Vuggestuepædagog: Jeg har verdens vigtigste arbejde

Arbejdet med de små børn er verdens bedste og vigtigste, mener Helle Trasborg, vuggestuepædagog i Aarhus. Hvis hun skal være ærlig, er hun ikke så overrasket over, at den nye undersøgelse viser, at vuggestuebørnene klarer sig bedre end børn fra dagplejen. 

»Pædagoger er rigtig gode til at se de børn, som er udsatte, eller som er på vej til at blive det. Og vi er ret gode til også at handle på det, både i forhold til myndighederne og til at justere den pædagogiske praksis i forhold til de udsatte børns behov og udvikling,« siger hun. 

Selvom det ikke er nyt for Helle Trasborg, er hun alligevel glad for undersøgelsen. Den understøtter hendes fornemmelse af, at en professionel tilgang til børn fra uddannet personale har meget stor betydning. 

»I vuggestuen får børnene et kvalificeret samspil med uddannet personale. Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for børn og udvikle dem. Vi kan trøste på en kvalificeret måde, men vi kan jo også finde børnenes udviklingszoner og baner, som de skal vokse ind i. Både i det lille fællesskab på stuen og i institutionen, men også i det store fællesskab – samfundet – som de skal kunne begå sig i senere hen,« siger hun. 



Uddannelse er alt. Dagplejere kan sagtens gøre et godt stykke arbejde, mener Helle Trasborg. Men der er forskel på at være dygtige praktikere og at være dygtige praktikere med et bredt, fagligt fundament at stå på, sådan som pædagoger gør. Derfor er det alfa og omega, at det primært er pædagogisk uddannet personale, som yder omsorg og udvikler børnene.

»Alle kan passe børn mere eller mindre hensigtsmæssigt. Alle kan skifte en ble og tørre en næse, men ikke alle kan drage omsorg for et barn eller udvikle et barn i den professionelle kontekst, som en vuggestue er,« siger hun.

Helle Trasborg kalder det et kæmpeproblem, at det kniber med forståelse for og anerkendelse af vuggestuepædagogernes arbejde. Også derfor er undersøgelsen kærkommen. Politikerne går mest op i skolen og glemmer, hvor vigtige børns første år er for deres fremtidige liv. 

»Man glemmer, at børnenes hjerner ikke er udviklede, når de kommer til os i otte-ni måneders alderen. Det kræver samspil med omverden at udvikle hjernen, og derfor er det dødhamrende vigtigt, hvilket samspil det lille barn indgår i. Som pædagoger er vi uddannet til at vide, hvordan børnene får mest muligt ud af det,« siger hun.