Afhængig af computeren

Klædt i afslappet fleecevest, lys ternet skjorte og fløjlsbukser ligner Dr. David Walsh mere en bebrillet bedstefar end en mediepersonlighed. Han har 30-års erfaring som psykolog og er tilknyttet University of Minnesota i Minneapolis. Men først og fremmest er han kendt fra amerikansk tv, radio og presse, hvor han jævnligt bliver spurgt til råds som ekspert og øser af sin store viden om børn og unges hjerner, deres udvikling og opdragelse.

Dr. Dave, som han også kaldes, er forfatter til adskillige bestsellere om forældreskab og hjerneudvikling. For 15 år siden grundlagde han et center for forskning i mediernes indflydelse på familien.

"På National Institute of Media and the Family var vi i starten meget optaget af virkningen af tv og vold i medierne," fortæller David Walsh.

I de senere år har doktoren og hans kolleger især beskæftiget sig med, hvordan børn og unge påvirkes af internet, computerspil og den tid, hvor de sidder ved computeren. De forsker blandt andet i, hvordan det påvirker deres afledelighed, evne til koncentration, opmærksomhed og sociale færdigheder.

Konklusionen er klokkeklar: Det påvirker børnene, formentlig meget mere end de fleste tror. Og påvirkningen er ikke positiv.

Især asiatiske lande som Kina, Singapore og Sydkorea melder om en eksplosiv udvikling i de psykiske og adfærdsmæssige problemer, der følger i kølvandet på stort computerbrug.



Øvelse gør mester. David Walsh rejste i foråret 2011 til Singapore, hvor han holdt en uges workshop for studievejledere og sundhedspersonale om emnet. I november 2010 holdt han foredraget 'Køreundervisning på internettets motorvej' ved en stor konference for unge, forældre og professionelle i Houston, Texas.

Børn&Unge møder ham, da han besøger Danmark før sommerferien.

"Et af de grundlæggende principper for hjerneudvikling er, at de nerveceller der aktiveres sammen, danner nerveforbindelser og netværk med hinanden. Eller med andre ord: Dét, hjernen gør en masse af, bliver den god til. Hvis du bruger mange timer på at spille violin eller fodbold, bliver du rigtig god til at spille violin eller fodbold. Spiller du meget computerspil, udvikles de dele af hjernen, du bruger til at spille computerspil," siger David Walsh.

"Men børn og unge har brug for at udvikle mange forskellige slags færdigheder under opvæksten. Ikke blot skolefærdigheder og motoriske færdigheder, men også sociale færdigheder: at forstå sociale signaler, løse konflikter og uenigheder, at finde venner. Ingen af disse færdigheder kommer automatisk. De kommer med erfaring og træning. Vi får gode sociale færdigheder ved at øve os på dem," siger han.

"Derfor er det ikke kun det, børn og unge gør online, der er problemet, men snarere alt det, som de ikke gør i den virkelige verden. Efterhånden som de bruger mere og mere tid ved computeren, har de ikke tid til at udvikle disse andre vigtige færdigheder i den virkelige verden. Også områder som ernæring og fysisk aktivitet bliver påvirket. Vi ved, at usund kost og for lidt motion påvirker både hjerne og krop, blandt andet via stoffer som serotonin, dopamin og noradrenalin, der har betydning for vores humør. Et andet område, der bliver påvirket, er søvnen. En gennemsnitlig teenager har brug for 9,5 times søvn om dagen. Det er der kun ca. 15 procent af de amerikanske teenagere, der får. Så vi har en masse unge med søvnmangel, og det påvirker deres indlæring i skolen, deres koncentration og humør," fastslår doktoren.



Slugt af skærmen. Det er nemt at blive grebet af computerspil. Du bliver nærmest draget ind i spillet, og det kan optage dig mere og mere.

"For nogle bliver computerspil så altopslugende, at deres oplevelser på computeren - i den virtuelle verden - giver mere tilfredsstillelse end oplevelserne i den virkelige verden. Det gælder især for de unge, hvis virkelige verden i forvejen ikke er særlig positiv. For eksempel unge, der har problemer, er de­primerede, angste eller har det svært med deres jævnaldrende. I den virtuelle verden er problemerne væk, så dén verden giver mere og mere tilfredsstillelse og bliver efterhånden vigtigere end den virkelige verden," fortæller David Walsh.

En ny amerikansk undersøgelse af computeradfærd hos 8-18-årige har vist, at omkring otte procent af de unge, som spiller computerspil, udviser symptomer på afhængighed. Lignende undersøgelser er kendt fra Asien, hvor man også har fundet en sammenhæng mellem stort computerbrug, depression og angst. Men forskningen halter bagefter udviklingen, og det er svært at nå til enighed om definitionerne.

"Da jeg begyndte at blive bekymret over unges computerafhængighed, sendte jeg en mail til 20 professionelle, der arbejder med studenter ved University of Minnesota," fortæller David Walsh.

"Alle skrev tilbage, at det var et problem: De mødte unge, der droppede studierne, unge, der kæmpede med computerafhængighed, og unge, der blev deprimerede. Der er tilstrækkeligt med tegn på, at der er gang i noget alvorligt, som påvirker en masse mennesker, og som vi må undersøge nærmere."



Som narkomani. David Walsh beskriver den computerafhængiges tankegang på denne måde:

"Jeg er kun glad, når jeg spiller computerspil. Og når jeg ikke spiller, tænker jeg kun på at spille og kan ikke vente med at komme til at spille. Jeg begynder at forsømme andre dele af mit liv: forpligtelser, interesser, venner og familie. Min tid ved computeren får nogle omkostninger, og det stresser mig. Jeg klarer mig dårligere i skolen, og har det dårligt med det. Så for at få det bedre sidder jeg endnu mere ved computeren. Når min familie beklager sig og prøver at sætte grænser for mig, kommer jeg op at skændes med dem."

Den amerikanske psykolog har mange henvendelser fra forældre, som siger: 'Det eneste min søn laver, er at spille computerspil'. Han bliver også kontaktet af mange voksne, for hvem computerspil har ødelagt ægteskabet.

"Når familien begynder at lægge pres på dem, som spiller for meget, møder de en masse vrede og modstand," siger David Walsh.

"Disse mennesker reagerer på samme måde, som alkoholikere gør, når nogen beklager sig over deres drikkeri. Men de kan ikke holde op, eller de holder ikke op," forklarer han.

Selvom symptomerne er de samme som ved andre former for afhængighed, eksisterer der endnu ikke en diagnose for afhængighed af computerspil. Og da der ikke er enighed om definitionerne, er det svært for forskere som David Walsh at få penge til forskning, selvom han og mange andre, der møder problemet i den virkelige verden, finder udviklingen alvorlig.

Hvis computerafhængighed først er opstået, er det svært at blive den kvit igen. Derfor er nøgleordet forebyggelse, mener David Walsh.

"Er computerforbruget først kommet ud af kontrol, er det meget svært at få kontrollen tilbage. Jeg kender behandlere, som ikke længere ønsker at tage unge med computerafhængighed i behandling, fordi resultaterne er så dårlige. Derfor handler det om at forebygge. Her er det vigtigt, at forældre og andre voksne omkring de unge har deres forventninger og grundreglerne for brug af computer og computerspil på plads."

Mange unge vil sige, at de har en masse venner via Facebook og andre sociale medier på internettet. David Walsh er ikke afvisende over for, at venner på nettet kan være lige så gode som venner i den virkelige verden. Men eksperten er usikker på, hvor udviklingen fører hen.

"Nogle er også venner i den virkelige verden med dem, de har kontakt med på nettet. Jeg har selv fået kontakt til en kusine, som jeg ikke har snakket med i 15 år, og jeg mener ikke, at de sociale netværk er negative. Men man skal være klar over, at der ud fra et hjernesynspunkt er forskel på at have et online venskab og et venskab i den virkelige verden. Der er områder af hjernens pandelapper, som bliver aktiveret, når man taler med hinanden ansigt til ansigt, men ikke når man er online. Det handler for eksempel om, hvordan vi lærer at regulere vores sociale adfærd på grund de reaktioner, vi får fra andre mennesker."

En amerikansk undersøgelse af mobning blandt 8-18-årige har vist, at 14 procent var blevet mobbet i det virkelige liv, altså ansigt til ansigt. Men hele 48 procent fortalte, at de var blevet mobbet på nettet.

Hvorfor er der sådan en kæmpe forskel?

"Jeg tror forklaringen ligger i, hvordan vi kommunikerer online. Det er så nemt - jeg kan gøre det på sekunder. Det er anonymt, så ingen ved, at jeg gør det. Og så har jeg adgang til andres private rum. I den virkelige verden er du sikker, når du er hjemme hos dig selv. Ved mobning på internettet har andre adgang til din Facebook-side, din mobiltelefon og din mailadresse. Men det vigtigste er 'deperso­nalisation', altså at kommunikationen bliver upersonlig. Når jeg kommunikerer på nettet, ser jeg ikke modpartens reaktioner eller den skade, jeg forvolder. Derfor siger folk ting på nettet, som de aldrig ville sige i den virkelige verden. På nettet lærer deres hjerne ikke indlevelse og regulering af adfærd ved at opleve andres følelsesmæssige reaktion," påpeger David Walsh.



Om David Walsh

Amerikansk psykolog, ph.d., gennem 30 år tilknyt­tet University of Minnesota, Minneapolis. Kendt i USA som ekspert, foredragsholder og underviser vedrørende børn, unge, forældreskab og teknologiens indvirkning på børns sundhed og udvikling.

Grundlægger af forskningsinstitutionen 'National Institute on Media and the Family'.

Forfatter til syv bøger (ikke oversat til dansk), blandt andet 'No: Why Kids - of All Ages - Need to Hear It and Ways Parents Can Say It' (2001) og 'Why do They Act That Way: A Survival Guide to the Adolescent Brain for You and Your Teen' (2004).

Konsulent for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og undervisningsministerierne i Japan og Sydkorea.

Du kan se David Walsh fortælle om "Preventing Video Game Addiction" på YouTube (søg på hans navn).



DOKTORENS TIPS

David Walshs fire gode råd om computerbrug til unge og deres voksne (forældre, pædagoger, lærere og andre, som er sammen med de unge):

1. Tal med teenagere om en balance. Hvis du lægger for megen vægt på risikoen - og især, hvis du er så gammel som jeg - kan de unge nemt afvise dig som en idiot, der ikke forstår noget som helst.

2. Det er vigtigt at anerkende alle de positive sider og begejstringen for teknologien sammen med de unge.

3. Det er godt at stille spørgsmål i stedet for at prædike og komme med kategoriske udtalelser. Og det er tit hjælpsomt for teenagere, hvis man ser situationen i et hjerneudviklingsperspektiv.

4. Udfordringen er at holde kommunikationslinjerne åbne. Det er vigtigt, at det bliver en samtale - ikke en forelæsning, en prædiken eller en anklage. Unge kan lide at blive lyttet til - ikke talt til. Hvis vi lytter, er der en meget større chance for, at de vil høre, hvad vi siger.