Adoption - De er jo blevet vraget en gang

Rygsækken er spændt til på ryggen af 4-årige Ida Lao fra Kina. Hun kigger på de andre børn, der alle sitrer af spænding og glæde over snart at skulle på tur. Yin sitrer også, men af en helt anden grund: Mon hun kommer tilbage til børnhaven igen? Spørgsmålet fylder hende med uro og angst.

En sådan situation er ikke unormal i de danske børnehaver, hvis man spørger pædagog og foredragsholder Tove Hammer, der har flere års erfaringer med adoptivbørns liv i institutioner.

"At de er blevet afvist og vraget én gang betyder, at man fra pædagogisk side skal være specielt opmærksom på deres tilknytning til voksne. De har brug for endnu mere autencitet og nærvær," siger hun.

Afhjælper man ikke problemet med de specielle opvækstvilkår for adoptivbørn, kan det resultere i, at de præges af tristhed og depression i ungdomsårene. En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at halvdelen af de 15-16årige adopterede piger følte sig deprimerede og triste i løbet af 2002. Det er langt flere end andre grupper af unge.



Urolig køkultur. Tove Hammer, der arbejder i udflytterbørnehaven Tranehuset i Ballerup, genkender billedet af nervøse adoptivbørn fra hverdagen.

"Adoptivbarnet har ofte huller i selvværdet, som pædagogerne skal være særligt opmærksomme på i deres arbejde med børnene," siger hun.

"Specielt når der kommer fremmede ind af døren, kan adoptivbarnet være hurtig til at sætte sig på skødet af personen. De er måske vant til fra børnehjemmet, at den besøgende kommer for at adoptere en ven væk fra barnet."

Når der skal deles is eller frugt ud på stuen, hvor køkulturen er en del af rutinen, har adoptivbarnet ofte en adfærd, der kan skille sig ud fra de andre børn, forklarer Tove Hammer.

"Deres lave selvværd gør, at de hurtigt gør sig klar på, at de også skal have, hvad der bliver delt ud. Sådan er det hele tiden. Altid i første række."

Det er ifølge foredragsholderen ikke et tegn på egoisme, men nærmere udtryk for en dyb, indre uro i barnet.



Drøm og virkelighed. Tove Hammer ser, at de adoptivforældre, hun møder i sin børneinstitution, kan virke en smule slukørede. Nogle lever i fantasien om den perfekte familie, men virkeligheden lever ikke altid op til drømmen.

"Mange børn bærer i den første tid på en sorg, som gør, at de kun magter at være sig selv nærmest. Nogle har set deres mor blive slået ihjel, eller måske kommer de fra en sigøjnergruppe, der har efterladt dem. Og så kommer de ind i en familie uden sprog," forklarer Tove Hammer.

Pædagogen kan afhjælpe familiens vanskeligheder ved at lytte til forældrene, mener Tove Hammer og opfordrer til at man taler åbent med adoptivfamilierne, men samtidig udviser pli og respekt for deres grænser.

Når turen går til skoven for lille Ida Lao med rygsækken helt oppe i nakken, bør pædagogen forklare: "Vi kommer tilbage igen snart. Og mor og far vil hente dig, ganske som de plejer," foreslår Tove Hammer. o





Læs mere her

Rapporten "Psykisk Trivsel. Psykisk Sygdom. Etniske forskelle blandt unge i Danmark" kan læses/downloades på www.si-folkesundhed.dk



Du finder artikler om adoption og institutionsliv i Børn&Unge, 2002/32 og Adoption & Samfund 2001/25.