Ringe interesse for lederjob

Pædagoger vil gerne være ledere i institutioner. Men lederstillinger højere oppe i det kommunale hierarki er ikke interessante. I hvert fald ikke for hovedparten af lederne i Odense. 

147 institutionsledere i Odense Kommune havde chancen for at blive forfremmet til områdeledere, men kun 29 af dem søgte stillingen. Kommunen indfører en ny struktur, hvor hver af de 29 områdeledere skal være overordnet leder for fem til syv institutioner. Det var meningen, at stillingerne skulle besættes internt, men af de 29, der søgte, var det kun de 19, der fik jobbet, så nu er stillingerne slået op eksternt, og hele processen med at ændre strukturen bliver flere måneder forsinket. Det kom bag på Britta Carl, der er institutionschef i Odense Kommune, at der ikke kom flere ansøgninger.

"Det er da overraskende. Jeg troede, vi havde etableret nogle attraktive stillinger, og jeg mener bestemt, vi har nok ledere, der er kvalificerede," siger hun. 

Britta Carl mener, at en del af årsagen til, at så få søgte, er, at der er blevet forhandlet en god aftale hjem for de ledere, der bliver i institutionerne. Selvom de får nye funktioner med knap så meget ledelsesansvar, går ingen af dem ned i løn.

Samtidig er gennemsnitsalderen for lederne i Odense Kommune omkring 50 år. Det kan have spillet ind på den måde, at de måske ikke har lyst til alle problemer og det meget arbejde i de nye stillinger, mener Britta Carl. 

"Det er nogle helt nye stillinger, som man skal være med til at definere. Det kræver en ildsjæl, der nok ikke kommer til at arbejde 37 timer om ugen. Og så er der jo i sagens natur en vis usikkerhed om, hvad de skal lave. Der er nok nogle, der har tænkt: Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får," siger hun. 

Den forklaring er Marianne Hald Rasmussen enig i. Hun er leder af Ørbækparkens Børnecenter og er blevet opfordret til at søge en af stillingerne. Men selvom hun generelt er positiv over for den nye struktur i kommunen, takkede hun nej til tilbuddet, fordi hun mener, at der i den mere overordnede stilling er for meget administration og for lidt pædagogik. 

"Jeg mener ikke, det er en stilling for mig. Det er en overordnet og meget strategisk lederstilling, som jeg ikke har lyst til. Jeg nyder min dagligdag her i institutionen og ønsker bestemt ikke mere administration," siger hun. 

Marianne Hald Rasmussen er helt på det rene med, at hun går glip af både højere løn og mere indflydelse. 

"Lønnen er generelt ikke det mest motiverende for pædagoger. Og med de forventninger og krav, jeg har til sådan en leder, vil det blive så hårdt, at jeg ikke har lyst til det. Det vil få for store personlige omkostninger," siger hun. 

Marianne Hald Rasmussen peger også på, at usikkerhed om, hvad der venter i det nye job, har afholdt nogle fra at søge. En del af usikkerheden har handlet om, at de kommende ledere ikke vidste, hvor de rent fysisk skulle arbejde. Få uger før de skulle begynde i jobbet, var det endnu ikke afgjort, om de skulle have et kontor sammen, sidde på skolerne eller noget helt tredje. 



Beskedne kvinder. Muligvis kan de manglende ansøgere også have noget at gøre med, at de fleste ledere i Odense er kvinder, mener Britta Carl.

"Det er i høj grad et område, hvor der er mange kvinder. Nogle siger, at de ikke har søgt, fordi der var nogle ting i annoncen, som de ikke føler, de har styr på. Det er måske lidt typisk kvinder, og så er det et udtryk for beskedenhed," siger Britta Carl.

Den forklaring afviser Birthe Engelbæk, der er leder af Vuggestuen Det Engelske Pakhus. 

"Jeg tror ikke, det har noget at gøre med, at kvinder ikke vil være ledere. Det har meget at gøre med, at vi er mere ligeglade med at få lidt mere i løn og lidt mere prestige. Vi ved godt, at vi kan klare sådan en stilling, så vi behøver ikke at gå ud og bevise det. Det gør mænd i højere grad," siger Birthe Engelbæk

Hun kan godt lide at være leder, men undlod at søge jobbet, fordi hun vurderer, at hun i det nye job ville komme til at administrere for meget og samtidig miste den nære kontakt til børn, kolleger og forældre. Til gengæld synes hun, at den nye struktur er en god ide. 

Bente Holtsmark er kommet frem til stort set den samme konklusion. Alligevel er hun en af de ledere, der har søgt og fået jobbet som områdeleder. 

"Jeg vil gerne være med til at sætte den pædagogiske dagsorden, og det her er den platform, hvor jeg får mest mulig indflydelse. Jeg synes, det er spændende at få lov til at rammesætte så stort et område, og det er vigtigt, at vi fra starten får skabt optimale vilkår for børnene," siger hun.

Hun er klar over, at hun stort set mister kontakten med børnene. Til gengæld kommer hun til at arbejde med både politik og pædagogik. 

"Jobbet får meget med pædagogik at gøre. Jeg får mulighed for at være med til at sætte dagsordenen i forhold til nogle af de problemer, der kan løses af vores fag. Det handler blandt andet om at sige, hvad vi vil, og hvad vi kan. Jeg håber, det bliver tydeligere nu," siger Bente Holtsmark.

Hun afviser, at pædagoger ikke vil være ledere. 

"Vi skal vænne os til, at det er et andet ledelsesniveau det her, men det er ikke noget med, at pædagoger ikke vil være ledere. Pædagoger er jo ledere i deres daglige arbejde," siger Bente Holtsmark, der ikke mener, at hun får et større ansvar i det nye job. Det er bare et andet ansvar. 



For lidt uddannelse. Johannes Michelsen er lektor på Iinstitut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Sidste år var han med til at lave en stor undersøgelse om ledelse af daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Han er ikke overrasket over de få ansøgninger.

"Undersøgelsen viste, at der er stor forskel på de tre slags ledere. Ledere i dagistitutioner er i mindre grad ledere end de øvrige. De har mere fokus på det faglige og ser sig selv mindre som ledere end de to andre grupper. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der kun er relativt få daginstitutionsledere, som har lyst til at fjerne sig længere væk fra børnene og kollegerne," siger Johannes Michelsen. 

Han fortæller, at mange ledere af offentlige institutioner gerne vil have større ledelsesansvar, men måske ikke så meget mere, som de ville få som områdeledere i Odense.

En anden væsentlig årsag er, at især ledere i daginstitutioner mangler en reel lederuddannelse, mener Johannes Michelsen. 

"Så er det jo ikke så mærkeligt, at de ikke søger stillingerne. Institutionslederne føler sig kvalificerede til at lede en institution med måske 10-20 ansatte, men der er et stort spring op til mellemlederstatus, hvor man måske skal lede seks institutioner med i alt 100 ansatte. Hvis man synes, personalepleje, økonomi og administration har været en plage i den institution, man leder nu, har man næppe lyst til at bide skeer med det samme i meget større målestok," siger Johannes Michelsen.

Der er ellers en god chance for, at det ville gå godt.

"I 90'erne blev mange institutionsledere uden at være uddannet til det. Vores undersøgelse viser, at det faktisk er gået godt. Mange af dem er stadig ledere og glade for det, men der er nok ikke mange, der har lyst til at gå igennem det samme besvær en gang til," siger Johannes Michelsen. 

Han tilføjer, at den manglende lyst til at søge de nye stillinger også kan forklares med, at mellemledere vil være mere forpligtet til at være loyale over for kommunens politik, end institutionsledere har været vant til. 



Ny ledelsesstruktur i Odense

Odense Kommune er i gang med at indføre en ny ledelsesstruktur. Det betyder blandt andet, at souscheferne ikke længere skal udføre administrativt arbejde. Også ledernes administrative arbejde skal mindskes, så de får mere tid til pædagogisk arbejde. Til gengæld får institutionerne en række områdeledere. Til kommunens 147 institutioner skal der være 29 områdeledere, der hver skal lede fem til syv institutioner. Målet er blandt andet at opnå stordriftsfordele, både for at spare penge og for bedre at kunne udnytte viden og faglig ekspertise på tværs af institutionerne.