2014 KAVALKADE: Stressfri Charlotte. »Jeg har været fandens heldig«

Det seneste år har pædagog Charlotte Hansen været igennem to stresssygemeldinger. Men hun har rejst sig fra nedturen, og både hun og arbejdspladsen har foretaget forandringer, der skal forebygge, at hun bliver syg af stress igen.

Charlotte var typen, der aldrig sagde nej til en opgave eller til en kollega. Når ­migrænen murede, tog hun bare to Pinex og gik på arbejde. Og meldte kollegerne sig syge, løb hun bare stærkere på jobbet. For børnene havde jo brug for hende.

Men efter at have været overmenneske alt for længe, sagde kroppen fra. Anfald af hjertebanken, hyperventileren, hududslet, tinnitus og panikangst sendte Charlotte ud i sit livs største krise. Og ind i den statistik, der i 2014 viste, at cirka hver 10. pædagog går ned med stress.

I dag føler hun sig ’fandens heldig’, som hun selv siger.

»Min største frygt var, at jeg aldrig ville få det godt igen, så jeg ser mig selv som så privilegeret. Især fordi jeg har fået tiden til og accepten fra alle implicerede til at komme tilbage i mit eget tempo. Jeg har selv kunnet sige til og fra,« fortæller Charlotte, der efter fem måneders sygemelding i august 2014 kom tilbage til jobbet i Vuggestuen Juvelen i Brønshøj.

Hun husker glæden ved at være tilbage, men også hvordan det tog tid at efterleve alle de gode intentioner om at ville forandre sin måde at arbejde på.

»Det var svært at acceptere, at jeg ikke længere skulle have min næse i alting og en holdning til alt. Men med tiden lærte jeg at sige ’pyt’, som jeg havde læst i bøgerne, man skal gøre for at undgå stress,,« fortæller hun.



Ikke det værd. I dag er Charlotte meget bevidst om, at intet arbejde er værd at slide sig selv op for. Især er hun glad for, at jobbet ikke længere går ud over hendes familie. Men hun oplever også, at hun er blevet en bedre pædagog.

»Før troede jeg, at jeg var superpædagog, når jeg kunne nå det hele på den halve tid, men i dag er mit overskud til børnene jo meget større, og jeg er gladere for mit arbejde,« siger hun.

Også konkrete ændringer i jobbet spiller ind. Charlotte har valgt at gå fra 34 til 32 timer om ugen, hun holder tidligt fri om onsdagen, og samtidig har arbejdspladsen ændret strukturen. Charlotte, der før var i et tværgående team, er nu en af tre faste medarbejdere på Diamantstuen, som tæller 14 børn.

»Vi arbejder godt sammen, og generelt er vi medarbejdere blevet bedre til at tænke højt. Når vi er frustrerede, er vi det sammen, og vi går sammen til ledelsen, når den er gal. Men når en kollega er syg, og hvis jeg er alene med for mange børn, kan jeg godt mærke, at stressen ligger og lurer. Men det bliver der taget højde for, og der bliver passet på mig. Og det er godt, for det er fem minutter siden, at jeg var så syg, at man tror, det er løgn,« siger hun.

»Jeg øver mig stadig, jeg passer på, spiser sundt, er begyndt at træne, har ikke for mange aftaler, trækker vejret. Jeg tager også stadig lidt medicin, men det er måneder siden, jeg har set min coach, og jeg håber, at jeg snart slipper medicinen helt,« siger Charlotte.

Hun har endnu ikke haft en sygedag, siden hun kom tilbage.

»Jeg har bare et godt helbred, især når jeg trives,« siger hun.