2. ekstraordinære kongres; Ingen fløje her

Udefra har det set ud, som om der har været to eller flere fløje, som har kæmpet mod hinanden, og ordet fløje er da også blevet nævnt rigtig mange gange ved de to ekstraordinære kongresser. Er BUPL så delt af fløje, der bekæmper hinanden for at få magt til deres version af sandheden om, hvilke mål organisationen skal nå?

Nej, siger samtlige af de personer, som Børn&Unge har talt med, og som udefra set og i forhold til den måde, der er blevet stemt på til den første ordinære kongres, skulle tilhøre hver sin fløj. Alle siger, at der ikke er uenighed om politikken, men at der kan være forskelle i den måde, man vil nå målene på - strategien - og at det kan forskyde sig fra sag til sag, hvilken side man stemmer til. Alle mener, at uenighederne både før og nu mest handler om, hvilke personer man kan lide eller ikke lide - personlige hangs, som flere udtrykker det. Disse hangs kan være hæftet op på tidligere politiske tilhørsforhold, mangeårige venskaber og gode erfaringer med samarbejde. Men at kalde det fløjdannelse er altså ikke rigtigt, mener kilderne.

Henning Pedersen, ny formand for BUPL, forklarer det på denne måde:

"Det er vel ikke overraskende, at der er forskellige holdninger i en organisation, men billedet er mere nuanceret, end man vil gøre det til. Jeg kan sagtens forstå, at man som medlem kan tænke, hvad er det dog, der sker, men svaret er, at det er mere komplekst end at tale om to fløje, der bekriger hinanden. Tidligere var der mere tydelige fløje i BUPL, hvor de endda også var bundet op på politiske partier og grupperinger. Men hvis man ser på de personer, som i dag er fremtrædende i diskussionerne, så vil man ikke kunne placere dem entydigt politisk."

Om BUPL så er delt midt over på grund af forskellige opfattelser af strategier, siger Henning Pedersen:

"Det er et fuldstændigt karikeret billede, hvis man tror, at forskellene i strategiopfattelse går på, at nogle vil stå på sidelinjen og råbe nej og vifte med de røde faner, mens andre mener, at man skal søge indflydelse på de bonede gulve. Jeg vil kalde det et temperamentsspørgsmål, om man tror, at man får indflydelse på den ene eller den anden måde. I øvrigt benytter vi os ofte af et mix af de to strategier."



Hvem kan lide hvem. Randi Tielbo, mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem fra det gamle afdeling 2, nu BUPL Storkøbenhavn, og en af dem, der var med til at forlange en ny ekstraordinær kongres og stille mistillidsvotum til næstformand Lis Pedersen, hun mener, at man ikke kan tale om deciderede fløjdannelser. Men kalder forskellene for kraftige nuancer i opfattelse af strategi.

"Der er sådan set ikke uenighed om, hvor vi vil hen, men der kan være uenighed om strategien. Det skifter hele tiden, hvem der vil gøre det på den ene eller den anden måde. Man kan ikke sige, at den ene halvdel altid går den vej, og den anden halvdel går den anden vej. Det skaber nogle konfrontationer, at rummeligheden over for andres synspunkter indimellem kan være lidt lille, hvilket måske er den pæneste måde at sige det på. Men det handler jo mere om, at der skal findes plads til et ordentligt diskussionsmiljø," siger hun.

Michael Egelund, formand for det gamle BUPL afdeling 3 og lige valgt til formand for BUPL Storkøbenhavn, mener heller ikke, at man kan kalde de forskellige holdninger i forbundet for fløje.

"Det kan se sådan ud i nogle sammenhæng, men slet ikke i andre. Eksempelvis kan man godt sige, at afstemningen på den sidste ekstraordinære kongres eller det, at der overhovedet var endnu en ekstraordinær kongres, er udtryk for, at der er to fløje. Til gengæld er det sådan her i Balleruphuset,

at man ikke kan se på vores samarbejde,

at vi er flere fagforeninger under et tag, hvor der er repræsentanter for det, man kan kalde for to forskellige markeringer. Så hvis der er fløje, findes de kun nogle steder," siger han.

Mette Gerdøe, HB-medlem i Storstrøms Amt, synes, at det er svært at svare på, om der er fløje i BUPL, i så fald er de efter hendes mening ikke politiske.

"For et par år tilbage var der mere fifty-fifty deling på de politiske afstemninger. Det handler nok mere om personer, hvem man kan lide og ikke lide. Men jeg har ikke noget at have det i, andet end sådan kan det virke, at man går efter manden eller kvinden og ikke bolden, fordi man har nogle hangs på hinanden, som jeg ikke kan definere nærmere. Vi er jo ikke tilbage, hvor det er DKP'erne på den ene side og så de andre på den anden. Det er meget fra sag til sag, at folk tager stilling. Der er ikke en rød fløj og en mere pragmatisk fløj, som jeg ser det," siger hun.



Kamp eller samarbejde. Allan Baumann, medlem af både det forrige og det nuværende FU, mener heller ikke, at der er organiserede politiske fløje i den gammeldags forstand i BUPL. Men der er selvfølgelig både i FU, HB, blandt formændene i fagforeningerne og blandt medlemmerne forskellige politiske holdninger.

"Så i mit perspektiv spiller en forståelse af politiske fløje med relation til politiske partier ikke den store betydning i BUPL. Det har det gjort tidligere, men det gør det ikke længere. Vi har jo diskuteret, om vi skulle være en

kamporganisation som den ene yderlighed, eller om vi skulle være en samarbejdsorganisation som den anden. Og problemstillingen er, at det giver ingen mening i forhold til virkeligheden. Når vi som organisation skal varetage medlemmernes interesser optimalt, skal vi benytte os af de til enhver tid givne midler, som bringer os længst i forhold til de målsætninger, vi har. Og nogle gange betyder det, at man skal være meget markant og sige fra, og nogle gange betyder det, at man skal sidde lårene af politikerne og levere det skyts, der kan påvirke deres beslutninger. Og så er der i øvrigt tusinde variationer ind imellem, og vi er nødt til at benytte os af det hele," siger han.

I den aktuelle situation med krise i forretningsudvalget mener Allan Baumann, at det handler om nogle personlige relationer, som med tiden har udviklet sig godt eller skævt i forhold til hinanden.

"Og så skal vi jo heller ikke underkende, at ledelseskrisen er opstået i en situation, hvor alle etablerede strukturer i organisationen har været til diskussion. Alles position har været usikker, og det har måske også betydet noget. Har man tryghed i den position, man har, er det måske nemmere at være lidt overbærende. Men er alting usikkert, er der også risiko for, at alting bliver til et problem. Ingen har jo ageret efter at ville BUPL det dårligt, men måske mere ud fra, hvordan man kunne få sig selv og sine nærmeste placeret bedst muligt. Det er der ikke noget odiøst i, og det kan man da godt kalde magtkamp, men sådan set også en del af det politiske spil, som foregår alle vegne," siger han.



Ikke fløje, men splittet. Mogens Brinch Dinesen, HB-medlem fra Viborg Amt, vil heller ikke anerkende, at der er fløje, men kalder det i stedet for grupperinger, som tydeligst har vist sig på den første ekstraordinære kongres omkring personvalg.

"Jeg tror, at vi bilder hinanden ind, at vi er på nogle fløje, men i den almindelige hverdag i HB oplever jeg ikke, at det er så markant. Om man kan sige, at der har været fløje i FU, ved jeg ikke, men man kan i hvert fald sige, at FU har været splittet," siger han.

Mogens Brinch Dinesen mener som flere andre, at uenighederne mere handler om forskellige strategiopfattelser, og at der ikke tales det samme sprog.

"Hvis der bliver besluttet noget i folketinget om for eksempel pædagogiske læreplaner, og vi tror på, at vi kan få afskaffet den lov, så skal vi jo kæmpe mod folketinget og politikerne. Bliver loven alligevel vedtaget, er vi sat i verden for at gøre det bedste for pædagogerne, og så må vi gå konstruktivt ind i den debat, hvilket var det, vi endte med at gøre i den konkrete sag. Jeg mener, at vi skal søge mest mulig indflydelse, og vi kan måske godt stå og sige nej, nej og nej, men det er jo ikke sikkert, at det rykker noget. Jeg har den holdning, at vi skal søge indflydelse for at skabe forandring, nogle andre mener noget andet," siger han.

Bertha Langhoff Hansen, formand i Vestsjællands Amt, mener heller ikke, at der er tale om fløje i egentlig forstand. Hun sad i den arbejdsgruppe af fagforeningsformænd og FU-medlemmer, der skulle finde personer til det nye forretningsudvalg, og mener, at ressourcerne skal bruges mere fremadrettet, og at man skal blive bedre til at håndtere, når der er forskelligheder. I arbejdsgrundlaget for det nye FU taler man om en balanceret magtdeling, og det kunne se ud, som om man mener, at man er nødt til at dele magten ligeligt mellem to fløje. Sådan ser Bertha Langhoff Hansen ikke på det.

"Vi har haft en struktur, som har bestået af forskellige magtens rum - mindst tre - og jeg vil sige, at efter de to dage, jeg var spærret inde med gruppen, der skulle sætte et nyt FU-hold, har jeg kunnet se, at vi skal blive mere bevidste om, at de tre rum er der, og hvordan vi forholder os til dem. Vi har HB, som er den landspolitiske ledelse, og vi har et formandsrum, som ikke er beskrevet i lovene, men som agerer ude fra de lokale fagforeninger med en selvstændig økonomi og politisk suverænitet, og så er der FU. Jeg håber, at der nu er skabt nye muligheder i forhold til de tre magtens rum, for det, vi skal koncentrere os om, er, hvordan den politik, som HB vedtager, skal føres ud i livet i den virkelighed, som vi står med ude i fagforeningerne," siger hun.





BUPL's værste krise



Hun har været til så mange kongresser, at hun ikke kan huske antallet. Men Liselotte Thomsen, 44 år og faglig sekretær i BUPL Nordjylland, mener, at hun var på sin første kongres tilbage i 1987 eller 1988, så det er efterhånden blevet til en del kongresser.

Men hun har aldrig set nogen kongres magen til den, hun er til nu, hvor ledelseskrisen i forretningsudvalget har ført til, at dagsordenen for kongressen er et mistillidsvotum til forretningsudvalget.

"Jeg tror, at det her er det værste, vi har været ude for. For os, der er uden for forretningsudvalget, tror jeg ikke, vi helt er klar over, hvad det dybest set er, der er problemet. Vi hører politiske uenigheder, vi hører personlige uenigheder, men der er ikke nogen af os, der har været i rummet, så det har været utroligt vanskeligt at navigere i alt det her," siger Liselotte Thomsen.

Men selv om baggrunden for kongressen har været en tilsyneladende dyb politisk uenighed, så er Liselotte Thomsen godt tilfreds med forløbet af den ekstraordinære kongres:

"Jeg synes, den er gået bedre, end jeg havde forventet. Der har været en god og positiv stemning for, at vi skal videre. Jeg har kunnet mærke, at folk er kommet her, fordi der nu skal træffes nogle beslutninger, der skal vælges nogle mennesker, og så skal vi videre. Det skylder vi organisationen, det skylder vi medlemmerne. Det synes jeg har gennemsyret det hele," siger Liselotte Thomsen.

"Jeg kunne have frygtet, at den var fortsat med at "de er dumme, og de er dumme". Men jeg synes virkelig, at vi har vist sammenhold og fællesskab. Og selv om der er kampvalg til forretningsudvalget, så har der været en rigtig god tone," siger hun.

"Der er et boblende håb på den her kongres om, at nu lykkes det, nu ser vi fremad, og vi begynder at varetage de opgaver, vi egentlig er sat i verden for at varetage," mener Liselotte Thomsen.

Så det er en god dag for BUPL?

"Det synes jeg."