Advarsel fra børnehave skrottet

Personalet i en børnehave på Midtsjælland har i godt et års tid måttet gå på arbejde dybt frustrerede og bekymrede. Pædagoger og ledelse har set, hvordan en nu femårig pige lider og mistrives. De hører hende tale om vold og overgreb, som hendes far har udsat hende for.

Men selvom personalet har underrettet kommunen og oplyst en børnesagkyndig psykolog om de alvorlige problemer, så er de mange advarsler blevet overhørt.

Pigens forældre er blevet skilt, og hun bor nu sammen med sin mor. Faderen er mistænkt for vold og overgreb, men alligevel har byretten afgjort, at pigen skal se sin far.

At myndighederne fastsætter samvær i sager med mistanke om vold og overgreb, er en konsekvens af forældreansvarsloven, mener familieretsadvokat Pia Deleuran fra Advokatfirmaet Deleuran.

"Loven har vidtrækkende konsekvenser. Der er fra myndighedernes side en højere grad af fokus på begge forældres kontakt til barnet og på at få etableret et samarbejde mellem forældrene, end der er fokus på barnets sikkerhed og trivsel. Derfor ser vi, at børn udleveres til samvær, som bestemt ikke er formålstjenligt," siger Pia Deleuran, som via netværket barnetstarv.nu kæmper for at få loven ændret.

Børn&Unge har talt med moderen og set de fem underretninger, som børnehaven har sendt til kommunen. Vi har talt med både lederen og pædagogen i barnets institution. De ønsker begge at være anonyme af frygt for repressalier fra kommunen, og fordi sagen er anket og skal for landsretten. Børn&Unge har også læst den børnesagkyndige undersøgelse, som psykolog Ole Ottesen har udarbejdet. Ole Ottesen har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen.



Utroværdigt. Den børnesagkyndige besøger børnehaven to gange i forbindelse med sin undersøgelse. Første gang er i november sidste år. Det er stuepædagogen, som møder ham. Hun kender den femårige pige godt og ser hende hver dag i vante omgivelser. Alligevel oplever hun fra start, at den børnesagkyndige ikke er reelt interesseret i at lytte til pædagogernes observationer. Psykologen vil vide, hvordan pigen ser ud, når hun fortæller om overgrebene.

"Jeg fortæller, at hun sidder helt stift. At det kun er hendes fingre, der er urolige. Men bagefter kan jeg se, at det, jeg har fortalt, er vendt helt modsat, og at han ikke har gengivet det, jeg har sagt, korrekt. Det virker utroværdigt. Det var, som om han fiskede efter noget bestemt," fortæller pædagogen.

Den børnesagkyndige psykolog er kommet ind i billedet, fordi pigens mor nægter at overlade sit barn til faderen. Ifølge forældrean­svarsloven har barnet ret til at se begge sine forældre, og da moderen er uenig, beslutter myndighederne, at der skal iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse til at afdække problemerne. Undersøgelsen skal danne grundlag for en afgørelse om forældremyndighed og samvær.



Forsøger at slippe væk. Personalet undrer sig over psykologens fremgangsmåde og vurderinger. I forbindelse med sin undersøgelse bestemmer han, at pigen skal gå ind i et rum med ham alene. Stuepædagogen er rystet. Hun ved fra sin dagligdag med pigen, at hun er utryg ved de mænd, der kommer i institutionen.

"Jeg tilbyder at gå med, men det afviser han. Jeg ser tydelige tegn på, at hun er utryg. Under seancen forsøger hun at slippe væk flere gange. Først beder hun ham hente vand til sig. Derefter beder hun ham hente et viske­læder. Da han er gået, bryder hun sammen og tisser i bukserne," fortæller pædagogen.

Det skal senere vise sig, at den børne­sagkyndige i sin undersøgelse ignorerer børnehavens iagttagelser.

Han er dog ikke den eneste, som overhører personalets advarsler. Det gør kommunen også.



Ud over balkonen. Den første underretning bliver sendt i august sidste år. Heri beskriver personalet, hvordan de er blevet tiltagende bekymrede for pigen. Bekymringen bygger på pigens adfærd og på hendes udtalelser. I underretningen refererer personalet pigen for at have sagt følgende:

'Min far vil smide mig ud over balkonen'.

'Han har stukket fingre op i tissekonen på mig'.

'Han har pistoler, og han kan skyde mig i hovedet'.

Men til trods for den alvorlige advarsel, griber kommunen ikke ind.

"Det er forfærdeligt, at man ikke bruger pædagogernes iagttagelser og faglighed. Vi har pligt til at underrette, men der er intet samarbejde, og vi aner ikke, hvad der sker, når vi sender en underretning," siger lederen af børnehaven.

En måned senere, i september 2010, ser personalet sig nødsaget til at sende endnu en underretning.

'Da pædagoger og ledelse fortsat er meget bekymrede for xxx's (anonymiseret af red.) tiltagende reaktioner og dermed dårlige trivsel og adfærd, sender vi hermed endnu en underretning. Vi oplever flere gange i løbet af dagen, at xxx (anonymiseret af red.) stirrer blankt ud i luften. Hun er ikke til at komme i kontakt med, og hun kan reagere med gråd, hvis vi stiller krav om, at hun skal deltage i en aktivitet'.

Men heller ikke denne underretning reagerer kommunen på. Personale og ledelse er fortvivlede og føler sig magtesløse.

"I løbet af vores uddannelse lærer vi, hvor vigtigt det er at underrette. Og så er det meget svært, at ens faglige vurderinger ikke bliver taget seriøst," siger pædagogen, der via sit tidligere arbejde på en døgninstitution for misbrugte børn har et særdeles godt kendskab til området.

Den sidste underretning bliver sendt den 24. juni i år. Her gengiver personalet en samtale mellem pædagogen og pigen:

'Han vil bare lade, som om han er sød, og så slår han bagefter. Han har også en spøgelsesbog. Den er det værste.

Hvordan ser den ud?

Der er billeder af en masse spøgelser, og far krammer dem.

Hvordan ser spøgelserne ud?

De har lange næser, og der kommer hvidt slim ud. Det lugter næsten ligesom tis. Men spøgelserne er tissemænd ligesom fars.

Kan man kun se spøgelserne?

Ja, de har ingen hoveder og ben på billederne. Men det hvide slim tørrer de af i hovedet på nogen.

Hvem tørrer de det af på?

På mig.'

Efter de mange indberetninger har kommunen iværksat en undersøgelse af sagen. Men det hjælper ikke den femårige pige, mener pædagogen.

"Hun får stort set ingen hjælp. Tværtimod skal hun stille op til de undersøgelser, der er sat i gang i sagen. Den er også politianmeldt, og derfra kræver man også, at barnet indgår," siger pædagogen.



Skal udleveres. Da den børnesagkyndige psykolog Ole Ottesen er færdig med sin undersøgelse, underkender han de iagttagelser, som personalet i børnehaven har gjort. Han lader mellem linjerne forstå, at sagen om vold og seksuelt misbrug er noget, moderen har påduttet barnet.

Ole Ottesen skriver i sin undersøgelse:

'Hun har tydeligvis fået til opgave at fortælle alt til flere af moderen implicerede instancer og undertegnede. Dette vurderes i høj grad at kunne virke retraumatiserende - eller underbygge falske erindringer.'

Da byretten skal tage stilling til, om pigen skal have samvær med sin far, kommer undersøgelsen til at ligge til grund for afgørelsen: At pigen skal have samvær med sin far.

Personalet i pigens børnehave er imidlertid sikre i deres sag. Det gælder både lederen og stuepædagogen.

"Der er ingen tvivl om, at barnet har været udsat for seksuelt misbrug. Et barn på hendes alder reagerer ikke på den måde. Det er tydeligt, at der er noget galt. Et barns fantasi kan ikke finde på det, hun siger. Det kan en trænet pædagog se. På et tidspunkt får vi også en mandlig pædagog i jobtræning og pigen bliver bange og utryg," siger lederen.

Pædagogen er enig.

"Børn kan finde på rigtig meget. Men den måde, hun fortæller det på, og den adfærd hun har, gør, at jeg ikke er i tvivl. Når jeg spørger ind til det, så kan hun fortælle med forskellige ord. Og hvis ikke jeg forstår, bliver hun irriteret på mig. Det er tydeligt at alle følelserne inde i kroppen er aktiveret og det vidner om at hun vitterlig har oplevet det, hun fortæller," siger pædagogen.