ADHD børn; Handicappede unge ender i fængsel

En del børn med ADHD eller deciderede hjerneskader ender i fængsel som unge og voksne, fordi de ikke har lært at kompensere for deres handicap. Eller også fordi årsagen til børnenes problemer ikke er blevet opdaget. Men en pædagogisk indsats, der også bygger på viden om hjernen, kan kompensere for de unges uhensigtsmæssige adfærd og dermed forebygge udgifter til dyre fængselspladser.

"Der findes ingen danske undersøgelser, men min fornemmelse er, at mellem 20 og 30 procent af de indsatte herhjemme har en ADHD-problematik," siger konsulent Erno Badstue Larsen fra ADHD-foreningen - tidligere kaldet DAMP-foreningen.

Tidligere var Erno Badstue Larsen koordinator af de såkaldt kognitive programmer i Kriminalforsorgen. Derfor har han i flere år arbejdet i Ringe Statsfængsel, hvor han underviste de indsatte i kognitive færdigheder, det vil sige tænkeredskaber og træning af sociale kompetencer.

"Sagt kort handler det om at lære at stoppe op og tænke, før man handler," siger Erno Badstue Larsen.

Ingen ved præcis, hvor stor en del af de indsatte, der i virkeligheden lider af ADHD, udviklingsforstyrrelse eller hjerneskade herhjemme. Men i Norge viser en undersøgelse udarbejdet af læge Kirsten Rasmussen, at næsten hver anden - 46 procent - indsatte opfyldte kriterierne for ADHD i barndommen. 30 % havde fortsat ADHD som voksne.

I de engelske fængsler har 25 procent af de indsatte en ADHD problematik.

Også danske undersøgelser bekræfter, at børn med ADHD-forstyrrelser har større risiko end andre for at få en psykiatrisk lidelse eller ende i kriminalitet som voksne.

Søren Dalsgaard, der er kursusreservelæge, ph.d. ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, har undersøgt langtidsforløbet og konsekvenserne af 208 børn, der i perioden 1969 til 1989 blev henvist på grund af hyperaktivitet og uopmærksomhed.

"Min undersøgelse dokumenterer, at børn med ADHD - senere i livet - har højere risiko for depression, andre psykiatriske lidelser og kriminalitet end tidligere antaget. Hvad angår kriminalitet viser mine tal, at 48 procent havde fået en dom, mod 2 procent af mennesker uden ADHD. Mere end hver femte - 22 procent - var idømt en ubetinget fængselsstraf," oplyser Søren Dalsgaard til Børn&Unge.



Ingen overraskelse. På Hjerneskadecenter Nordsjælland er det ingen overraskelse, at unge med hjerneskader og udviklingsforstyrrelser risikerer at ende i fængsel.

Socialpædagog Dion Mattesen har i samarbejde med neuropsykolog Byron Brooks i en række år arbejdet med at lære unge og voksne med hjerneskader eller ADHD at kompensere for deres handicap.

"Det er i princippet omgivelserne, der udløser, at unge med hjerneskader eller ADHD bliver aggressive og udadreagerende. Hvis omgivelserne tager hensyn, og den ramte selv lærer at kompensere for sit handicap, så reagerer den unge ikke voldeligt eller aggressivt," konstaterer Dion Mattesen og henviser til et konkret eksempel på en dreng, der blev henvist til Hjerneskadecenter Nordsjælland.

Før drengen blev henvist, brugte døgninstitutionen magt over for drengen en gang dagligt for at beskytte ham mod andre børn eller mod personalet. Men efter at det pædagogiske personale på institutionen i en periode havde modtaget supervision og faglig støtte fra socialpædagog Dion Mattesen og neuropsykolog Byron Brooks, ændrede personalet adfærd over for drengen, og det ændrede også drengens adfærd.

"Hvor vi andre kan have seks til syv bolde i luften på én gang, kunne han kun kan have tre til fire bolde i luften ad gangen. Ellers blev hans hjerne "overloaded", og så blev han voldelig. Én strategi var eksempelvis kun at give drengen ét budskab ad gangen, så reagerede han ikke aggressivt, men opførte sig i stedet næsten normalt," fortæller Dion Mattesen.

I dag bor drengen i egen bolig i tilknytning til en døgninstitution, hvorfra han får pædagogisk støtte. Men nu ender konfliktsituationer kun i magtanvendelse over for drengen en gang hvert halve år.



Brav kamp. "Eksemplet viser, at det er vigtigt, at omgivelserne - lærere og pædagoger - har neurofaglig indsigt og viden om dysfunktioner og skader i hjernen. Jeg mener ikke, at alle lærere og pædagoger skal på neurofaglige kurser, men et enkelt foredrag om symptomer på ADHD og hjerneskader for personalegruppen ville være gavnligt en gang hvert tredje år, så de blev i stand til at opdage, at et barns uhensigtsmæssige adfærd kan skyldes en skade," mener Dion Mattesen.

Konsulent Erno Larsen opfordrer derfor pædagoger og lærere til at være opmærksomme på de børn, der er ukoncentrerede og uopmærksomme - og i åbenhed snakke med forældre om at få barnet undersøgt.

"Hellere få henvist et barn for meget end et barn for lidt til psykiater. Viser det sig, at drengen bare er en frisk dreng, så er det jo fint. Man får jo ikke en diagnose med mindre, der er grund til det," siger Erno Larsen.

Han oplever ofte, at familien til et barn med en uerkendt ADHD kæmper en brav kamp for at være ligesom andre familier. De slider i det for at komme igennem dagen uden store vanskeligheder, men oplever ofte, at omgivelserne - skolen, institution, venner og bekendte - stempler dem som dårlige forældre, der eksempelvis ikke sætter grænser for deres børn. For forældrene, og for omgivelserne, er det i realiteten ofte en lettelse at få en diagnose, mener Erno Larsen.

Hans mangeårige erfaring er, at medicin kan hjælpe mange ADHD-børn til at fungere bedre i hverdagen. Bliver barnet ikke medicineret, vil det møde nederlag på nederlag gennem barndommen og ungdomsårene, og så er den unges selvværd, selvtillid og adfærdsmønster ofte så skadet, at det kan være svært overhovedet at nå ind til den unge med nogen form for hjælp, når han er blevet over 20 år.

"Hos børnene ligner problemerne med ADHD hinanden, men som voksne udvikler folk med ADHD sig meget forskelligt - afhængig af den støtte - de har fået i familien," siger Erno Larsen.

Søren Dalsgårds undersøgelse om, at hver anden med ADHD har fået en dom for kriminalitet, gør Erno Larsen bekymret.

"Jeg kommer til at tænke på alle dem, jeg har mødt, der ikke har fået en dom, men som bevæger sig på kanten af loven. Alt for mange unge ender i stofmisbrug fordi hash og andre euforiserende stoffer giver dem en ro i kroppen. I realiteten er det en form for selvmedicinering, der gør, at de ender i kriminalitet," siger Erno Larsen, der fortsætter:

"For mig er de dyre fængselspladser i virkeligheden den mindste del af problemet. Den slags kan man betale sig fra. Det værste synes jeg er, at jeg møder mange voksne, der har haft et svært og dårligt liv, fordi de har haft problemer, som de aldrig har fået redskaber til at løse. Opdager vi derimod børnene tidligt, er der hjælp at hente. Jo tidligere, man sætter ind, jo mindre indgribende skal hjælpen være, og her er en stor opgave for pædagoger og lærere om at reagere, så barnet får hjælp og ikke bliver lukket ude," siger Erno Larsen.





Hvad er DAMP? - og ADHD?



ADHD står for 'Attention Deficit, Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

ADHD er en anerkendt diagnose.

Tidligere blev ADHD i Danmark og Sverige betegnet DAMP (Deficits in Attention,

Motor control and Perception), der omfatter problemer med opmærksomhed, motorisk kontrol, opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk fra kroppen og omverdenen.

30.000 danske børn lider af ADHD.



Man taler om tre forskellige typer af ADHD:

• ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

• ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

• ADHD - kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som

hyperaktivitet og impulsivitet



Læs mere:

Læs mere om ADHD på www.adhd.dk

Læs mere om hjerneskader: www.vfhj.dk





At være barn med ADHD



Han er et meget aktivt barn. Tenderende til urolig. I skolen forstyrrer han de andre, fordi han er uopmærksom og har svært ved at koncentrere sig om det boglige. Han har indlæringsproblemer og kommer bagefter i skolen. Inden 9. klasse har han typisk skiftet skole 4-5 gange, men lige lidt har det hjulpet. Skoletiden har givet mange nederlag med manglende selvtillid og selvværd til følge. Lad os kalde ham Nicolai.

Da Nicolai når puberteten, opsøger han spændende miljøer, for der skal ske noget. Han keder sig og mangler venner. Han begynder at ryge hash. Det giver ro i sjælen, men han er også med på den værste, bare for at være med. Han begynder at stjæle og begå indbrud. Typisk er det altid ham, der ikke når at komme væk, når politiet dukker op. Han er nemlig ikke så god til at konsekvensberegne sine egne handlinger og forudse, hvad der er på vej til at ske, som andre børn kan. Det er ét af hans handicap. Han har ADHD, som giver forstyrrelser i opmærksomhed, aktivitet og øget impulsivitet som følge af en dysfunktion i hjernen. Selv om det i skolen kan se ud som om han er fagligt dårlig, har han som udgangspunkt ikke dårlig indlæring eller hukommelse. Det er koncentrationen, der svigter.