Udsatte børn: Det kommer ikke af sig selv

I den integrerede institution Vedbyholm i Hvidovre Kommune har personalet været en del af HPA-projektet. Det har betydet et øget fokus på inklusion, fordybelse og opkvalificering af kompetencer hos pædagogerne.

Indsatsen for socialt udsatte børn kommer ikke af sig selv. Det mener leder af nul til seksårs institutionen Vedbyholm i Hvidovre, Bente Østergaard. Hun og personalet blev udpeget til at deltage i HPA-projektet, og det har betydet, at de har været tvunget til at finde ud af, hvordan de kan arbejde med en inkluderende indsats, som især er rettet mod de socialt udsatte børn. 

"Vi ligger i et parcelhuskvarter, hvor de fleste forældre er ressourcestærke. Men i og med vi har haft fokus på de børn, der er socialt udsatte, har vores indsats gjort en forskel, så de i dag er mindre udsatte, end de var, da vi begyndte. Men man skal lave en pædagogisk indsats af inkluderende art for at give socialt udsatte børn en mulighed for at udvikle deres kompetencer. Det kommer ikke af sig selv," siger hun.

Leder og pædagoger har sat ind med tre fagmodeller, som det hedder i HPA-sproget. De har analyseret deres pædagogiske praksis og derpå ændret den i forhold til, hvad analysen og deres refleksioner viste. 

Først lavede de en analyse af deres kontakt til børnene. De gav børnene forskellige farver alt efter den kontakt, som personalet havde til dem. Og det arbejde var faktisk nok til at give en ændring fra den ene dag til den anden, fortæller Bente Østergaard. 

"Som pædagoger kan vi helt utilsigtet være med til at fastholde børn i nogle mønstre og sætte etiketter på dem, og det kan komme til at virke som eksklusion. Men det øgede fokus på nogle områder af vores praksis har tydeliggjort for os, at det ofte er de voksne, der skal ske en forandring med, for at der kan ske en forandring med børnene," siger hun. 



Tid til fordybelse. Senere lavede pædagogerne i Vedbyholm den gab-analyse, som resten af de involverede institutioner i HPA-projektet også lavede. De undersøgte både de voksnes og børnenes kompetencer på forskellige områder og analyserede, hvor der var et gab mellem det, personalet kunne tilbyde, og det, børnene kunne. 

"Vi slog ud på fordybelsesdelen. Først kunne vi ikke rigtig forstå det, men da vi kiggede nærmere efter, kunne vi se, at vi satte så mange skibe i søen og arbejdede med så mange ting på en gang, at vi ikke fik alle skibene sejlet i havn. Vi var ikke nok opmærksomme på at give tid til fordybelse, og vi var der ikke ordentligt for børnene," fortæller Bente Østergaard. 

Det førte til endnu en fagmodel, der indebar brug af redskabet 'trin for trin', og til et forløb, hvor en gruppe på 15 tre-fire-årige børn var ude i en skov i en hel uge. Her kunne de fordybe sig i at være i skoven og være sammen med hinanden og pædagogerne uden udefrakommende forstyrrelser. Desuden arbejdede gruppen med at lære egne og hinandens signaler at kende: Hvordan ser man ud, når man er glad eller ked af det, og hvad skal man gøre, når man har det sådan, eller ens kammerater har det sådan. 

"Med de to fagmodeller har vi gjort tankerne i HPA til en del af vores hverdag. Det at vi er stoppet op og har givet plads til noget mere fordybelse, har været noget af det allerbedste," siger Bente Østergaard. 

Sidst, men ikke mindst har Bente Østergaard sørget for, at pædagogerne samles hver femte uge i et pædagogfagligt forum. Det vil sige, at pædagogerne har mulighed for at holde en faglig studiekreds i arbejdstiden. 

"Det har vi gjort for at opkvalificere den samlede personalegruppe. På den måde anerkender jeg som leder, at vi har brug for differentieret læring. Vi kan ikke alle sammen alt, og jeg kan ikke nå alle medarbejdere med det samme udviklingsmateriale, men det har vi nu en mulighed for. Med sådan et initiativ kan jeg både sørge for at opkvalificere medarbejderne, og også rekruttere og fastholde personale, fordi de får noget til deres faglige identitetsudvikling," siger hun. 



Hvad er HPA?

• Handlekompetencer i Pædagogisk Arbejde med socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt (HPA) er et forsknings- og udviklingsprojekt, der har undersøgt, om en samlet indsats i en institution kan give de udsatte børn et kompetenceløft og dermed give dem chancer for at komme ud af den udsathed, som deres socialt belastede baggrund har placeret dem i. 



• Personalet i 30 institutioner i Århus og Hvidovre har ved kurser, dialog, en kvalifikationsmappe med teorier og forslag til implementeringsstrategier fået et fælles grundlag, der skal sikre, at alle institutioner opererer med de samme ord og begreber og på baggrund af den samme teori. 



• Alle 30 institutioner har lavet en indsatsplan, som skal arbejde med de ansattes og børnenes kompetencer på det sociale og det læringsmæssige område. Desuden har institutionerne arbejdet med inklusion. 



• Pædagogerne har lavet en gab-analyse, der via viden om pædagogernes og børnenes handlekompetencer skal vise pædagogerne, hvor institutionen står med hensyn til muligheder for at give børnene den relevante læring. Institutionerne har brugt gab-analysen til at finde styrker og svagheder i institutionens samlede kompetenceniveau samt børnenes ditto og til at målrette deres indsats på punkter, hvor der er brug for forandring.



• I forskningsprojektet har man udelukkende arbejdet med børn, der er udsatte på grund af deres families sociale belastning. Definitionen på de socialt udsatte børn i HPA-projektet er: 'Børn, som er eller risikerer at blive udsatte i institution, skole, uddannelse og i deres senere samfundsliv, som følge af opvæksten under socialt belastende vilkår. Det vil sige vilkår præget af fattigdom, arbejdsløshed hos forældre, lav eller ingen uddannelse, forældre på overførselsindkomst og vanskelige skilsmisser.'



• Projektet har ikke tilbudt én bestemt metode til de 30 institutioner, der skulle arbejde med udsatte børn. I stedet har man valgt organisatorisk læring og kompetenceudvikling hos det samlede personale i institutionerne. Substansen har de enkelte institutioner selv udviklet på baggrund af deres viden om personalets og børnenes kompetencer.



Læs mere

I bogen: 'Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner - HPA-projektet' af Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, vejl. pris 248 kroner.





Ord i HPA

Eksklusion • En ulighedsskabende mekanisme, der kan bidrage eller fastholde konsekvenser af en negativ social arv gennem udstødning (marginalisering).

Inklusion • Sigter mod at modarbejde mekanismer, der ekskluderer og handler om social integration af alle børn.

Handlekompetencer • En del af en persons handlegrundlag, som gør personen i stand til at løse bestemte opgaver eller opnå et bestemt mål inden for en bestemt social kontekst. 

Intervention og indsatser • Er normalt en mellemkomst, mægling eller indgriben. I HPA ses intervention eller en indsats som en bestræbelse på 'at komme imellem' de negative konsekvenser af social arv og børns udsathed ved at tilrettelægge institutionens hverdag.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.