At ændre verden

Verden ændrede sig i sidste uge med terrorangrebet på USA. Som det er blevet sagt og skrevet, vil de fleste af os fremover kunne huske, hvad vi foretog os den 11. september om eftermiddagen, da kaprede fly hamrede ind i tvillingetårnene på det nu forsvundne World Trade Center i New York.

Terrorhandlingen og dens følger griber på alle måder ind også i vores liv, og på nuværende tidspunkt kan ingen overskue konsekvenserne af det, der skete.



Men nogle af konsekvenserne er allerede synlige i vores hverdag. Jeg tænker her på, hvordan de politiske højrekræfter og de almindeligt fordomsfulde benytter anledningen til - igen - at lufte hidsige og unuancerede synspunkter om flygtninge og indvandrere i vores samfund. Og der er næppe tvivl om, at der til dels er gået valgkamp i nogle politikeres reaktioner. Der kan vel fiskes nogle stemmer i befolkningens følelser af afmægtighed, angst og usikkerhed



Der hvor vi står - med både hænderne og hjertet i arbejdet med børn og unge - har vi en særlig mulighed for at være med til at ændre verden.

Jaja, jeg ved godt, at det lyder skrækkelig stort og højtflyvende, men ikke desto mindre er det en helt jordbunden kendsgerning.

Det står jo ganske klart i serviceloven, at institutionerne skal støtte barnet i for eksempel:

- at kunne udvikle sin identitet og personlighed

- at kunne fungere sammen med andre børn og- voksne

- at udvikle åbenhed, tolerance og respekt for andre



Omsat til almindelig pædagogisk praksis betyder det måske, at Hadice lige nu er indadvendt eller agressiv og har særligt brug for at blive holdt om. Det betyder måske, at ny-ansatte Fatima meldte sig syg i dag, fordi nogle forældre i går så skævt til hende, da de hentede deres poder. Det betyder måske, at Salem, Wassim og Omar manifesterer deres utilpassethed ved at juble og give USA fingeren - og det betyder måske, at det forældremøde, som blev udsat, skal holdes lige nu, fordi der er brug for dialog.

Det betyder under alle omstændigheder, at servicelovens ord om åbenhed, tolerance og respekt får et indhold, en øget og klar betydning.



Også jeg er naturligvis stærkt personligt og følelsesmæssigt påvirket af terrorangrebet i sidste uge. Det er vi alle. Til forskel fra jordskælv og oversvømmelser med tusinder af døde er dette en menneskeskabt katastrofe. Det er simpelthen nogens skyld Men jeg er også personligt og følelsesmæssigt påvirket af risikoen for følgevirkninger i form af øget fremmedhad, af tilfældige overgreb og af rent ud sagt politisk plat.

I en sådan situation er der brug for, at vi minder os selv og hinanden om den demokratiske tradition og de fælles værdier. Daginstitutionerne rummer en mangfoldighed af børn og unge, så vi bør ikke se verden og virkeligheden i sort/hvid.