2. ekstraordinære kongres; Formændene får mere indflydelse

To ekstraordinære kongresser i BUPL har ikke bare ændret på organisationens geografiske struktur. Også den politiske struktur er under forandring. Og man kan pege på flere begivenheder i organisationen, der er med til delvist at fjerne magten fra hovedbestyrelsen og i stedet lægge den i hænderne på formandsgruppen.

Eksempelvis blev det på den ekstraordinære kongres den 30. marts foreslået, at formændene for de lokale afdelinger i BUPL skal være fødte medlemmer af hovedbestyrelsen. Forslaget blev dog nedstemt, men flere politikere gav fra talerstolen udtryk for den holdning, at det ville skabe en stærkere sammenhæng mellem de centrale, politiske beslutninger og deres udmøntning lokalt i fagforeningerne, hvis formændene sad i hovedbetyrelsen. En anden begivenhed, der antyder en vis magtforskydning fra hovedbetyrelsen til formandsgruppen, er, at det var formænd og ikke hovedbestyrelsesmedlemmer, der i dagene forud for den anden ekstraordinære kongres den 3. maj var med til at tegne det nye forretningsudvalg og definere toppolitikernes arbejdsgrundlag. Og endelig blev formændenes nye position fastslået, da der i dette arbejdsgrundlag, som fik opbakning den 3. maj, står skrevet, at formandsgruppen nu skal være forretningsudvalgets sparringsrum for ledelse, mens hovedbestyrelsen dog fortsat tager de politiske beslutninger.



Nikkedukker. En rundringning blandt BUPL's lokale bestyrelsesmedlemmer, hovedbestyrelsesmedlemmer, formænd og forretningsudvalgsmedlemmer bekræfter, at om ikke andet så har formændene i hvert fald fået mere indflydelse. Holdningerne er på den ene side, at det skaber mere samling i organisationen, at formændene i den nye struktur er i tæt dialog med forretningsudvalget, som jo diskuterer hovedbestyrelsens beslutninger. Mens man på den anden side taler om en uheldig magtcentralisering, der i værste fald kan gøre den nuværende landsledelse, hovedbestyrelsen, til en samling nikkedukker.

Sådan udtrykker i hvert fald bestyrelsesmedlem fra BUPL Fyn Yvette Juul Christoffersen konsekvensen af en fortsat magtforskydning fra hovedbestyrelsen til formandsgruppen. Hun kan godt se det smarte i at give formændene indflydelse på den politiske ledelse i BUPL, da den ledelsesmæssige krise i forretningsudvalget var total, men hun mener ikke, at støtteordningen bør være permanent.

"Ude i de lokale fagforeninger skal man være meget opmærksom på, hvordan grundlaget og den nye struktur bliver brugt. Om den bliver brugt fremadrettet og konstruktivt, som det var tænkt. Nogle gange har midlertidige ordninger det jo med at blive permanente, og så kan konsekvensen gå hen og blive, at hovedbestyrelsen mister sin politiske slagkraft," siger Yvette Juul Christoffersen, der på kongressen selv stillede op til forretningsudvalget, men ikke blev valgt.

Også hovedbestyrelsesmedlem Randi Tielbo er skeptisk og mener, at konsekvensen af magtforskydningen kan blive et af to udfald.

"Enten beslutter hovedbestyrelsen, at nu skal formændene ikke længere have den særlige position, eller også bliver formandsgruppen med tiden den nye landsledelse. Men det er yderste konsekvens," fastslår hun.

Både hun og Yvette Juul Christoffersen finder arbejdsgrundlagets adskillelse mellem politisk og ledelsesmæssig magt helt umulig.

"I min optik hænger politik og ledelse sammen. Men så har vi med tilslutningen til det nye arbejdsgrundlag for forretningsudvalget fået en kongresbekræftelse på, at det er formændene, der diskuterer ledelse, og det mener jeg er at gå galt i byen," siger Randi Tielbo og sammenligner med virkeligheden på de pædagogiske institutioner.

"Her siger vi jo, at lederen skal være pædagog, og for mig at se hænger ledelse, politik og pædagogik også sammen på øverste niveau i en organisation som vores," siger hun.



Flere hænder med magt. Mens Randi Tielbo og Yvette Juul Christoffersen mener, at den nye struktur udløser en vis centralisering af magten hos formændene, mener formand for BUPL Vejle, John Nyborg, omvendt, at magten bliver fordelt på flere hænder.

"Jeg ser ikke arbejdsgrundlaget som et udtryk for, at formændene får mere magt, men mere, at de bliver en del af og går i tættere dialog med både forretningsudvalget og hovedbestyrelsen, hvis politiske beslutninger jo diskuteres i forretningsudvalget," siger formanden fra BUPL Vejle - fagforeningen, der stillede forslaget om at gøre formændene til direkte medlemmer af hovedbestyrelsen.

"Det drejer sig om, at man sammen træffer nogle fælles beslutninger i det samme forum, og i stedet for at diskutere tingene for sig, så jeg helst, at man havde et forum med både forretningsudvalget, formandsgruppen og hovedbestyrelsen. At bringe formændene tættere på forretningsudvalget er et skridt på vejen," siger han.

Han får opbakning af Michael Egelund, formand i BUPL Storkøbenhavn og medlem af arbejdsgruppen, som udarbejdede grundlaget for det nye forretningsudvalg.

"Med vores forslag har hovedbestyrelsen den samme gennemslagskraft, som den altid har haft. Formændene blander sig jo ikke i de politiske beslutninger. Forskellen er, at der faktisk er mulighed for større gennemslagskraft, fordi implementeringen af beslutningerne nu drøftes direkte af formændene sammen med forretningsudvalget, der jo også sidder i hovedbestyrelsen," siger han.

Tidligere hovedbestyrelsesmedlem og ny-

tiltrådt forretningsudvalgsmedlem Tonny Andersen er dog begejstret med måde. Han var modsat Michael Egelund og John Nyborg imod formænd som fødte medlemmer af hovedbestyrelsen, men accepterer formændenes nye magtposition på baggrund af krisen i BUPL-toppen.

"I forhold til det ledelsesmæssige er det meget fornuftigt at bruge formandsgruppen som sparringspartner, men vi skal holde tungen lige i munden og fastholde hovedbestyrelsen som det politiske magtforum. Det er vigtigt, at de to fora ikke modspiller hinanden, og jeg håber, at vi finder en naturlig magtbalance hen ad vejen," siger han.

Se arbejdsgrundlaget for det nye forretningsudvalg på www.bupl.dk







Mænd i toppen af BUPL



Af BUPL's aktive medlemmer udgør kvinderne 85 procent. Alligevel er det efter den ekstraordinære kongres en mand, der står i spidsen for BUPL, og kun to kvinder sidder i det nyvalgte forretningsudvalg. Børn&Unge spurgte en håndfuld kongresdelegerede, hvad det betyder for dem.



Rikke Jørgensen, Afdeling 1, faglig sekretær



Hvad synes du om, at BUPL har fået en mandlig formand?

"Jeg tror, Henning er det bedste valg lige nu. Det er en særlig situation, vi står i, og Henning står for den ro, det kræver at skabe balance igen. Så er det mindre vigtigt, om det er en mand eller en kvinde."



Hvad synes du om, at der er kommet et flertal af mænd i FU?

"Det synes jeg er lidt ærgerligt, og jeg forstår ikke helt, hvorfor det sker. Det er et kvindefag, derfor skal vi også have kvinder i forretningsudvalget. Jeg håber, det er et overgangsfænomen, og at der nu bliver skabt en stabil og rolig fagforening, hvor kvinderne får lyst til at vende tilbage til topposterne."







Rigmor Max, Århus Kommune, daginstitutionsleder



Hvad synes du om, at BUPL har fået en mandlig formand?

"Det synes jeg er fint. Det handler ikke om køn, men om kompetencer til at drive ledelse og evnen til at komme ud over kanten med det politiske budskab. Henning har opbakning, og jeg tror, han er i stand til at samle BUPL, så vi får ro."



Hvad synes du om, at der er kommet et flertal af mænd i FU?

"Det er de delegerede, der vælger forretningsudvalget, og de vælger de mest kompetente uanset køn, men det ville da være dejligt, hvis nogle flere kvinder stillede op."



Lone Ast, Afdeling 4, Det Centrale Lederråd



Hvad synes du om, at BUPL har fået en

mandlig formand?

"Jeg kunne da godt ønske mig en kvinde, fordi det er et kvindefag. Jeg synes, der er rigeligt med mandlige formænd rundt omkring i fagforeningerne. Forhåbentlig kommer det ikke til at betyde noget, for det er det politiske, som er vedtaget, der skal arbejdes for, ligegyldigt om formanden er en mand eller kvinde. Men det har en signalværdi, at det er en mand på formandsposten."



Hvad synes du om, at der er kommet et flertal af mænd i FU?

"Vi kan jo ikke vælge andre end dem, der stiller op. Der sidder jo nogle kvindelige medlemmer i HB, så jeg regner med, de også vil påvirke FU. Jeg ville ønske, at nogle flere kvinder stillede op, men det handler jo meget om magt, og måske er kvinder ikke så gode til at turde tage magten."





Anne Marie Carlsen, Roskilde Amt, faglig sekretær og FTR



Hvad synes du om, at BUPL har fået en mandlig formand?

"Det er lidt noget skidt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det var en kvinde, der stod forrest. Men jeg kan også godt se, vi har et problem, der skal løses. Køn er ikke en kvalifikation i sig selv, og jeg tror, Henning kan løse det.

Det handler mere om følelser, og at de kvindelige pædagoger skal kunne se sig selv i formanden. Jeg tror, kvinderne trækker sig, når der kommer for mange magtkampe. Man kan jo også se det alle andre steder. Det er mænd, der er direktører og de øverste ledere. Men jeg håber da, vi får en kvindelig formand igen, inden der går 10 år."



Hvad synes du om, at der er kommet et flertal af mænd i FU?

"Igen handler det om, at kvinderne holder sig væk, de vil ikke have magten i lige så høj grad som mænd. Men jeg er meget glad for, at vi har fået en kvindelig næstformand. Selv holder jeg mig til det nære fagforeningsarbejde i Roskilde, jeg tør sgu da heller ikke stille op til FU."



Helle Bjerregaard, afgående formand PLS



Hvad synes du om, at BUPL har fået en mandlig formand?

"Jeg mener, Henning er det bedste valg. Han kan samle BUPL, og det er mere vigtigt, end at han er en mand. Selvfølgelig ville det være lækkert med en kvinde, fordi vi er et kvindefag, men det er trods alt vigtigere, at det er en med de rette kompetencer. Det ville jo heller ikke være holdbart at vælge en kvinde udelukkende på grund af hendes køn. Henning har stor erfaring i FU, og det vil gavne BUPL netop nu."



Hvad synes du om, at der er kommet et flertal af mænd i FU?

"Demokratiet har talt, og de delegerede har valgt de bedste kandidater. Man kan jo også spørge sig selv om, hvorfor der er så mange mænd inde i salen i dag, eller hvorfor der generelt er så mange mænd ude i de lokale fagforeninger. Men der er jo en ordinær kongres til efteråret, hvor man kan håbe, at den politiske lyst er blevet vækket i en masse gode kvinder."



Marianne Traberger Hansen, BUPL Sønderjylland, daginstitutionsleder



Kan det nyvalgte FU

bringe ro i BUPL?

"Det håber jeg. Jeg tror, det er godt, der er

kommet nyt blod til.

De nye kan holde FU på sporet. Og vi har valgt en god formand."



Kaj Christensen, BUPL Vestsjælland, souschef SFO



Kan det nyvalgte FU

bringe ro i BUPL?

"Det skal de simpelthen.

Vi kan ikke tillade os andet. Ellers må FU

vælges ved urafstemning, fordi de delegerede så ikke er dygtige nok. Men jeg synes, der var en anden tone i dag. Jeg tror, de gamle FU'er har lært af fortiden, og at samarbejdsrelationerne bliver anderledes nu."



Søren Petersen, Viborg Amt, FTR og pædagog i daginstitution



Kan det nyvalgte FU bringe ro i BUPL?

"Det håber jeg, at de kan. Jeg tror, det er godt, der

er kommet nye kræfter

til. De er ikke en del af de gamle problemer og har derfor ikke noget i klemme. Jeg tror, det nye FU kan være med til at hjælpe BUPL godt på

vej."