TEMA: Ny uhyggelig tendens. Nu skader børn også sig selv digitalt

Du fortjener at dø’, jeg hader dig’, hvordan kan din familie dog elske dig?’.

Efter de sociale mediers indtog har mobning blandt børn og unge fået en digital platform. Men den digitale mobning har taget en ny drejning: De unge mobber og udstiller også sig selv gennem falske profiler. Eksperter kalder det ’digital selvskade’, og i udlandet er fænomenet langtfra ukendt. 

Og der er grund til stor bekymring over udviklingen, mener Lotte Rubæk, psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital. Lotte Rubæk er forfatter til ’Selvskadens psykologi’ og oplægsholder hos Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor hun fortæller om blandt andet definitionen på selvskade.

»Det, vi definerer som den digitale selvskade, foregår ved, at man krænker sig selv eller udsætter sig selv for følelsesmæssig skade på nettet. Fællestrækket med den fysiske selvskade er, at man påfører sig selv skaden eller smerten,« siger hun.

Der findes endnu ingen tal på, hvor udbredt fænomenet er i Danmark, men en amerikansk undersøgelse fra 2012 blandt collegeelever viser, at 10 procent havde forsøgt at skade sig selv på nettet.

»Vi vil undersøge forekomsten i Danmark i den nærmeste fremtid, og jeg tror desværre, at de amerikanske tal kunne være realistiske i en dansk kontekst,« siger Lotte Rubæk, der forklarer, at de unge benytter sig af tre forskellige metoder til at skade sig selv på nettet:

’Autotrolling’ er, når man opretter en eller flere falske profiler, hvorfra man kan skrive hadefulde kommentarer til sig selv, samtidig med at det udefra ser ud, som om man bliver udsat for en hetz.

’Selfbaiting’ er, når man beder andre, også fremmede, om at kritisere og nedgøre en. Det kaldes også ’roasting’ og er særlig populært på medier, der understøtter hashtags, hvor de unge benytter #roastme for at nå bredt ud og få meget kritik. 

Og så er der det fænomen, at nogle selvskadende børn og unge deler billeder af deres fysiske selvskade i bestemte grupper eller under bestemte hashtags på de sociale medier. Det kan virke smittende og forværre selvskadetrangen hos andre unge, der støder på billederne.

Fælles for metoderne er, at de kan legitimere og vedligeholde en fysisk selvskade hos den unge, mener Lotte Rubæk.

»Når de unge for eksempel autotroller sig selv med hadebeskeder, så er beskederne for nogle et udtryk for de mest dystre tanker, de har om sig selv. Fordi de kan sende dem anonymt, er der ikke et filter,« siger hun og fortæller, at den digitale selvskade kan være en udløsende faktor for, at man giver sig selv lov til fysisk selvskade. 

»For andre igen er det den sociale respons i form af opmærksomhed og omsorg fra andre, der driver den digitale selvskade. Hvis det er svært at bede om hjælp eller få omgivelserne i tale, er det i hvert fald meget tydeligt, at man har brug for hjælp, når man tilsyneladende bliver udsat for grov mobning på nettet,« siger Lotte Rubæk.



Flere skader sig selv. En rapport udgivet af Børnerådet i 2016 viser, at 22 procent af eleverne i 9. klasse har skadet sig selv en eller flere gange. Og det kalder på handling, mener Børnerådets formand, Per Larsen.

»Vores og andre undersøgelser viser, at overraskende mange børn slet ikke trives, og det kan der være mange årsager til. Ensomhed, mobning, lavt selvværd eller udfordringer i familien som for eksempel en skilsmisse,« siger Per Larsen og henviser blandt andet til, at rapporten viser, at børn i brudte familier oftere har skadet sig selv.

Men ifølge Bo Møhl, psykolog og forfatter til bogen ’Selvskade’, bør man ikke kun se på det enkelte barn for at finde årsagerne til, at så mange børn og unge eksperimenterer med selvskade. 

Når omfanget er så stort, mener han, at fokus også skal rettes mod samfundet.

»Der er flere forklaringer på det høje antal selvskadende unge. I dag stilles der mange krav til de unge om perfektion, både i skole- og hverdagslivet, og samtidig oplever de aldrig at have fri. De sociale medier gør, at man konstant er på, og det må være enormt belastende hele tiden at være undergivet likes og vurderende kommentarer,« siger han. »Men en del af forklaringen er måske også, at vi har fået et meget instrumentalt forhold til smerte. Vi har et kolossalt forbrug af smertestillende piller, og jeg tror, at der opstår en form for modreaktion, når den slags dominerende tendenser optræder. Ligesom at anoreksi blev et fænomen, da sulten var afskaffet herhjemme,« siger Bo Møhl. »Sidst, men ikke mindst, spiller det naturligvis en stor rolle, at medierne transmitterer nye bølger og tendenser så voldsomt og så hurtigt. Selvskade har udviklet sig som en epidemi, og en af forklaringerne er formentlig, at de sociale medier får det til at smitte,« siger han og tilføjer, at målgruppen for selvskade også bevæger sig nedad.

Hvor man tidligere typisk forbandt selvskade med teenagere, skal man i dag forberede sig på, at børn helt ned til 4-5 år kan have selvskadende adfærd. Det kan for eksempel være, at de slår sig selv, banker hovedet ind i væggen eller udsætter sig for konfliktsituationer – det, man kalder selvskade by proxy.

»Hvis man som pædagog har mistanke om, at et barn eller en ung selvskader, er det vigtigste, at man handler på det med det samme. Vi ser hyppigt, at pædagoger, lærere eller forældre bevidst overser eller ignorerer problemet, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre, eller fordi de er bange for at gøre noget forkert,« siger Bo Møhl.



Kender problemet. Den oplevelse genkender Nadja Ryberg Dannisboe. Hun underviser pædagoger på Campus Carlsberg, hvor selvskade ikke er på skemaet som et selvstændigt tema, men emnet dukker ofte op, fordi de studerende møder det i praktikken, og når de kommer ud som færdiguddannede.

»Jeg spurgte for nylig et hold pædagoger, der arbejder på både skole-, dagtilbuds- og specialområdet, om de havde oplevet selvskade blandt unge på deres arbejde. De svarede allesammen, at det havde de,« siger Nadja Ryberg Dannisboe, der har en kandidat i pædagogisk psykologi og tidligere har arbejdet 10 år med børn og unge på Bispebjerg Hospital. 

»Da jeg arbejde i psykiatrien, oplevede jeg selv, at selvskade var svært at håndtere og rumme, fordi det er svært at forstå, hvad det kom af, og hvorfor man ikke bare kan tage den overlevelsesstrategi fra dem. Så selvskade har altid fyldt både på det pædagogiske og psykiske område, men det er nyt, at de unge i så høj grad bruger den digitale verden i deres selvskade,« siger hun. 

Samtidig erkender hun, at pædagoger og pædagogstuderende kunne rustes bedre, end de bliver i dag.

»Men det er svært, for pædagogerne vil gerne have en løsning på, hvad de skal gøre, når de oplever selvskadende adfærd, og den løsning findes ikke. Det er så afhængigt af barnet, og derfor forsøger vi at give en bredere indsigt, både så de kan forstå, hvad selvskaden er udtryk for, og hvordan der er muligt at arbejde med selvskaden,« siger hun. 



Hvad sker der i hjernen?

Når man selvskader, frigives blandt andet endorfiner i hjernen. Kroppen forsøger at bedøve sig selv, når den udsættes for smerte, og derfor kan man opleve smertefrihed, når man selvskader. Cirka halvdelen af de unge, der skader sig selv, oplever, at de ikke kan mærke smerten, fordi kroppen frigiver endorfiner. Samtidig giver stofferne en rusfornemmelse og et kick, der beskrives mindst lige så effektfuldt som at tage hårde stoffer. Man betegner afhængighed af kroppens egne stoffer som auto-addiction. Selvskaden er både psykologisk og fysiologisk meget afhængighedsskabende, dels fordi den effektivt kan regulere svære følelser, og dels fordi den rent fysisk skaber en afhængighed af de stoffer, der frigives.

Kilde: Lotte Rubæk, psykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital i København.



Det kan udløse selvskadende adfærd:

● fysisk eller psykisk omsorgssvigt

● seksuelt misbrug

● tab af forældre

● fjendtligt eller kritisk familieforhold

● alvorlig sygdom i familien

● lavt selvværd

● tilknytningsforstyrrelser

● mobning, ensomhed eller konflikter i venskaber

● oplevelsen af svigt, fx i et parforhold

● homo- eller biseksualitet

● søvnforstyrrelser.

Kilde: ’Selvskade’ af Bo Møhl, Hans Reitzels Forlag, 2015.



Få mere viden

Læs mere på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside selvskade.dk