1800 pædagoger mister fryns

Pædagogerne kan ikke længere få en mobiltelefon, computer eller et fitnesskort som en del af deres løn. Det sker, efter at BUPL i sommer sagde nej til at skrive under på en ny og ændret aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om personalegoder.

Nye tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor viser, at cirka 1800 pædagoger i daginstitutioner har indgået en aftale med deres arbejdsgiver om at få fryns i stedet for løn, og det svarer til tre procent af pædagogerne. Det er lidt mindre end gennemsnittet for alle kommunalt ansatte, der ligger på fire procent.

"Umiddelbart ligger de tal markant under, hvad man ser i den private sektor," siger økonom og seniorforsker ved Anvendt Kommunal Forskning (AKF) Nicolai Kristensen, der har forsket i personalegoder. I november offentliggør han en rapport om, hvor villige netop pædagoger er til at få en del af deres løn udbetalt som fryns.

Hvor mange kommuner, der tilbyder personalegoder som en del af lønnen, ønsker Det Fælleskommunale Løndatakontor ikke at oplyse. Derfor er det uvist, om det er manglende lyst eller mulighed, der er grunden til, at kun få kommunalt ansatte får fryns.

"Hvis det skyldes, at de kommunalt ansatte ikke har haft muligheden, kan det være, at kommunerne skulle overveje at give dem muligheden. Det er svært at argumentere imod, for de kan jo altid takke nej," siger Nicolai Kristensen.



Penge ind og ud af kassen. Men den mulighed vil BUPL på linje med en tredjedel af de forbund, som organiserer kommunalt ansatte, ikke være med til at give sine medlemmer. BUPL slog bremsen i efter sommerens ændring i aftalen med KL. Ændringen betyder, at fryns nu kan modregnes af hele lønnen. Før kunne fryns kun tages fra lokallønnen, som udgør en ganske lille del af den samlede lønsum.

BUPL's formand, Henning Pedersen, er overasket over, at så få pædagoger har fået fryns i stedet for løn. Han mener også, at skattebetalte frynsegoder er usolidariske, og at pædagogerne ville save den gren over, de selv sidder på, hvis de udnyttede ordningen.

"De her ordninger undergraver dybest set skattesystemet," siger han.

Nicolai Kristensen fra AKF forstår indvendingen, men han mener også, at der kan være samfundsøkonomiske fordele ved personalegoder, også selvom flere af goderne er skattefrie.

"Det er klart, at ud fra et nationaløkonomisk synspunkt så skal personalegoderne være med til at øge produktiviteten. Det skal være arbejdsrelaterede goder," siger han.

Personalegoder som fysioterapi og massage kunne foreksempel være med til at nedbringe sygefravær blandt pædagoger, mener forskeren.