Succes med Børnelinealen

Børnelinealen er ikke af plastic, men et arbejdsværktøj, der bliver brugt i Børnehaven Bakkely i Vestbjerg ved Aalborg, når et barn ikke trives. 

Langt de fleste af institutionens 46 børn er børn med helt almindelige problemer - såkaldte A-børn, der hører til i den første del af Børnelinealen. Men det hænder, at der sker noget i et barns liv, der går ud over dets trivsel og flytter barnet længere ned ad linealen. Og bliver et barn med særlige behov. Under B er de sarte børn eller børn, hvor familien ikke trives så godt i øjeblikket. C kan for eksempel være børn af forældre, hvor alkohol spiller for stor en rolle. Man skal langt ned ad linealen, hvis man vil sætte kryds ved et truet barn, men det har de heldigvis sjældent haft brug for på Bakkely.

Her er det mest børn, der i en periode har brug for ekstra opmærksomhed og støtte, som kommer op på det månedlige personalemøde.

»Når vi sætter fokus på et barn og dets problemer gennem Børnelinealen, ser vi gang på gang en positiv udvikling. Også selv om det er et lille bitte problem,« forklarer Bakkelys leder Lone Breitenstein og souschef Lene Sivesgaard. 

Når pædagogerne sætter et kryds for et barn på Børnelinealen, bliver det udgangspunktet for en diskussion om, hvad de skal gøre for at hjælpe lige præcis dette barn.

Teori bliver omsat til handling, når pædagogerne reflekterer over, hvorfor et barn ikke trives eller udvikler sig. De bruger modellen til at kategorisere børnene, når de skal vurdere, om særlige behov for et bestemt barn kræver konkret handling i samarbejde med forældrene.

Egentlig er Børnelinealen udviklet til brug til de 0-3- årige af socialrådgiver og familieterapeut Lis Hillgaard. Men Bakkelys personale har sammen med familieterapeut Jytte Vad videreudviklet redskabet, så den kan bruges til den 3-6-årige.



Konkret viden. Børnelinealen har blandt andet betydet, at pædagogernes viden om et barn er blevet konkretiseret. Og de formår i langt højere grad at tage hånd om problemerne, før de bliver for store. Det at få sat ord på over for barnet rykker, for eksempel "Jeg ved godt, din mor og far skal skilles" eller "din mormor er død".

For souschef Lene Sivesgaard giver det en sikkerhed at bruge Børnelinealen. Hun forklarer, at jo længere tid de har anvendt redskabet, jo bedre er de blevet i stand til at udtrykke, hvordan de opfatter et barn og dets problemer.

»Vi er blevet bedre til at sætte ord på. Personligt er jeg blevet bedre til at være konkret. Når vi sidder og snakker om et barn, gør vi meget ud af, at vi alle er forskellige og se forskelligt på børnene. Men rigtigheden af vores forskellige syn kan ikke diskuteres. Alle - både pædagoger, medhjælpere og køkkenpersonale - har en taletid. Hvis en af os siger: "jeg synes ikke, at Petrea kan finde ud af at komme i kontakt med andre børn", er det forbudt at stille spørgsmålstegn ved det. Og det er ikke mere rigtigt, hvad jeg ser, end hvad en køkkenmedhjælper ser,« siger souschef Lene Sivesgaard, der har været med alle de fem år, Bakkely har arbejdet med Børnelinealen.

Leder Lone Breitenstein er kommet til, mens brugen af Børnelinealen har været i fuld gang. Hun er dog ikke i tvivl om, at redskabet betyder meget for institutionens arbejde.

»Vi er bedre til at sige tingene højt. Børnelinealen gør os bedre rustet til at se problemet og definere det. Og ud fra den udarbejde en handlingsplan for barnet. Rent fagligt gør det os bedre i stand til at formidle vores viden. Børnelinealen er et brugbart redskab for at holde fast i den faglighed,« siger lederen.

Det er ikke bare sådan noget løs sniksnak om et barn. Det er et struktureret forløb, der eksempelvis starter på vej på legepladsen med en løs snak om et barn, der reagerer lidt mærkeligt.

Lene Sivesgaard siger: 

»Måske viser det sig at være et barn, der ligger på et A på Børnelinealen, men er på vej mod et B på grund af, at familiens trivsel er midlertidig nedsat. Eller det kan være et af de børn, hvor problemet forsvinder, når vi sætter fokus på barnet. Det oplever vi tit.«

»I det hele taget oplever vi, at når vi griber hurtigere ind, får vi hurtigere resultater,« siger Lone Breitenstein.



Stor faglig sikkerhed. Souschef Lene Sivesgaard forklarer, at de gennem Børnelinealen får et bredere billede af barnet. 

»Vi får hele spektret med, fordi hele personalegruppen giver deres syn på barnet, og det gør det nemmere, når vi skal formidle den viden videre til forældrene eller Det Tværfaglige Team. Det er et team, der består af en pædagog, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og en psykolog, som vi ansatte i Aalborg Kommune kan trække på,« siger Lene Sivesgaard og understreger, at når pædagogerne snakker med teamet, sidder de ikke med Børnelineal-papirerne foran sig. 

»Det er et internt redskab for os og vores faglighed til at udtrykke, hvordan vi ser og reflekterer over barnet.«

Resultatet er en stor faglig sikkerhed både over for forældrene og de andre instanser, pædagogerne samarbejder med om et barn. Lene Sivesgaard fornemmer en større tillid fra forældrene, der kan mærke, at pædagogerne virkelig kender deres barn.

»Nu er vi bedre rustet til at skrive en indberetning på et barn. Hvis vi har brug for støtte, er vi blevet bedre til at bede om hjælp. Og over for Det Tværfaglige Team er vi ikke et øjeblik i tvivl om, hvad vi skal kommunikere til dem, hverken mundtligt eller skriftligt,« siger Lone Breitenstein.

Institutionen udarbejder perspektivplaner - det som i andre kommuner kan hedde virksomhedsplaner. 

»Her fortæller vi, at vi har meget fokus på børn med særlige behov og nævner Børnelinealen. Vi gør meget ud af at afmystificere de særlige behov, som alle børn har i perioder. Det kan være mormor eller hunden, der er død, forældre, der skal skilles, eller noget helt tredje,« fortæller Lone Breitenstein.

»Vi får også positive tilbagemeldinger på, at vi tager selv de mindste ting alvorligt. Det er ikke ligegyldigt, om hunden er død i forgårs. For det er det ikke for barnet, og så er det heller ikke for os.«



Velkomstmødet. Nye forældre får til en velkomstsamtale inden for tre måneder en forklaring på, hvad Bakkely bruger Børnelinealen til.

»Alle oplysninger, som forældrene vil give os om barnet, er brikker til det billede, vi samler af barnet, som vi kan arbejde videre på, hvis det senere bliver nødvendigt. Alle små oplysninger er med til, at vi lærer barnet at kende,« siger Lene Sivesgaard og fortsætter:

»Når jeg har siddet til velkomstsamtaler, får forældrene en dagsorden, hvor vi skriver lidt om velkomstsamtalen, og at vi gerne vil vide noget om de første tre år. Der har været forældre, der har sagt, "I er godt nok nysgerrige", men lige så snart vi forklarer, hvorfor vi gerne vil have den viden, vil de gerne fortælle.«

»Jo mere vi ved, jo nemmere er det for os at vide, hvordan vi skal handle til barnets bedste,« kommer det fra Lone Breitenstein.



Arbejdet udvikler sig. Pædagogerne snakker med forældrene, inden de tager børnene op på Børnelinealen. De forklarer omhyggeligt, at de eksempelvis oplever, at barnet ikke trives eller ikke er i udvikling. Og at de derfor vil snakke om barnet på et personalemøde. 

»Det gør vi i høj grad for, at forældrene kan forstå, hvorfor vi bruger Børnelinealen,« siger Lone Breitenstein. 

Under mødet tages referat, så pædagogernes synspunkter på et barn og placeringen på Børnelinealen kan bruges i en senere evaluering. Meningen er jo, at pædagogernes syn på barnet gerne skulle ændres i takt med, at barnet får det bedre. Arbejdet med Børnelinealen er i princippet altid at få et barn ned i A-området.

Bagefter tager pædagogerne også en snak med forældrene om den handlingsplan, de har udarbejdet for barnet. 

»Senere evaluerer vi planen. Måske skal vi iagttage lille Petrea lidt mere, før vi er sikre på, hvad vi skal have sat i gang,« siger Lene Sivesgaard. 

»Når vi snakker handlingsplan på møderne, kommer vi ofte til at bruge lang tid på det, fordi det giver os nogle ret gode pædagogiske diskussioner,« siger Lone Breitenstein.



Modet til uenighed. Lene Sivesgaard og Lone Breitenstein understreger, at Børnelinealen ikke kan bruges i alle institutioner sådan uden videre. Det kræver et selvudviklingsarbejde i personalegruppen, for man skal turde være uenige og acceptere hinandens forskelligheder. 

»Den proces tror jeg en personalegruppe skal igennem, så man kan se, at forskelligheden er en styrke. Ellers vil man begynde at diskutere, afvise de andres iagttagelse, og så duer Børnelinealen altså ikke,« siger Lene Sivesgaard.

»Man skal være parat til at arbejde med sin faglighed og udvikle sig. Her i huset har vi været indstillet på, at det er en proces. Det er ikke bare en bog eller en løsning med et facit. For os har det taget år at nå hertil,« siger Lone Breitenstein.



Den første artikel om Børnelinealen blev bragt i Børn&Unge nr. 24, 2000

Børnehaven Bakkely har tlf. 9829 6222, Konsulent Jytte Vad kan træffes 

på tlf. 8674 2033.