Udlicitering uden grund
Til fagbladet "Fællesrådet" udtalte Finansminister Pia Gellerup for nylig, at folkeskolerne ikke er egnede til udlicitering, fordi "hver enkelt folkeskole er ved at udvikle en selvstændig profil, og samtidig dækker friskolerne de øvrige behov, der måtte være. Den vekselvirkning gør udlicitering overflødig". Finansministeren har helt ret, men det gælder også daginstitutionerne
I et dagligt samspil udvikler den enkelte institutions personale, ledelse, bestyrelse, forældre og - på sin vis - børnene en helt unik og selvstændig profil. Samtidig har vi selvejende og private forældredrevne institutioner, der giver en sund og nødvendig vekselvirkning, og gør udlicitering af daginstitutioner helt overflødig. Det er der ikke kun kvalitetsmæssige grunde til.
Ifølge BUPLs udliciteringsrapport fra november 2000 er der hverken på kort eller langt sigt penge at spare for kommuner, der udliciterer dag- og fritidsinstitutioner. Tværtimod bruger nogle kommuner flere penge, fordi de skal ansætte konsulenter til at føre tilsyn med de private virksomheder og koncerners institutioner. At det er så svært at spare på daginstitutionerne - og for ISS at tjene penge i øvrigt - skyldes selvfølgelig mest, at budgetterne allerede er helt i bund og den økonomiske smertegrænse nået mange steder. De sidste 10 år er for eksempel 50.000 flere børn kommet ind i de samme institutioner uden mere personale og ofte uden mere plads. Daginstitutionerne har betalt deres effektiviseringspris.
Men selvom daginstitutionsområdet er mangfoldigt og mangeartet, selvom kommunerne ikke kan spare penge på at udlicitere, selvom langt de fleste kommuner betragter området som yderst veldrevent, og selvom størstedelen af befolkningen ikke ønsker udlicitering af "bløde" velfærdsområder, vil især Venstre med stor sandsynlighed gå i offensiven for udlicitering af blandt andet daginstitutioner som led i en valgkamp. Til regeringen, kommunerne og en mulig fremtidig udliciteringsvenlig regering må BUPL melde hus forbi, når det drejer sig om at betragte eller bruge udlicitering som redskab til besparelser. Samtidig må vi aflive myten om et offentligt monopol på daginstitutionsområdet. Daginstitutionerne er både mangefacetterede og nuancerede.
Vi må have andre visioner for børns liv og børns institutioner end kortsigtet økonomi og nye styringsredskaber. Det er både gammeldags og fattigt at gøre udlicitering til svaret på daginstitutionernes pædagogiske udfordringer i fremtiden. Danmark kan være stolte af verdensrekorden i antallet af børn i pædagogiske dagtilbud. Nu kan Danmark passende bruge det næste årti til at blive verdensberømte på en massiv satsning på børns udvikling af personlige, sociale og kreative kompetencer.
At gå forrest i arbejdet med at ophæve skellet mellem formel og uformel læring er én af opgaverne. At få skabt bred politisk erkendelse af, at børns læring starter i vuggestuen, er en anden. Og at udvikle erhvervspolitiske strategier, der indtænker endnu mere spændende, innovative og kreative læringsmiljøer i daginstitutionerne kunne i sandhed være en satsning med perspektiv. Danmarks råstof er ikke en undergrund fyldt med guld og diamanter. I en globaliseret fremtid er det en veluddannet, kreativ og omstillingsparat befolkning præget af lyst og mod på livslang læring og udvikling.
