Pædagogiske læreplaner - godt i gang

Pædagogerne i landets vuggestuer og børnehaver kan se en mening med at lave pædagogiske læreplaner. De har i stort omfang vedkendt sig et ejerskab til planerne. Omkring 75 procent af alle dagtilbud for de 0-6 årige børn har således lavet en pædagogisk læreplan. Den sidste fjerdedel er godt i gang. Det viser den første del af evalueringen af de pædagogiske læreplaner, som Familie- og Forbrugerministeriet satte i gang tidligere på året. Kun i halvdelen af dagtilbuddene har arbejdet med at udarbejde pædagogiske læreplaner betydet nye aktiviteter med børnene. Indholdet i planerne er især en beskrivelse af eksisterende praksis, mål for arbejdet med alle seks læreplanstemaer og præsentation af en læringsforståelse. 

Selv om de pædagogiske læreplaner fra ministerielt plan blev solgt på, at de skulle gøre noget ved den negative sociale arv, er det rapportens konklusion, at der er mindre fokus på børn med særlige behov, end man kunne forvente. Desuden har mange institutioner med en overvægt af børn med anden etnisk baggrund end dansk endnu ikke udarbejdet læreplaner. 

Omkring to tredjedel af kommunerne har sørget for introduktionsmateriale, temadage og/eller kurser til de ansatte. Den overvejende del af kommunerne har lavet retningslinjer for arbejdet, og de har i de fleste tilfælde været bindende. I flertallet af kommuner har man taget lederne eller et par repræsentanter fra institutionerne med på råd om indholdet af retningslinjerne. Lederne har inddraget pædagogerne i diskussionerne og i det konkrete skrivearbejde. Næsten ingen kommuner har givet ekstra timer til arbejdet med at udarbejde planerne. 

Evalueringen af de pædagogiske læreplaner er igangsat af Familie- og Forbrugerministeriet i marts 2006 og forventes færdig inden udgangen af 2007. Familieminister Lars Barfoed mener, at det positive indtryk, han har fået af arbejdet med læreplanerne, når han har besøgt dagtilbud, bliver bekræftet i undersøgelsen.

"Det pædagogiske personale har taget læreplanerne til sig og siger, at planerne øger den pædagogiske kvalitet og faglige bevidsthed. Det er meget glædeligt. Men vi har stadig en opgave i at få alle med, så vi kan bryde den negative sociale arv," siger Lars Barfoed i en pressemeddelelse.

Det er UdviklingsForum, NIRAS Konsulenterne, AKF - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, og EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, der står for evalueringen. Søren Gundelach fra UdviklingsForum synes, at institutionerne er kommet længere, end man kunne forvente.

"Det er spændende, at den modstand, der var, da loven blev fremsat, nu er vendt til seriøst arbejde og begejstring for de pædagogiske læreplaner. Pædagogerne har grebet den mulighed, staten har givet dem for få løftet deres profession. Vi er ikke i mål, men det, at man siger, at der skal finde læring sted, uden at det sker på bekostning af legen, og at man forholder sig til de seks læreplanstemaer, bidrager til, at pædagogerne får - eller er nødt til - at skaffe sig et fagsprog, og det vil hjælpe diskussionen om en pædagogprofession på vej til at blive mere helstøbt," siger Søren Gundelach. 



De udsatte er ikke med. pædagogiske læreplaners evne til at bryde den negative sociale arv kan ikke aflæses i denne rapport. Pædagogerne oplever nemlig ifølge evalueringen, at de pædagogiske læreplaner kun i nogen grad har haft betydning i forhold til at øge dagtilbuddenes opmærksomhed på børn med særlige behov. Og kun halvdelen af lederne mener, at læreplanerne kan bruges i forhold til indsatsen over for børn med særlige behov. "De pædagogiske læreplaner synes derfor endnu ikke at have haft afgørende betydning på dette område" konkluderes det. Det samme gør sig gældende for dagtilbud med stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. De er heller ikke nået så langt med de pædagogiske læreplaner. I evalueringen får det følgende forklaring: "Spørgsmålet er, om dette skyldes, at denne børnegruppe fylder så meget i dagligdagen og i den pædagogiske indsats, at der ikke er så meget overskud til at tage fat på nye opgaver og initiativer, eller om det skyldes, at arbejdet med pædagogiske læreplaner i mindre grad findes relevant i netop disse daginstitutioner".

Mange ledere mener i hvert fald, at de pædagogiske læreplaner ikke har den store betydning for udsatte børn. Og det skal der gøres noget ved, mener Lars Barfoed.

"Det er blandt andet de børn, som har størst behov for, at læring er en naturlig del af dagtilbuddet. Så det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Den kommende pædagoguddannelse har fokus på at understøtte nye pædagogers viden om læreplaner og udsatte børn. Derudover vil jeg arbejde for, at der bliver afsat midler, der skal gå målrettet til at opkvalificere det eksisterende personale i forhold til arbejdet med tosprogede og udsatte børn," siger ministeren i pressemeddelelsen.



Det tager tid.Bente Jensen, lektor på DPU, mener, at den pædagogiske læreplan generelt lægger op til kompetenceudvikling og læring hos børn. Men den giver ikke pædagogerne redskaber til, hvordan de særligt skal sætte ind over for udsatte børn. Bente Jensen kan godt forstå, at pædagogerne ikke har nået det endnu, for det tager tid at lave den omfattende omvæltning for pædagogikken, som læreplanerne er. 

"Man antager, at læring og kompetenceudvikling i bred forstand, også vil være godt for de udsatte børn, og det er jeg ikke uenig i. Men det er jo et kæmpe arbejde at omsætte en læreplan til en fokuseret pædagogisk strategi, der retter sig mod generel læring, som er nyt i sig selv, og så oveni skulle lave en strategi for de udsattes børns særlige behov for læring," siger hun. 

"Pædagogerne er jo interesserede i at hjælpe de udsatte børn, men ifølge dem selv mangler de viden om, hvilken strategi der understøtter arbejdet med børn med særlig behov. Derfor vil jeg anbefale, at man laver en storstilet indsats for uddannelse og videreuddannelse på det her område," siger Bente Jensen.

Søren Gundelach er ikke sikker på, at konklusionen omkring de svage børn skal forstås så negativt, som det umiddelbart lyder.

"Jeg hører, at pædagogerne siger, at de har susende travlt med de udsatte børn og børn fra etniske minoriteter, og når så loven om pædagogiske læreplaner skal implementeres, tyder det på, at man ikke lige kobler læring og udsatte børn. At få det, de har brug for ind i et læringsperspektiv, har åbenbart været en lige lovligt stor mundfuld for nogle institutioner. De har måske så ringe et overskud, at de ganske enkelt ikke har haft ressourcer til at implementere det her nye initiativ, selv om de har meget sympati for det," siger han. 



Børns leg stadig i fokus. Pagogerne har altså stort set taget godt imod de pædagogiske læreplaner. De vurderer, at arbejdet med planerne til dels har bidraget til en større faglig bevidsthed blandt medarbejderne, og skabelsen af et fælles sprog har øget kvaliteten af den daglige pædagogik. De fleste ledere vurderer, at dagtilbuddenes anseelse i forhold til omverdenen er steget. I forhold til børnene vurderer lederne, at den pædagogiske læreplan støtter alle børnenes generelle udvikling samt styrker personalets opmærksomhed på at tage udgangspunkt i børnenes perspektiv. Personalets fokus på børns læring har ikke betydet mindre fokus på børns leg.

Hele rapporten kan læses på ministeriets hjemmeside: 

www.minff.dk





Evalueringen viser også at:

• Det er fortrinsvis i de daginstitutioner, hvor lederen har været der i mange år, der allerede har en læreplan.

• De kommuner, der har udarbejdet retningslinjer, har især udarbejdet skabeloner og dispositioner for, hvad den pædagogiske læreplan skal indeholde. 

• Halvdelen af kommunerne har udarbejdet retningslinjer for indsatsen over for børn med særlige behov.

• I halvdelen af kommunerne er der lavet retningslinjer for dokumentationen af det pædagogiske arbejde. 

• I udarbejdelsen af retningslinjerne har repræsentanter fra institutionerne i de fleste tilfælde været inddraget.

• Lederne er i de fleste tilfælde positive over for retningslinjerne fra kommunerne.

• Det materiale, som er udgivet af ministeriet, er modtaget positivt og er blevet anvendt. Det gælder dog ikke i dagtilbud med høj andel af etniske børn.

• To tredjedele af kommunerne har udover kurser og temadage stillet konsulentbistand til rådighed for institutionerne. Lederne mener, at der i ringe omfang er stillet konsulentbistand til rådighed, hvilket ifølge evalueringen tyder på, at omfanget og måske kvaliteten af bistanden har været utilstrækkelig.

• Daginstitutionerne har for to tredjedels vedkommende selv - af eget budget - finansieret kurser og temadage, og cirka en tredjedel har selv finansieret privat konsulentbistand.

• Alle daginstitutionsledere har involveret pædagogerne i forarbejdet til læreplanerne.

• I den skriftlige udarbejdelse har de fleste ledere inddraget pædagogerne, mens en tredjedel selv har klaret skrivearbejdet.

• Temaerne "naturen og naturfænomener" og "kulturelle udtryksformer" indgår sjældnere end de øvrige temaer i læreplanerne.

• I de fleste institutioner er der lagt en plan for, hvordan man vil evaluere læreplanerne.

• I fire femtedele af dagtilbuddene har forældrebestyrelserne i nogen eller høj grad været involveret i forarbejdet, især i forhold til prioriteringen af indsatsområder. 

• De fleste ledere vurderer, at læreplanerne ikke har bidraget til et styrket samarbejde med skolen i forbindelse med børnenes overgang til denne. Børnehaveklasselederne har stort set ikke kendskab til institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner.