40 års jubilæum; For lang og tro tjeneste

I 40 år har Jytte Skovgaard Nielsen passet sit arbejde som pædagog på småbørnsstuen i Mariehuset i Næstved. Det fik hun fredag den 1. april en fortjenstmedalje for. Den blev overrakt af borgmester Henning Jensen sammen med "en bunke pæne ord", som jubilaren selv udtrykker det. Men når Jytte Skovgaard Nielsen fortæller om det, som hun betegner som en "fantastisk, overvældende dag", så betyder roserne fra alle børnene og deres små gaver mere end medaljen.

"Jeg havde fået besked på at komme kl. 12 sammen med min familie, og så stod alle børnene der på Marievej med roser, og der var rød løber. Det var bare så utroligt rørende. Jeg tænkte, at det med medaljen var da nok gået i fisk, for godt nok havde jeg skrevet under på, at jeg ikke er straffet, men så havde jeg ikke hørt mere, så jeg troede ikke, at der skete noget, " siger hun.

Men det gjorde der, for om eftermiddagen kom borgmester Henning Jensen og kulturdirektøren, og så fik Jytte Skovgaard Nielsen sin meget velfortjente medalje. Samt en masse gaver fra forældre, kolleger og børn, både nuværende og tidligere.



Det gamle kommer igen. Det hele begyndte for 40 år siden, da Jytte Skovgaard Nielsen blev kontaktet af den daværende leder af Mariehuset og tilbudt en stilling. Hun havde søgt, da institutionen åbnede året før i 1964, men ikke fået jobbet. Men nu var der altså bud efter hende til arbejdet med de 11 børn på småbørnsstuen, og hun sagde straks ja, selv om hun havde arbejde som sygehjælper på det nærliggende sygehus.

"Jeg har altid været glad for børn, så det var bare et ønskejob. Jeg var jo uddannet som barneplejerske og har altså aldrig gået på seminariet. Siden har jeg da taget kurser, men ikke for mange, for jeg vil helst være herhjemme hos børnene," fortæller hun.

Og alle årene synes Jytte Skovgaard Nielsen, at Mariehuset har været en god arbejdsplads med nogle gode kolleger.

Alle årene?

"Det kan jeg faktisk godt sige i det store og hele. Der har vel været svipsere, men det er få. Vi har altid fundet ud af det. Jeg er nok den type, der finder ud af det sammen med dem, der nu er der. Jeg indstiller mig på, at så er det sådan, og så gør vi det på den måde, som vi nu kan blive enige om. Jeg er ikke bange for, at der skal blive lavet noget om. Men alligevel skal de heller ikke lave for meget om," svarer hun.

Jytte Skovgaard Nielsen har været vidne til mange skiftende pædagogiske tendenser gennem årene.

"Det er jo skægt, for nu er vi jo faktisk kørt lidt tilbage igen med at dele børnene op i grupper, som vi også gjorde før i tiden. Dengang hed det emnearbejde, nu hedder det projekter, men det er lidt det samme," mener hun.



Børn fylder mere. Ikke bare arbejdsforholdene - "dengang sagde vi De til forældrene, og jeg hed frøken Jytte", men også børnene har ændret sig meget i løbet af de 40 år.

"I dag er børnene meget mere "på", de er mere i centrum. Forældrene har altid elsket deres børn, men børnene fylder mere i dag og bestemmer mere. I mange hjem kan man fornemme, at børnene styrer en hel del, og der var jo nok nogen, der skulle tage over der. Men sådan er udviklingen, for børn skal jo også være mere vidende og opmærksomme i dag, når de skal videre ud i livet. Der kræves meget mere af dem, så det hænger jo nok sammen," siger hun og tilføjer, at det ikke har været svært at vænne sig til, for det er kommet glidende, når man er i det hele tiden.

"I dagligdagen tænker man jo ikke så meget over det. Men i sådan en anledning tænker man jo lidt tilbage, og så kan man godt se, at der er sket en del."



De skal ikke skære mere. Jytte Skovgaard Nielsen har aldrig haft lyst til at skifte arbejde.

"Der er jo ikke noget som sådan nogle børn. De er så impulsive, og de kommer jo til én, og man får knus, og det er skønt. Så jeg synes ikke, at man kan få et bedre arbejde. Vi har jo også friheden til at kunne tilrettelægge dagen, som vi synes. Vi kan komme ud, når vejret er godt og mindre godt, og blive inde, hvis det er helt skidt. Dem, der sidder på en fabrik, skal jo blive på deres pind, vi går ud i den dejlige skov lige her i nærheden. Det er skønt."

Så selv om Jytte Skovgaard Nielsen ikke er udbrændt og træt af sit job, er der alligevel nogle torne på de mange roser.

"Nu skal de ikke bryde sig om at skære mere, for det er lidt synd, især den sidste omgang. Jeg er på småbørnsstuen, hvor vi er to fuldtidsansatte til 11 børn mellem to og tre år, og så har vi nogle ekstratimer et par gange om ugen. Det havde ikke gjort noget, at vi fast havde været tre hver formiddag, som vi før har været. Men det er der ikke noget at gøre ved, sådan er det, og så får vi det bedste ud af det," siger hun.

Der er indtil videre ingen planer om at lade sig pensionere, selv om hun fra juli også skal have tid på at være farmor. Jytte Skovgaard Nielsen bliver 63 år til juni, men hun er ikke parat til at holde op med at være pædagog.

"Så længe jeg er glad for at gå på arbejde, og så længe de vil have mig her, så tror jeg nok, at jeg vil blive ved," siger hun.