Professionen gennem 40 år; Fra kreativ til akademiker; Vi vil gøre en forskel

En dreng på ti år sidder ved et bord og lægger puslespil med store firkantede brikker med billeder på alle sider. Det er besværligt, og drengen koncentrerer sig meget, men til sidst lykkes det. Han rejser sig med et stort smil og klapper begejstret af sig selv. 

Drengen går på Pilehaveskolen i Assens, som er en specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder. Her går børn med en række handicap som Downs syndrom og ADHD, men også børn, der er svagt begavede. Børnene er fra børnehaveklasse-alderen og op til 18 år.

Næsten alle skolens 60 børn går også i SFO'en Pilekvisten, hvor pædagogerne Anette Holgersen og Arndis Eriksdottir arbejder.

Arndis Eriksdottir, der flyttede fra Island til Danmark som barn, er uddannet på Seminariet i Esbjerg og blev færdig i 2001. Inden da var hun hjemmehjælper i 10 år, men i 1990'erne kom der krav om, at hjemmehjælperne skulle uddanne sig mere - dog ikke i den retning hun ønskede. Både uddannelsen og jobbet bevægede sig for meget over mod det praktiske og væk fra det menneskelige, mente Arndis Eriksdottir. Derfor valgte hun at blive pædagog og har nu arbejdet i Pilekvisten i to år. Det har hun ikke fortrudt.

"Her er stor mulighed for faglig udvikling. Vi kommer på kurser og der er meget kollegial feedback, fordi der er tid til at vende tingene en ekstra gang," siger hun. 

Den 47-årige pædagog sætter pris på, at hun kan bruge sig selv som person, men børnenes udvikling er det afgørende.

"Det vigtigste er, at børnene rykker sig. Vi arbejder jo med dem socialt, følelsesmæssigt og ikke mindst med kommunikationen, som er mange af børnenes hovedproblem. Det er en stor tilfredsstillelse, når jeg kan se, de udvikler sig," siger Arndis Eriksdottir.



Resultater der kan måles. Hendes kollega, Anette Holgersen, er enig. Hun har arbejdet i SFO'en i fire år og er stedfortræder. Hun gik på Århus Socialpædagogiske Seminarium - nu Peter Sabroe Seminariet - i slutningen af 80'erne og har blandt andet arbejdet med multihandicappede børn og psykiatriske brugere. På et tidspunkt mistede hun lysten til pædagogikken og uddannede sig til grafisk designer for at arbejde på et reklamebureau. Det viste sig dog, at livet på reklamebureauet ikke passede med Anette Holgersens værdier og mål.

"Jeg vil gøre en forskel. Det kan jeg bedst som pædagog, fordi jeg har en faglighed, som gør, at jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe et barn. Det gjorde jeg ikke ved at lave en flot reklame for Libresse, og derfor fik jeg ikke udlevet de visioner, jeg har for mit liv," siger hun. 

Det er tydeligere for hende at gøre en forskel i Pilekvisten, end den ville være i en almindelig SFO.

"Målgruppen har brug for skærpet opmærksomhed. Man sætter et fagligt mål, og så bruger man sin viden til at finde ud af, hvordan man når sit mål. Målene kan handle om alt fra at lære at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter til at blive bedre til at indgå i sociale relationer," siger Anette Holgersen, der godt kan lide individuelle handleplaner for hvert enkelt barn, så det bliver dokumenteret, om de når målene.

Anette Holgersens vision med børnene er, at de skal blomstre på trods af deres handicap.

"De skal have størst mulig indflydelse på deres eget liv. Som alle andre skal de have mulighed for at være nysgerrige og styrke deres selvværd," siger hun.

Udviklingen går dog ikke altid så hurtigt, som Anette Holgersen håber på. Det kan være frustrerende.

"Der er tvivlen om, hvorvidt jeg har nok faglig viden til at hjælpe barnet. Der er jo mange måder, man kan nå målene på, og jeg ville ønske, jeg altid valgte de rigtige metoder. Men man er nødt til at slippe den måde at tænke på, og sige til sig selv, at når man gør sit bedste og har intentioner om at hjælpe, er det ok," siger Anette Holgersen.



Tilsidesætter egne normer. Netop viden er et væsentligt indsatsområde i Pilekvisten. Der er faste planer for, hvilken viden om metoder og teorier medarbejderne skal tilegne sig. Formålet er, at de skal have fælles viden, der kan kvalificere de faglige diskussioner og valg. Overordnet arbejder SFO'en med udgangspunkt i Howard Gardners mange intelligenser, men generelt er arbejdet individuelt tilrettelagt efter det enkelte barn, hvilket betyder, at der hele tiden er mange teorier i spil. 

Derfor er det også svært for de to pædagoger at fremhæve enkelte teorier, der betyder mere for dem end andre.

Arndis Eriksdottir peger dog på, at hun bruger Daniel Sterns teorier som baggrund, når hun overvejer børnenes udvikling, men ellers fremhæver hun et kursus i adfærdsmodifikation, som hun lader sig inspirere af.

"Jeg blev opmærksom på, hvor meget jeg kunne påvirke en uhensigtsmæssig adfærd i positiv retning ved at fokusere på, hvad barnet ønsker sig, og give det til barnet, når det for eksempel henvender sig positivt til mig. Positiv henvendelse giver bonus. Negativ henvendelse giver ikke bonus, men heller ingen straf. Når jeg ændrer adfærd, gør barnet også. På den måde får barnet måske nemmere ved at omgås andre mennesker," siger Arndis Eriksdottir.

Når Anette Holgersen skal pege på en teori, som har haft indflydelse på hendes måde at tænke på rent fagligt, falder Steiner-pædagogikken hende først ind.

"Steiner er ikke en, jeg specielt har inde på lystavlen i dag, men i sin tid var Steiner med til at sætte tanker i gang hos mig om, at vi alle er forskellige som mennesker, og derfor kan man ikke arbejde med børn ud fra en fællesnævner. Vi skal bryde med kasserne og bruge forskellige teorier til forskellige mennesker," siger Anette Holgersen.

Som pædagog i Pilekvisten er det vigtigt for Anette Holgersen at arbejde med at tilsidesætte sine egne normer og forsøge at sætte sig i børnenes og forældrenes sted.

"Selv om jeg mener, det er vigtigt, at skifte underbukser eller sokker hver dag, skal jeg ikke pådutte andre mennesker mine småborgerlige normer. De kan jo sagtens have et godt liv, selvom de er lidt beskidte. På samme måde skal jeg heller ikke pådutte forældre en bestemt metode til at arbejde med deres barn, hvis de ikke forstår den eller ikke kan se værdien i den. Jeg skal sætte mig i deres sted og forsøge at bruge teorier og metoder, som vi kan samarbejde om," siger Anette Holgersen. 



80'erne: Alt skulle puttes i kasser



Ole Hansen har været ansat på Ikast Seminariet fra 1974-2006. 

Han er lektor emeritus, cand.mag. et exam.art. i fagene Nordisk Filologi, Teoretisk pædagogik, Børne- og ungdomskultur samt Humanøkologi.

I dag er Ole Hansen på efterløn, men underviser stadig på kurser og som timelærer på Textilseminariet i Skals.

Her er hans bud på, hvad der kendetegnede seminarierne i 80'erne:



Ligesom resten af samfundet var seminarierne i 80'erne præget af, dårlige tider med nedgang i økonomien. Mange pædagoger var arbejdsløse, og få søgte ind på seminarierne. 

"Det var jo fattig-80'erne. Der blev fyret lærere i hele landet. Specielt børnehaveseminarier måtte skære meget ned, mens de socialpædagogiske seminarier klarede sig bedre," siger Ole Hansen. 

Det faglige indhold blev stort set ikke ændret. Som i årtiet før var der stor vægt på de kreative værkstedsfag, hvor kommende pædagoger arbejdede med både madlavning og træsløjd. De krea-tive fag fyldte omkring halvdelen af de studerendes skema. På det teoretiske plan var debatten om pædagogiske retninger dominerende. 

"Man var dybt optaget af retninger som struktureret pædagogik. Man ville gerne putte pædagogikken i kasser og havde en opfattelse af, at man kunne løse problemer med forskellige teknikker."



BUPL OG Professionen



I BUPL arbejdes der i disse år med en omstilling fra traditionel fagforening til professionsfagforening. Forbundet ønsker at skabe et fælles anerkendende billede af en profession, som varetager en vigtig og samfundsnødvendig opgave. Man vil derfor lave en platform, der beskriver, hvad der kendetegner pædagogers profession, arbejde, kompetencer og vidensgrundlag.

Arbejdet er delt i fire emner: Profession, løn, vilkår og ledelse.

I forhold til løn- og ansættelsesvilkår er der fokus på:

• at overenskomsten og BUPL's arbejde med løn- og ansættelsesvilkår bidrager til at styrke professionen ved at give optimale løn- og ansættelsesmæssige vilkår for uddannede pædagogers udførelse af og udvikling af det pædagogiske arbejde.

• at arbejde med efter- og videreuddannelsesmulighederne i forhold til overenskomst og i forhold til løndannelsen. 





Tænk over!

> Hvilke former for arbejdstids-

regler kan bedst understøtte den pædagogiske praksis?

> Hvilke pædagogiske kerneopgaver 

er det vigtigst, at der lønnes for?

> Hvordan kan løndannelsen bedst kobles med institutionens egne pædagogiske mål?

> Læs mere på www.bupl.dk