Alladins hule

Væggene er beklædt med blåt papir, sort velourstof bølger under loftet, og blødt sand dækker gulvet. Det mørke rum er svagt oplyst af lyskæder og stearinlys, der kaster en varm glød ud i hulen.

Det er som at træde ind i Alladins hule, når man kommer ind i det nyindrettede sanserum på Fritidshjemmet Grundtvigsvej i Viby i Århus.

For nylig var det malerværksted med pletter på gulvet, skrigende orangefarvede vægge og med pædagog Anita Graversens ord "ikke særligt charmerende."

Nu er det en hule, hvor der er lunt og dufter af lavendel. Stemningen fuldendes af blid musik.

Pædagogerne Anita Graversen og Annemarie Jørgensen tog værkstedet under kærlig behandling, da de fik lyst til arbejde med sanserne. Derfra tog ideen om sanserum og børnemassage form.

»Man snakker så meget om, at også børn er stressede. At mange har brug for at falde ned og slappe af. I sanserummet får børnene mulighed for at ligge stille og tænke. Vi stiller ingen krav til dem, og de skal ikke yde noget. De skal bare slappe af,« fortæller Anita Graversen, inden første hold lukkes ind.

Der er højest plads til to-fire børn ad gangen, og da Børn&Unge besøger institutionen, er det de tre ni-årige drenge Andreas Krogh Kristensen, Magnus Gaardbo og Jonas Bjerregaard, der står for tur.

Drengene tager sko og strømper af, inden de træder ind i hulen. De bliver budt velkommen af Annemarie Jørgensen, der lavmælt fortæller, hvad der skal ske.

»Vi har alle mange ting, vi skal nå i løbet af en dag, og derfor kan vi godt blive trætte og stressede. Her i sanserummet kan I komme til at slappe af og til at mærke jeres kroppe. Én måde er, at I skal have bare tæer herinde, fordi det er rart at få sand mellem tæerne. Men I får også massage, og det er meningen, at I skal have det rart,« orienterer hun drengene, der nikker koncentreret.



Ved at falde i søvn. Andreas vælger at begynde med fodmassage i et vandbad. Han sætter sig på en stol og får fødderne ned i et boblebad, der snart efter summer lystigt.

Magnus lægger sig til rette i et blødt leje af store puder indhyllet i et sort moskitonet, der bølger ned fra loftet. Han kan vælge mellem ansigts- eller fodmassage, og beslutter at få fødderne masseret af Anita Graversen, der sætter sig foran drengen og begynder.

Jonas tager sin T-shirt af og placerer sig på maven på en massagebriks. Han lægger ryg til Annemarie Jørgensens hænder, der smører ryggen ind i olie og begynder at massere.

Der er helt stille bortset fra det brummende vandbad og den beroligende musik af Loveena McKennet, der ifølge Magnus lyder "som noget ægyptisk noget".

Af og til spørger Annemarie Jørgensen hviskende, om Jonas kan lide behandlingen. Drengen mumler bekræftende. Der er ingen tvivl om, at både voksne og børn nyder roen, massagen og muligheden for at koble fra og flyde væk.

Efter cirka ti minutter skifter drengene plads, så de på den halve time, seancen varer, når at prøve det hele.

Da alle har været igennem de tre tilbud, får drengene et par minutters total ro. De får en tår vand og vender langsomt tilbage til hverdagen igen. Derefter evaluerer børn og voksne.

»Var der noget, der var ubehageligt,« spørger pædagogerne.

»Næh, kun at jeg var ved at falde i søvn hele tiden,« svarer Magnus og uddyber, at det var rart at slappe af.

»Jeg er ikke så god til at slappe af, fordi jeg laver så meget andet. Derfor er det rart at få muligheden for det her,« fortæller han, inden drengene lister ud af hulen - ud til kammeraterne og virkeligheden.



Ikke generte. Magnus, Jonas og Andreas har alle været igennem massageturen tidligere, og de tager oplevelsen med sig hjem.

»Da Jonas prøvede det første gang, fortalte hans mor, at han på vej hjem havde sagt, at han ikke kunne løbe hjem, for så blev han stresset Andre børn er blevet inspireret til selv at give hinanden massage, andre igen har ønsket at få deres værelser indrettet ligesom sanserummet,« siger Annemarie Jørgensen, der er overrasket over hvor stor en succes, sanserummet faktisk er.

»Børnene er vilde med det og kommer selv ind og vil være med. Det er blevet en begivenhed. Normalt kommer Annemarie og jeg ikke meget i fysisk kontakt med drengene, og vi kender ikke dem alle sammen. Derfor var vi spændte på, hvordan de børn ville reagere. For ét er at smide trøjen, når man spiller fodbold, noget andet er at gøre det her. Men børnene har ikke været generte,« siger Anita Graversen og suppleres af kollegaen.

»Vi har selvfølgelig været opmærksomme på, om vi kom til at overskride børnenes og vores egne grænser. Vi har gjort meget ud af at fortælle børnene, hvad massage er, så berøringen har været helt naturligt,« fortæller Annemarie Jørgensen.

Også børnenes forældre har taget godt imod initiativet. Pædagogerne har på forhånd informeret grundigt om, hvad sanserummet går ud på, sendt sedler med hjem og inviteret forældrene ind i rummet. Forældrene har været begejstrede, enkelte har udtrykt glæde - og forundring - over, at deres børn overhovedet vil være med til det.

Fritidshjemmet Grundtvigsvej har omkring 70 børn fra seks til tolv år. Nogle af dem er børn med særlige behov, men de to pædagoger har erfaret, at alle - såvel handicappede som velfungerende - nyder den halve times ro og fordybelse. Og ingen har haft svært ved at abstrahere fra lydene fra de legende børn på den anden side af væggen.



Kæmpe kick. Det er ikke kun børnene, der nyder ugerne i sanserummet. For Annemarie Jørgensen og Anita Graversen er oplevelsen et kæmpe kick - så stor, at de håber, at også andre institutioner kan blive inspireret af ideen.

»Vi har fået en helt anden energi. Vi er rykket tættere på børnene og har fået et nærvær og god kontakt i metervis, som vi helt sikkert kan bruge i vores arbejde fremover. Det er en anden måde at vise børnene, at vi godt kan lide dem,« siger de to samstemmende og pointerer, at de også selv har nydt at kunne arbejde sammen på tværs af stuerne.

De har også oplevet det som luksus i en presset dagligdag at kunne få lov at gå fra to voksne og fire børn ad gangen. Det har de øvrige pædagoger bakket op omkring, selvom det betyder, at de selv må løbe hurtigere.

»Vores kolleger kan også se, at det giver børnene noget. Og for os har det været fedt ikke at skulle forholde sig til konflikterne på den anden side af døren. Det er ren luksus, og det har vi nydt.«

Projektet med børnemassage varer omkring tre uger, men indretningen af rummet får lov at leve i lidt længere tid, inden det atter omdannes til malerværksted.