2014 KAVALKADE: Set gennem BUPL's briller

Kommunal økonomi

Talkrig med KL

BUPL har fulgt kommunernes anvendelse af de 500 mio. kroner, som kommunerne får af staten. Det har udartet sig til en talkrig med KL, som påstår, at kommunerne har udmøntet alle pengene til bedre kvalitet i dagtilbud. BUPL har gang på gang dokumenteret, at mange kommuner ikke har brugt flere penge pr. barn, og at nogle kommuner har sparet. BUPL’s vedhol­dende arbejde med at gennemtrawle de kommunale budgetter har båret frugt. Vi har overbevist folketingspolitikerne om, at mange af pengene forsvandt i kommunekasserne. Samtidig er der lokalt lagt pres på kommunerne, så børneområdet i højere grad end andre områder er blevet skånet for besparelser.



Politisk indflydelse

Vi skaffede én milliard

Siden foråret 2014 har BUPL været i dialog med de politiske partier om Finansloven for 2015. BUPL har på alle fronter dokumen­teret ­behovet for et normeringsmæssigt løft på børneområdet. BUPL har sikret et solidt forskningsgrundlag omkring uddannede pæda­gogers og normeringens betydning for bør­nenes videre liv og muligheder. BUPL har vist, at 7 ud af 10 pædagoger på en almindelig dag er alene med børnegruppen. Og vi har dokumenteret den mangelfulde udmøntning af de 500 mio. kroner. Der er ingen tvivl om, at politikerne har lyttet, for den ny milliard øremærker pengene til mere pædagogisk personale.



Forskning

Her skabes resultater

Børn har resten af livet gavn af det, de lærer i daginstitutionen. Det har SFI dokumenteret i forskningsrapporten ’Daginstitutionens betydning for børns udvikling’. Rapporten opsummerer de seneste 75 års forskning. Pædagoger kan ranke ryggen, for forskningen viser, at den pædagogiske indsats giver mere intelligente børn, som bliver mindre tilbøjelige til at ende i kriminalitet og kommer på overførselsindkomst, og som får en bedre uddannelse. Konklusionen er, at det betaler sig at investere i højkvalitetsinstitutioner med veluddannede pædagoger og gode normeringer. Det budskab gav 1 mia. kroner på finansloven.



Skolereformen

Nu ruller den

I 2014 blev en af de største folkeskolereformer i nyere tid sat i værk. BUPL har kæmpet for at sikre pædagogers beskæftigelse, ordentlige vilkår og kvalitet på fritidsområdet. BUPL har holdt arrangementer, deltaget i et utal af forhandlinger og møder samt lavet pjecer og konferencer om emnet. I oktober spurgte BUPL ca. 1.600 af medlemmerne om, hvordan situationen var. De fleste svarede, at pædagogfagligheden var kommet mere i spil, at pædagogerne var blevet en større del af undervisningen, og at de blev behandlet ligeværdigt. Men mange oplevede også kaos og manglende ledelse, BUPL’s ledermedlemmer er trængte, og fritidsområdet er under pres. Der er derfor fortsat udfordringer på skole- og fritidsområdet.



OK-klar

Højere løn står øverst

De kommunale overenskomster skal fornys i 2015. Som optakt har pædagoger og ledere diskuteret kravene. Noget af det, der står øverst på kravlisten for alle, er højere løn, bedre psykisk arbejdsmiljø samt en videreførelse af Tryghedspuljen og Kompetencefonden. Ydermere er der behov for at præcisere, at pæda­gogers arbejde forudsætter tid til planlægning, udvikling og evaluering. Arbejdsgiverne går til forhandlingerne med krav om færre og bredere overenskomster, der skal fornys inden for en ansvarlig økonomisk ramme. Hertil kommer ønsket om mere ensartede arbejdstidsregler.



Ny uddannelse

Venter spændt på resultatet

Blækket var dårligt tørt i bekendtgørelsen, før godt 5.000 nye studerende startede på den nye pædagoguddannelse. BUPL er glad for uddannelsens popularitet og for, at det fortsat er en enhedsuddannelse. Vi følger spændt, om de studerendes specialiseringsvalg fordeler sig hensigtsmæssigt inden for dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik. Begge lønnede praktikker ligger i specialiseringen, og der er som ventet udfordringer i at finde nok praktikpladser i social- og specialpædagogik. Der er fortsat et politisk arbejde i at få den lønnede praktik omlagt til SU.



Arbejdsmiljø

Klædt bedre på

BUPL har i årets løb klædt hele arbejdsmiljø­organisationen bedre på til at løse kon­krete problemer samt sikret støtte og vejledning til arbejdsmiljørepræsentanter. På BUPL’s kongres blev psykisk arbejdsmiljø topprioritet for 2015-16. Der er arbejdet med ledernes eget psykiske arbejdsmiljø, og BUPL har udviklet en række redskaber, som skal hjælpe med konk­rete handlemuligheder. De gratis forebyggelsespakker på institutionsområdet har vist sig som en stor succes og kan også rekvireres i 2015. Til sidst er det lykkedes at få Arbejdstilsynet til at gennemføre en særlig indsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø gennem 2015.



Sociale sager

Store erstatninger

I 2014 har BUPL blandt andet været i retten med to sociale sager. I den ene blev Københavns Kommune dømt til at betale en kæmpe erstatning til en syg pædagog for tabt indtægt i en lang periode på grund af kommunens svigt. Problemet var, at Københavns Kommune ikke hjalp hende med at få afklaret sin arbejdsevne. I den anden sag blev PBU dømt til at anerkende, at pædagogen var berettiget til invalidesum og invalidepension fra 5. januar 2009. Hendes diagnose PTSD var hverken diagnosticeret eller behandlet før optagelse i PBU, og medlemmet var derfor ikke omfattet af en karensbestemmelse i pensionsregulativet.



Arbejdsskader

34 millioner til medlemmerne

BUPL’s seneste arbejdsskadestatistik viser, at medlemmerne i alt fik tilkendt 34.108.558 kr. i erstatning for følger efter arbejdsskader. BUPL har fokus på at få anerkendt flere psykiske skader. I 2014 fik Arbejdsskadestyrelsen kritik, da en undersøgelse fra Kammeradvokaten viste alvorlige fejl, og BUPL har arbejdet på at fastholde Arbejdsskadestyrelsen i at højne kvaliteten i sagsbehandlingen. En højesteretsdom har ændret markant på, hvilke arbejdsskader der kan anerkendes. BUPL har i 2014 haft stor fokus på udviklingen af praksis, da BUPL mener at fortolkningen af dommen er for vidtgående.



Ledige og syge

Skal leve for mindre

De seneste år har været præget af reformer af stor betydning for pædagogerne. Det drejer sig om reformerne af dagpenge­systemet, førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge. Den samlede tendens for reformerne er, at perioderne, hvor ledige og/eller sygemeldte kan modtage ydelser på dagpengeniveau, er kraftigt reduceret og afløst af lange perioder med ydelser på kontanthjælpsniveau. BUPL har været på banen med kritik og konstruktive indspark i den offentlige debat, på folkemødet, over for politikerne, via hovedorganisationerne mv. Arbejdet fortsætter i 2015, hvor dagpengekommissionen kommer med anbefalinger til en ny dagpengemodel. BUPL mener ikke, at ledige skal nøjes med lappeløsninger. Løsningerne skal være rimelige og varige.



Ledelse

Kontrol og tillid

Alle taler om balancen mellem kontrol og tillid. Men når det kommer til stykket, vinder kontrol og politisk styring. Det har BUPL’s ledermedlemmer konstateret. For pædagogfaglige ledere vil gerne lede medarbejderne, og pædagogerne ønsker ledere tæt på, som de kan sparre og udvikle institutionens pædagogiske arbejde sammen med. BUPL’s Lederforening slår til lyd for styring og ledelse, der bygger på tillid, og kan mærke en øget interesse hos arbejds­giverne for tillidsbaseret ledelse. Men det bliver et langt sejt træk, før vi kan se, at politisk og administrativ styring reelt baseres på tillid.



Ledelse

Mål skal give mening

Finansminister Bjarne Corydon (S) vil have mål for al offentlig produktion. Vi ved, at hverken ledere eller pædagoger er dokumen­tationsforskrækkede, men målene skal give ­mening, de skal relatere sig til den daglige pæda­gogiske praksis og de pædagogiske læreplaner. På dagtilbudsområdet arbejdes der dedikeret med læreplanernes seks temaer, så børnene udvikler sig til grænsen af deres formåen. Der er ikke behov for mere styring, læreplanstemaerne er en tilstrækkelig og fornuftig ramme for det pædagogiske arbejde. Yderligere mål og kontroltiltag vil være generende, mener BUPL’s Lederforening.



BUPL i pressen

De største sejre

Pædagogerne har fyldt meget i medierne i 2014, men især to sager skiller sig ud. Det lykkedes at italesætte pædagogernes faglighed i forbindelse med skolereformen, så flere kommuner droppede besparelser og ansatte flere pædagoger i skolerne. BUPL satte også dags­ordenen i medierne med pædagogernes dårlige arbejdsvilkår: alene med store børneflokke, dårlige normeringer og stressende arbejdsdage. Og udsigt til nye nedskæringer. I sidste ende kom der 1 mia. kroner på finansloven, øremærket flere pædagoger. Det svarer til cirka 600 stillinger – ikke nok til at løse problemerne, men et skridt i den rigtige retning.



Sociale medier

Fuldt blus på debatten

Siden 2012, hvor det første medlem syntes godt om BUPL på Facebook, har målsæt­ningen om at komme i dialog med medlemmerne nået nye højder. I dag følger flere end 16.000 personer med i opslag og debatter om alt fra inklusion til ferieregler på BUPL’s Facebookside. Siden starten af 2014 har man også kunnet følge @bupldk på Twitter, hvor BUPL kommenterer aktuelle politiske emner. Twitter har allerede vist sig som et nyttigt redskab, når det handler om at komme hurtigt ud med budskaber og skabe kontakt til både politikere og journalister.