Ahornhuset tester mad

Klokken er 11.00 tirsdag i efterårsferien. Nogle af børnene i daginstitutionen Ahornhuset i Hørsholm nord for København er i gang med frokosten. Andre leger endnu udenfor i efterårssolen, der får løvet på træerne til at gløde i gule, røde og orange farver.

Denne dag er dog lidt usædvanlig for to medarbejdere fra Fødevareinstituttet er på besøg. De har udarbejdet en række foreløbige anbefalinger, som skal sikre, at maden er sund. Og nu skal de se, hvordan de virker i praksis.

"Vi ser på hvilke råvarer, der bliver serveret og i hvor store mængder," siger cand.scient.san.

Helle Køngerskov fra Fødevareinstituttet, der har placeret sig strategisk i børnehavens lille køkken.

På skranken ind til køkkenet byder rosenkål, hvidkålssalat, remoulade og sildefileter sig til. Sild er sundt, fordi det indeholder de meget vigtige omega 3 fedtsyrer. Men medarbejderne fra Fødevareinstituttet har tillige noteret, at børnene får serveret 1960 gram sild. Når børnene er færdige med at spise, vil medarbejderne fra Fødevareinstituttet veje, hvor store mængder sild, der er tilbage.



Firkantede regler. Det er køkkenmedarbejder Stine Bekkevold, der står for dagens menu. Hun har igennem 14 dage prøvet at implementere anbefalingerne, og det har ikke medført de store forandringer, fortæller hun.

"Vi har ikke skullet lave så meget om. Vi har i forvejen en kostpolitik, og den ligger meget tæt op ad anbefalingerne. De kan dog godt virke lidt firkantede. Det er for eksempel meget lettere at få børnene til at spise maden, hvis jeg bruger yoghurt med 10 procent fedt, end kvark med to procent fedt. Og hvad er bedst, at børnene får lidt mere fedt, eller at de lader være med at spise den, fordi den ikke smager godt," spørger Stine Bekkevold.

Syv institutioner på Sjælland og tre i Århus er med til at teste anbefalingerne. Når de er færdigtestede, er det et krav, at alle institutioner skal følge dem. Institutionerne skal senest fra 2010 servere et måltid mad om dagen.

Ahornhuset har været på forkant og har serveret mad for børnene i et par år nu. Ønsket kom fra forældrene, som også har været villige til at betale 375 kroner ekstra om måneden. Madordningen, som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er også forældrebetalt. Kommunerne kan dog selv bestemme, om de vil have maden lavet i storkøkkener, eller om den skal tilberedes ude i de enkelte institutioner.



Madordning eller pædagogik. I Ahornhuset har de valgt at ansætte en køkkenmedarbejder 20 timer om ugen. Forældrebetalingen dækker lønudgiften og omkostninger til mad. Men institutionens leder, Jytte Mogensen, peger på, at madordningen også indebærer mere arbejde for personalet. De må for eksempel smøre mad om fredagen, hvor køkkenmedarbejderen ikke er der.

"Der er en del ekstra arbejde i forbindelse med madordningen. Der skal dækkes bord, ryddes op og vaskes op. Og børnene skal have serveret maden. Så hos os må personalet hjælpe til, for at det kan løbe rundt. Men det skulle nødig blive sådan, at maden bliver på bekostning af pædagogikken," siger hun.



Skal smage. Rundt om ved bordene sidder børnene i grupper og spiser. Nogle spiser med gaffel. Andre bruger fingrene. Et barn er i gang med at pille bladene af en rosenkål. Kun ganske lidt havner dog i barnets mund. Erfaringen fra Ahornhuset er da også, at der er stor forskel på, hvor kræsne børnene er og på, hvor meget de spiser. Det har rejst en række problemstillinger hos personalet.

"Vi har skullet tage stilling til, om vi skal presse børnene til at spise maden. Og om det er vores ansvar at sørge for, at de nu får det, de skal have. Det er der forskellige holdninger til. Indtil videre har vi besluttet, at børnene skal smage. Heldigvis har det vist sig, at selv børn, der har været meget kræsne, pludselig kan begynde at spise for eksempel grøntsager," fortæller Jytte Mogensen.

Frugt og grønt er en vigtig del af de foreløbige anbefalinger, som Fødevareinstituttet er ved at færdiggøre. Og det er ikke nok at spise fine grøntsager som tomater, agurker og salat. Som anbefalingerne lyder nu, bør 50 procent være grove grøntsager som rødbeder og kål. Målet med lovforslaget er da også at fremme sundheden hos børn og forebygge fedme. Lovforslaget indeholder dog intet om motion. De cirka 60 børn i institutionen Ahornhuset går imidlertid heller ikke glip af det. Børnene løber en gang om ugen. Og de andre dage er der leg og bevægelse.



850 gram sild tilbage. Klokken er ved at nærme sig 12.00, og alle børn har efterhånden spist. Det er svundet godt i både rosenkål og hvidkålssalat. Og da sildene bliver vejet, er der kun 850 gram tilbage. De cirka 30 børn, der er i børnehave denne dag i efterårsferien, har tilsammen spist 1110 gram sild. Med den viden er det muligt for medarbejderne fra Fødevareinstituttet at beregne, hvor store mængder sild, hvert barn gennemsnitligt har fået.

"Nu skal vi hjem og plotte tallene ind i nogle modeller, så vi kan beregne ernæringsværdien," oplyser Helle Køngerskov.

Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for anbefalingerne, forventer, at de er klar medio 2009. Et halvt års tid efter, at kommunerne kan sætte ordningen i værk.