer som Lucius Annæeus Seneca og Marcus Aurelius og mener, at stoikerne kan lære os moderne mennesker at stå fast. Den stoiske mentalitet handler blandt andet om negativ visualisering – tænk ikke på alt det, du gerne vil opnå. Tænk i stedet på, hvad der vil ske, hvis du mister dét, du har.

Stoikerne anbefaler, at man kender til og glædes ved sine begrænsninger. Hvor man i dag, ifølge Brinkmann, skal udtrykke sine følelser overalt, anbefaler stoikerne, at man lærer at disciplinere og indimellem undertrykke sine følelser.

At undertrykke følelser er inspireret af det stoiske ideal om selvbeherskelse. Mange vil sikkert indvende, at det er helt galt at undertrykke sine følelser, men Brinkmann mener, at man som voksen skal mestre evnen til selvafledning. Det vil sige lære at aflede sig selv fra sin egen vrede, misundelse eller hvad det måtte være, netop for at mindske og måske i sidste ende undertrykke den negative følelse.



Skam dig. Det er især de såkaldt negative følelser, man skal lære at tøjle, mener Svend Brinkmann. At følelser som skyld, skam og vrede kaldes negative, betyder ikke, at de som sådan er dårlige eller helt bør elimineres fra vores følelsesregister. De er alle såre menneskelige.

»I modsætning til, hvad man sommetider hører, er det afgørende for os mennesker, at vi kan føle skyld og skam. Man siger ikke længere til et barn ’du skulle skamme dig’, men det burde man nok sige en gang imellem, for det er vigtigt i et barns socialisering, at det kan føle skam, for eksempel hvis det har mobbet et andet barn,« siger Svend Brinkmann.



5 hurtige til Svend Brinkmann



● Tager du ikke bare alt, hvad der er oppe i tiden, og siger det modsatte?

Jeg har diskuteret selvrealisering og identitet de seneste 10 år. Jeg mener og siger ikke noget andet, end jeg hele tiden har gjort, men jeg bruger et anderledes formidlingsgreb i min nye bog.



● Synes du, vi har nået grænsen for, hvor optaget man kan være af sig selv?

Ja, grænsen er bestemt nået for det egocentrerede syn på selvet. Narcissismen har taget overhånd. Vi skal i stedet have mere fokus på det sociale selv – den, man er i kraft af sine relationer til andre.



● Hvorfor er det godt at gøre noget for andre?

Det er så elementært ved livet, at det ikke kan begrundes.



● Vil du tilbage til gammeldags opdragelse?

Ja, det kan man godt sige. Men klassiske dyder som ’omsorg for medmennesket’, ’pligt til at hjælpe andre, der er dårligere stillet end en selv’ og ’forpligtelse over for det fællesskab, man er en del af’ er universelle og handler om det at være menneske. De dyder har altid en plads.



● Siger du overhovedet noget nyt?

Nogle af mine kritikere siger, at min bog ikke tilføjer noget nyt. Den holdning ser jeg som den største ros.



Om bogen

’Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang’ af Svend Brinkmann, Forlaget Gyldendal Business, 158 sider, vejl. pris 250 kroner.



Hvem er forfatteren?

Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænselandet mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse. Han har blandt andet tidligere skrevet bogen 'Identitet – udfordringer i forbrugersamfundet' og redigeret bogen 'Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur'.